lørdag den 27. februar 2010

Blåt og hvidt


Artikel fra ANGLOFILIA:

Vi er rigtigt mange, der er forelskede i blåt og hvidt. Det er så friskt, som et sommerblåt hav med skum på bølgerne, og man kan næsten kun blive i godt humør ved at se på det. Måske er det netop derfor, englænderne ynder at fylde deres køkkenreoler og åbne skabe med en skønsom blanding af blåt/hvidt porcelæn.

Nogle samler på blomstret porcelæn, andre på porcelæn med engelske slotte og historiske scenerier, mens atter andre bare lader farverne bestemme. Det behøver ikke engang at være porcelæn (selv om det oftest er det) – det kan være blå glas i et vindue, et par billeder med havmotiv, blå blomster i en hvid vase (eller omvendt), blåternede og hvidstribede puder og gardiner. Ved at bruge farverne som tema i et værelse - eller måske i hele sommerhuset - får man den dér dejlige havstemning frem. Selv på en gråvejrsdag får man følelsen af at være ved stranden…

Som egentligt samlerobjekt er blåt og hvidt porcelæn perfekt. Vi kender det herhjemmefra med det musselmalede fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, og i England er der flere porcelænsfabrikker, der holder traditionen i hævd. Hvis porcelænssamlingen skal være værdifuld, er det vigtigt at være påpasselig ved indkøbet. Reparationer, skår og fejl kan nedsætte værdien betydeligt. Men hvis man bare samler for sin egen fornøjelses skyld – fordi man synes, at det er pænt – så betyder det ikke så meget med en fejl hist og pist. Man kan altid vende fejlen ind mod væggen og bare nøjes med at glæde sig over, at indkøbet sikkert har været mere rimeligt, end det ellers ville have været.

Når man besøger de gamle huse og museer i England, ser man ofte dekorative samlinger af blåt og hvidt porcelæn. Også før i tiden var det attråværdigt, og det er nemt at se hvorfor. De glade farver lyser op i de ofte lidt halvmørke rum, og møbler af egetræ og mahogni fremhæves på smukkeste vis. Hvis man ikke bare vil nøjes med at beundre samlingerne, men gerne selv vil begynde én – så kan det også anbefales at aflægge de engelske porcelænsfabrikker et besøg. Spode har ligefrem et museum, hvor et stort antal af de smukke, gamle ting kan beses i The Blue Room, så her er der masser af inspiration at hente.

Har man først fået øjnene op for blåt-og-hvidt, så vil man opdage, at der heldigvis er så meget at vælge imellem. Kønne tallerkener kan stilles til pynt eller hænges på væggen, krukker og kander kan både pynte og bruges til vaser, en stor terrin kan være midtpunktet på bordet osv. Typisk engelsk er selvfølgelig også tekopper og måske især tekander, der er så hyggelige at have stående fremme. Men hvad enten du starter samlingen med udgangspunkt i et æggebæger eller et servantefad, er det godt at vide, at udvalget af blåt og hvidt porcelæn er stort, og at det - netop på grund af sin popularitet - stadig bliver fremstillet den dag i dag.

12 kommentarer:

Madame sagde ...

Det var spændende at læse, Mia, jeg var ikke klar over at blå og hvidt porcelæn er noget, englændere ynder at samle på.
Men min familie har jo en fod i den danske kultur, og er på den måde ikke 100 procent engelsk. Det musselmalede porcelæn og Blå Blomst står mit hjerte nær :-)

Mia Folkmann sagde ...

Også mit, Madame, men jeg har i mange år samlet på netop disse blå-hvide tallerkener, der ser så søde ud, når de hænger til pynt på væggen... :-)

Havehyrden sagde ...

Sidste år købt jeg et utrolig smukt stel, Asiatic pheasants hedder det og er fra Burleigh pottery. Det er så smukt så smukt. Og hver gang vi bruger det fyldes jeg simpelthen med glæde over det. Virkelig alle pengene værd.
Kig selv: http://www.burleigh.co.uk/index.php

Mia Folkmann sagde ...

Det kender jeg godt, havehyrde. Det er et meget smukt stel. Jeg har faktisk tænkt mig at skrive en artikel til Anglofilia-bladet om Burleigh på et tidspunkt; det er vel en af de porcelænsfabrikker, der endnu er i live... (Jeg nåede lige at skrive om Worcester porcelæn - så lukkede de!)

Rimkogeren sagde ...

Din snak om porcelæn inspirerede i eksprestogsfart, værsgo':

Sin mand kunne fru Olsen meddele:
”Jeg ønsker et spisestel i 24 dele!”
Hun fik et i 240, men blev hun glad?
Nej, hun lagde næsten manden for had,
for spisestellet led en skæbne slem.
Fjolset tabte det på vejen hjem!

Kommer snarest på min blog... God weekend

Mia Folkmann sagde ...

Det var da også en skrækkelig skæbne, Rimkoger. Når nu man er glad for smukt porcelæn... :-)

Ellen sagde ...

De findes rigtig mange steder og i mange afskygningner, de blå og hvide stel. C&T har noget, der til forveksling ligner dit afbillede. Men det er alligevel noget andet; nemlig med et blomstermotiv i centrum. Gad vide, hvor mange forskellige der er af de samme blå/hvide farver, men med forskellige motiver/fabrikater?

Mia Folkmann sagde ...

Ellen, der må være mange forskellige. Jeg har 8-9 tallerkener, og motiverne på dem er enten blomster, kirker og ruiner eller - som billedet viser - gamle "coaching inns"...

jensdrejer sagde ...

Jeg vidste ikke at det var specielt engelsk at samle på blåt og hvidt. Men jeg har ofte overvejet om jeg selv skulle begynde, for jeg synes at det er rigtig flot. Nej, flot er faktisk det forkerte ord. Jeg synes det er charmerende. Eller hyggeligt. Og hvis man samler på blåt og hvidt, så behøver tingene jo ikke engang at være ens. *S*

Mia Folkmann sagde ...

Jens: Mange englænderne samler på blåt og hvidt, og det ser så flot ud, når der står en stor samling af det på en gammeldags skænk.

Du har ret; det er nemlig både charmerende og hyggeligt og behøver slet ikke at være ens... :-)

Anonym sagde ...

Hej jeg er vildt med den blå og hvidt porcelæn serie hved nogle hvor man kan købe det henne det som er på billedet. for den har jeg søgt efter i lang tid.

Hilsen Nina

Mia Folkmann sagde ...

Hej Nina

Den viste tallerken har jeg til salg i min butik... Du er velkommen til at komme og se på den... ;-) Du kan se adressen på www.anglofilia.dk