onsdag den 12. maj 2010

Humlebi-besøg


Da jeg åbnede terrassedøren, fløj en stor humlebi op af den gamle, engelske ciderflaske , som jeg havde brugt som dørstopper og glemt at tage ind. Det var måske også er perfekt bo for den tykke bidronning, der netop nu prøver at finde et godt sted til sit bo.

Jeg har ellers stillet en omvendt urtepotte ind under buskene, men det passede vist ikke bien at bo dér. Næh, ciderflasken var bedre – men den kan jo ikke stå dér midt i døren, lille bi!

Ciderflasken kan den da godt få lov til at låne for sommeren, så nu har jeg prøvet at stille den et andet sted, hvor det ikke regner ned i den.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg finder humlebier så betagende. De er så kønne og hyggelige, og når de sidder og halvsover i lavendlerne, kan jeg godt finde på at ae dem på ryggen. Ganske forsigtigt, så jeg ikke forstyrrer. Men der skal vist mere til – humlebien brummer bare lidt og sover videre…

Hvis du vil læse lidt mere om humlebier, kan du kigge lige her...

11 kommentarer:

Madame sagde ...

Naturen er betagende - og fascinerende at iagttage :-) Jeg glæder mig også over den hver dag. Men at bo i en flaske lyder ikke ideelt for en humlebi, og måske ville den også bare smage på resterne nede på bunden.

Ha' en dejlig onsdag, Mia!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Der har vist ikke været cider i den flaske i 100 år, så det kan nu ikke være derfor. Det er en meget stor og rummelig lerflaske, men jeg tvivler nu alligevel på, at den kan rumme et bisamfund på hundredevis af bier. Det finder den nu nok ud af, det lille fjols... ;-)

irenebgsted sagde ...

Naturen er forunderlig!

Ha' en god onsdag, Mia!

Mia Folkmann sagde ...

Irene: Ja, forunderlig og dejlig! God onsdag til dig også... :-)

Annette sagde ...

Mia, jeg håber ikke, at jeg er for sent på den til at ønske dig en rigtig god tur til England. Jeg læser, at det skal være en arbejdsferie, hvor er det hyggeligt, forhåbentlig kan du gå og hygge dig med tingene i dit eget tempo.
Jeres rødbrune gæst i haven var helt vidunderlig, historien om humlebien ikke mindre. Jeg tilslutter mig fuldt ud Madames ord om den betagende og fascinerende natur, som vi får lov til at være en del af.

Mia Folkmann sagde ...

Annette: Mange tak! Nej, jeg er ikke taget afsted endnu. Jeg skal først med båden fra Esbjerg i morgen aften, så det varer lidt endnu.

Ja, jeg elsker mine små besøg i haven, og nu er jeg lidt spændt på at se, hvem jeg får besøg af i Hollymount. Jeg skal nok skrive derovrefra og - hvis jeg er heldig - tage billeder. Sidst havde jeg en sød lille kirkeugle, der sad på garagetaget og en muntjak (en minihjort) i haven.

Bente sagde ...

Jeg kan godt følge din fascination af humlebier - jeg er også ret vild med dem. Men jeg har altså endnu ikke aet en ;-).

Ha' en god Kristihimmelfarts dag m.m. - og god tur til England!

Ellen sagde ...

Jeg har også til gode at ae en humlebi, men det lyder da egentlig ret ufarligt :-)

Jeg vil ønske dig en rigtig god overfart i morgen, og så håber jeg, at det flasker sig med den engelske del af familien, så vi får set dit dejlige sted.

Mia Folkmann sagde ...

Bente: Tak - og rigtig god Kristihimmelfarts dag til dig også... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Det ER ret ufarligt, for selv om humlebier godt kan stikke, så gør de det kun yderst sjældent og om nødvendigt.

Ja, lad os håbe, at det flasker sig... ;-)

Michael sagde ...

Ja, de er betagende de Humlebier, jeg har engang læst et sted at de ikke kan flyve, der er bare ingen der har fortalt dem det endnu.
De er ihvertfald herlige når de på en klodset måde summer runde og "snakker"