onsdag den 3. februar 2010

Forkølelsestider


Forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt, men det ER jo forkølelsestider, så måske var det på sin plads med lidt gode råd... (Artiklen har været bragt i NR magasinet for et par år siden).

På denne tid af året er der rigtig mange af os, der bukker under for forkølelser. I starten mærker man måske bare en kildren i næsen eller en brændende fornemmelse i halsen, men inden længe er man underlagt serie-nys, hovedpine og kuldegysninger. Så står det klart: En forkølelsesvirus har angrebet kroppen.

Et stærkt immunforsvar kan som regel beskytte mod forkølelser, men her om vinteren er vi allermest modtagelige. Det kan der være mange årsager til. Vi har måske ikke spist helt så sundt, som vi burde. Vi kommer måske heller ikke ud og motionerer så meget, for vejret er koldt og blæsende og ubehageligt. Det kan også være, at vi er rigtig godt stressede, for udover arbejdet og de faste pligter har der har jo også været jul og nytår og januarudsalg.

Noget helt andet er, at vi er meget mere sammen med andre mennesker på denne årstid. Vi sidder tæt sammen i de offentlige transportmidler, og vi er mange samlet til forskellige indendørs arrangementer. Virus har rigtig gode muligheder for at sprede sig under de omstændigheder. Og der er så mange forskellige forkølelsesvirusser, at vores kroppe slet ikke kan følge med og oparbejde modstandskraft over for dem alle.

Virus spredes, når der er nogen, der hoster og nyser. Så flyver de usynlige virus rundt i luften og trænger ind igennem vores svælg og næse. Det kan også være, at vi får virus på fingrene, når vi rører ved noget, som en forkølet har haft fat i. Det kan være et dørhåndtag eller en indkøbsvogn i supermarkedet. Eller når vi giver hånd til én, der ikke har vasket fingrene efter at have pudset næse. Det lyder ikke særligt rart, og det er det jo i virkeligheden heller ikke. Hvis vi har fået forkølelsesvirus på fingrene og uden at tænke over det rører vores næse eller øjne, så kommer vi nemt til at smitte os selv.

Hvad kan man gøre?
Hygiejne er utroligt vigtigt, når man vil undgå smitte. Vask hænderne så tit som muligt – hellere en gang for meget end en gang for lidt. Gør håndvask til en vane som det første efter en indkøbstur. Tænk altid over, hvor hænderne har været siden sidste håndvask, for så kan du måske undgå at bringe eventuelle virus indenbords.

Sørg også for varm påklædning. Det er ikke bare en skrøne, at man lettere bliver forkølet, når man fryser. Engelske forsøg har vist, at det i høj grad hjælper at holde fødderne varme og at tage hue og halstørklæde på. Tyndt, moderigtigt tøj er lidt lige meget, når det blæser en halv pelikan, og der er ikke noget smart ved blåfrosne fingre og klaprende tænder.

Hvis man først er blevet ramt, så gælder det om at slå forkølelsesangrebet ned hurtigst muligt – inden det udvikler sig til andre og mere alvorlige ting. Mærker man kuldegysninger og ømhed i halsen, så er det allerbedst at gå i seng med en varmedunk, et ekstra tæppe og et lunt tørklæde om halsen. Hvis man tager forkølelsen i opstarten, kan man være heldig at stoppe den eller i hvert fald begrænse ubehagelighederne.

Hvis den strategi mislykkes, og forkølelsen er en kendsgerning, så kommer man nemmest af med den igen ved at tage den med ro et par dage. De fleste arbejdsgivere vil nok foretrække, at man bliver hjemme i stedet for at gå på arbejde og give smitten videre til alle kollegerne. Da der ikke er nogen egentlig kur mod forkølelse, er hvile og varme drikke er det bedste man kan gøre for sig selv. Varm te med citron eller ingefær eller en varm solbærtoddy er gode forslag, der virker beroligende på en øm hals og dæmper eventuel hoste. I det hele taget er det godt at drikke meget, også bare almindeligt vand. Virus og betændelser trives nemlig bedst i tørre omgivelser.

Røg vil irritere dine slimhinder og gøre ondt værre, så undgå rygning – både din egen og andres. Husk at lufte hyppigt ud, så rummet er både lunt og frisk. Hvis næsen er helt tilstoppet, så du dårligt kan trække vejret, kan man komme et par dråber eukalyptusolie eller et tebrev med kamille i en stor skål kogende vand og dække skålen med et håndklæde. Stik hovedet ind under håndklædet og indånd de duftende dampe. Når du skal sove, hjælper det også med en ekstra hovedpude, så du ligger højt med hovedet.

Af andre gode råd kan nævnes honning, der ikke barer smager godt, men også indeholder bakterie- og smertehæmmende stoffer. Hvis du har ondt i halsen, gør en skefuld honning godt, og du kan også bruge honning i en kop varm te. En anden drik, der virkelig lindrer en øm hals, er varm havresuppe (se opskriften i indlægget herover). Varme supper kan hjælpe og giver samtidig god, vitaminrig næring, og krydderier som sennep og chili virker slimløsende. Et ekstra tilskud af zink kan ligesom hvidløg og C-vitaminer være med til at mindske forkølelsessymptomerne.

3 kommentarer:

Madame sagde ...

Det var nogle finde råd, du kommer med, Mia. Jeg tror, at hyppig håndvask kan gøre, at man undgår en del forkølelser - vi har købt nogle små flasker med hånddesinfektion, vi har stående på jobbet - og har med i lommen. De er geniale, når der ikke er vand i nærheden. Og ellers kommer jeg til at tænke på børn i skovbørnehaver - de er langt mindre syge end andre børn, og det er da tankevækkende.

Mia Folkmann sagde ...

Ja Madame, jeg tror også, at børn i skovbørnehaver er mere "hærdede".

Jeg kan i øvrigt huske et forsøg, jeg engang så i TV, hvor man testede bacilleforekomsten på hænder før og efter vask. DET fik mig i høj grad til at huske at vaske hænder... :-)

Små sagde ...

Her er en super god opskrift på solbærtoddy:
http://små-men-store.dk/da-DK/Sundhed/Opskrift-på-Solbærtoddy.aspx