mandag den 17. maj 2010

En dag i det fri...




Hvor bliver man træt på en god måde, når man er ude i luften det meste af dagen. Planterne er kommet i jorden, og de første bier har aflagt dem besøg. Jeg tror, at projekt bi-bed bliver en succes!

Det var også en succes, da egernet (eller rettere to) opdagede, at der igen var nødder i Chez Squirrel. Der blev langet til fadet, og man småskændtes endda over fundet. (Der er faktisk hele TO egernkasser, som jeg netop har anbragt langt fra hinanden af samme grund - men det har de selvfølgelig IKKE opdaget endnu).


Og så var også tid til bare at sidde lidt og lytte til fuglesangen... Det var næsten sommervarmt i dag!

10 kommentarer:

Madame sagde ...

Sikke nogle dejlige billeder! Og en plæne mere grøn end grøn. Du må jo have en havemand, der passer jeres smukke sted, siden det er så velholdt.

Ha' en rigtig god tirsdag, Mia!

Helle K. sagde ...

Uhhhh - jeg vil også have et egern ;)
Dejlige billeder af din skønne plet :)

Ellen sagde ...

Jeg kom også til at tænke på en havemand... det er vel en nødvendighed, når I ikke kan være der altid? Og så den store græsplæne, det må tage laang tid at slå den.
Hvor er de altså nuser, de små egern - dem kan jeg nu bedre lide end kaniner ;-)

hanneb sagde ...

Skønne billeder:-) De kasser er da geniale, sødt at de selv skal lette for låget.

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Jeg har en rar nabo, der kommer og kører tur med plæneklipperen. Det gør han gerne, for det er sådan en fin rød bil, som han vist er meget begejstret for. Han slog også græsset for den tidligere ejer, men det var med en gammel plæneklipper, der dårligt kunne køre - da vi købte den nye, lignede han et barn juleaften... ;-)
Og så vil jeg lige bemærke, at græsset er naturligt grønt. Jeg har nedlagt forbud mod brug af gift og kunstgødning og den slags, som jeg er meget imod. Til gengæld ser plænen også kun sådan ud, når den lige er nyslået. Få dage efter er den fyldt med bellis og smørblomster og mælkebøtter og alt muligt... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Helle: De er også dejlige. Jeg kan sidde og kigge på dem i timevis... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Den kan ikke slås i hånden, så vi har en plæneklippertraktor (hedder det mon det?) og en rar nabo, der kører den.

Jeg kan lide dem alle sammen... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

hanne: Ja, de er smarte ikke. Det er de små egern så også, for det tog dem ikke lang tid at finde ud af, hvordan man skulle gøre... :-)

Donald sagde ...

Næh hvor er den have smuk, og plænen flot! Men det er egernet, som vækker mest interesse :-)
Et bi-bed lyder som en god ide.

Det er også rart med planter, som blomstrer henad sommeren og sensommeren.

Mia Folkmann sagde ...

Donald: Plænen er så fin, når den lige er nyklippet. Men allerede dagen efter begynder blomsterne at myldre frem. Det bliver plænen så ikke ringere af i mine øjne... :-)