mandag den 22. februar 2010

Gensynsglæde


Så er det slut med at være græsenke! Efter hele 16 dage er den særdeles savnede ægtemand vendt hjem fra England med billeder til bladet og nye varer til butikken. Det føles næsten som juleaften, mens stablen af pakker bliver åbnet og ting beundret, og selv om vi har mailet og ringet adskillige gange dagligt, er der en masse at snakke om. Tænk, at gensynsglæden kan være så stor efter 100 års ægteskab…

14 kommentarer:

Helle K. sagde ...

100 år - det var godt nok længe ;) Sikke en bunke skønne ting han havde med hjem :)

Mia Folkmann sagde ...

Helle K, ja måske er det ikke HELT 100 år - men det føles sådan! :-)

Bente sagde ...

Ha ha ... men det er jo netop adskillelsen, der holder ægteskabet frisk ;-).

Nyd du nu både manden og varerne!

Madame sagde ...

Det er dejligt at læse, at du har savnet din mand :-)
Sikke nogle skønne krus og tepotter, I har fået til butikken! Kan man komme og kigge i jeres butik, eller er det kun salg via nettet?

Mia Folkmann sagde ...

Bente, du har helt ret! Dels er det meget sundt at være fra hinanden, og dels er det meget sundt at blive bekræftet i, at man altså godt kan klare sig selv. Også uden bil. Den var nemlig også i England! Så alle indkøb blev foretaget med rygsæk og på gåben! :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame, ja han er nu også sød! Og ja, jeg har indrettet "butik" i min spisestue, så man kan sagtens komme og kigge. Du er meget velkommen, hvis du en dag har lyst... Bare du lige mail'er først eller ringer, så jeg kan være hjemme... :-)

Annette sagde ...

Skønt, lige præcis som det skal være. Gensynsglæden giver lidt kildren i maven, selv efter mange år ☺
Det er lidt pinligt at indrømme det, men faktisk så er i dag første gang jeg har været på besøg i jeres butik og hvor sælger I dog vidunderlige ting. Den butik skal kigges nærmere på ☺

Mia Folkmann sagde ...

Annette, ja er det ikke dejligt. Men nu giver vi lige England en pause for en tid, så vi kan nyde hinandens selskab... (Af praktiske hensyn ved navn Puskis kan vi nemlig - indtil videre - ikke rigtigt tage afsted sammen...)

Det er ikke spor pinligt, at du ikke har bemærket butikken. Den står jo også lidt diskret... :-)

Ellen sagde ...

Længe leve de 100-årige ægteskaber ;-)
16 dage er altså også lang tid - det har John og jeg aldrig prøvet - højest en uge af gangen, men det er såmænd også nok...

Mia Folkmann sagde ...

Ellen, 16 dage er frygtelig længe, når man er vant til at være sammen hele tiden... :-)

Madame sagde ...

Kære Mia, tak for den skønne fødselsdagssang 'corgis singing happy birthday' ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Selv tak, Madame... :-)

jensdrejer sagde ...

Pokkers! Helle k. kom før mig! 100 år er godt nok lang tid, hahaha.

Mia Folkmann sagde ...

Jens: Ja, vi er rimeligt udholdende i vores familie... :-)