onsdag den 24. marts 2010

Hvem tror du, du er?


Who do you think you are er en serie, der har gået i længere tid i engelsk TV, og den handler – selvfølgelig – om slægtsforskning. Udsendelsen følger en række kendte personer, der med hjælp fra BBC dykker ned i gamle arkiver og støvede bøger for at opdage ting, som de ikke kendte til. Vi er med, når blandt andre David Suchet (Hercule Poirot), Jeromy Irons, Jerry Springer, Nigella Lawson og Jeremy Clarkson følger deres aner langt tilbage i tiden.

For en dansker er det selvfølgelig mest interessant, når man kender de personer, det drejer sig om. Men det er også set fra et historisk synspunkt utroligt lærerigt – og mange af de involverede får sig nogle overraskelser undervejs. En af dem har f.eks. haft royale forfædre, mens en anden har haft både slaver – og slaveejere – i sin familie.

Det har undret mig lidt, at de stort set alle bliver så berørt over deres opdagelser. Der er trods alt tale om hidtil ukendte familiemedlemmer, der levede for mange generationer siden. Men det er svært at sætte sig ind i de følelser, der dukker op – og i sådan et forløb kommer man nok til at lære fortiden og sine forfædre at kende på en måde, som man slet ikke havde forestillet sig.

Serien er som sagt både underholdende og lærerig, og så sætter den helt sikkert ting i gang. Både hos de mange englændere, der nu strømmer til ”hvem tror du, du er” træf for at møde eksperter og få tips og information – og hos undertegnede, der ikke kan sige sig helt fri for nysgerrighed efter at vide, hvem MINE forfædre egentlig var…

16 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Jeg havde en morfar - garanteret med franske eller polske aner, så mørk var han...men hvordan det egentlig så ud...ja det aner :-) jeg ikke..

Rasmine sagde ...

Det er vel altid lidt sjovt.

Jeg har en stamtavle på fædrene side, som går så langt tilbage, man kunne komme i arkiverne - dvs. det 17. århundrede - der var vist noget med en brand i landsarkivet i Viborg eller sådan noget.

På et tidspunkt forsøgte min morbror at finde ud af noget om sin afstamning, men det var meget svært, så han gav op. Netop derfor kunne det være spændende - hvis andre ville gøre det ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Lavendel: Ja, min morfar - og mine mostre og onkler - var egentlig også ret mørke, men navnet var tysk, så det er nok en køn blanding... :-)

Rasmine: Jeg tror måske også, at det er nemmere med den slags i England. Jeg har i hvert fald indtryk af, at de gemmer alskens optegnelser i en højere grad end vi gør. Men jeg kan tage fejl... :-)

Rasmine sagde ...

Muligvis, men er de også bedre til brandbekæmpelse? ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Nej, næppe... Jeg har i hvert fald hørt om flere optegnelser, der er brændt undervejs... Der må også være gået rigtig meget tabt under anden verdenskrig.

Annette sagde ...

Mia, du har ret. Det er en dejlig serie, som jeg desværre ikke har set alle afsnittene af, kun nogle enkelte.
Jeg har også undret mig over, at de medvirkende bliver så berørte af forskellige informationer. Enkelte gange har jeg tænkt på om det var skuespil eller reelt nok, men jeg tror mest på det sidste.
Tak fordi du mindede mig om serien. En fortsat rigtig god dag til dig.

Mia Folkmann sagde ...

Annette: Ah, du kendte den godt... :-) Jeg troede lige, at jeg kunne bidrage med noget nyt til dig og din forskning... Jeg har købt alle serierne (der er vist 5 p.t.) og nyder dem i fulde drag... :-)

Madame sagde ...

Jeg synes, at serien lyder utrolig spændende, Mia - jeg ville være vild med at se den slags. For nogle år siden var der en lille serie på DR2 om slavernes efterkommere her i landet, og det var gribende at se, hvor meget det betød for folk at møde deres slægt på de dansk vestindiske øer. Min farfar var ret mørk i huden, og jeg har tit tænkt på, om der mon var en spansk soldat involveret :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det kunne måske godt tænkes... :-)

Det er en vældig god serie og godt fundet på. Jeg har faktisk lært en masse om Englands historie igennem den.

Havehyrden sagde ...

Jeg er ret overbevist om at en lignende serie har være sendt på DR. Jeg kan ikke lige huske hvem der deltog (da jeg ikke så programmet). Eller også var det fra Sverige.
Jeg tror nu alligevel ikke det er noget for mig. Det der med at nogle finder det spændende at finde sine aner har aldrig rigtig sagt mig noget. Men sådan er vi så forskellige :-)

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrde: Du kan meget vel have ret, men jeg kender den ikke (hverken fra Danmark eller Sverige). Jeg synes at det er vældig sjovt at se andre forske i fortiden, men jeg vil hellere forske i historien om mit engelske hus. Det har ca. 400 år på bagen, så der er nok sket en del... :-)

Ellen sagde ...

Jeg må indrømme, at jeg også synes, at slægtsforskning er sjovest, når andre har gjort alt arbejdet, og jeg kan nøjes med at se resultatet :-)

Dit gamle hus kunne nok fortælle en masse interessante historier. Det må da være 'listed' med den alder? Har I ikke restriktioner mht. renovering og vedligehold?

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Nej, vores hus er ikke "listed", så der er ingen restriktioner. Heldigvis da. Men derfor passer vi det på "gammeldags facon" alligevel. Jeg er så småt ved at tage bjælkerne fra en ende af med linolie - de bliver så fine... :-)

Jeg tror, at historien om huset kunne være sjov. Bl.a. går der en romervej i kanten af vores mark, og der har boet en hestehvisker i huset på et tidspukt... :-)

Lone sagde ...

Havehyrden har ret. Der har været en lignende udsendelse her i DK.

Det er interessant, at du nævner, at du hellere vil forske i dit engelske hus' historie. Især når det har så mange år på bagen.

Vi holdt engang ferie i et svensk hus, hvor der lå en slags logbog om husets historie. Hvem der havde boet der hvornår, hvor mange dyr, der havde hørt til ejendommen, hvornår der var tilkøbt mere jord osv.

Jeg kunne fx også tænke mig at vide, hvem som har beboet vores lejlighed siden ejendommens opførelse i 1907 :)

Mia Folkmann sagde ...

Lone: Det er sjovt, at du nævner det med din lejlighed. I næste uge skal jeg fortælle om en bog, der handler lidt om det samme... ;-)

Lone sagde ...

Det glæder jeg mig til at høre om, Mia :-)