mandag den 18. januar 2010

På jagt efter det gode foto


Jeg har fotograferet i mange år, bare for sjov, men nu er det pludselig blevet alvor. Nu skal billederne altså bruges til noget. Der skal tages mange fotos til vores blad, og hver gang vi er i England, drøner vi rundt, mens vi har en godmodig, indbyrdes kamp om, hvem der tager det bedste billede.

Min mand har fået et nyt super kamera, mens jeg har arvet det gamle (som ærlig talt tager fuldt ud lige så gode billeder). Og så ser vi længselsfuldt ud på den engelske regn og håber, at den snart vil holde op, så vi kan komme ud, ud, ud.

Nogle billeder skal selvfølgelig tages inden døre, og det kræver en hel masse opsætning og også en god portion held med lyset. Det flotteste foto indtil nu er det, der var på forsiden af vores efterårsnummer.

Vi sad og drak kaffe, da solen pludselig skinnede og sendte strålerne ind gennem vinduet på den helt rigtige måde. Og så smed vi alt, hvad vi havde i hænderne og styrtede rundt for at gøre klar, så vi kunne tage ”det perfekte billede”, mens tid var.

Jeg synes, at det lykkedes – og jeg er superglad for det billede…

2 kommentarer:

Madame sagde ...

Ja, det er et utroligt smukt billede I har taget, wauw, sikke et lys ...
Jeg synes, det må være spændende for dig, at dine billeder nu skal bruges til dit magasin!

Hjemme hos os holder vi også meget af at fotografere og går ingen steder uden at have et kamera med. Det er en dejlig hobby :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ja, Madame, det er det. Jeg sad i går aftes og nød fuglefotografierne fra Petunia i Norge - de var da helt vidunderlige... Vi har prøvet mange gange at få gode billeder af fugle, men det er ikke rigtigt lykkedes endnu.