tirsdag den 18. maj 2010

Vi har fået børn!






Eller i hvert fald barn! Det yndigste lille kaninbarn, der sad og mimrede i nærheden af indgangen til kaninboet. Det var lettere skeptisk, men blev dog siddende, da jeg listede mig om bag drivhuset for at fotografere.

Min pakke kom sent i eftermiddag, hvor jeg ellers havde opgivet at vente og var kørt til Waitrose for at handle. Men jeg havde sat seddel på døren, så pakken ventede på mig i garagen. Nu er spisestuen fyldt med søde ting, der skal med hjem til butikken.

Min ene nabo kom forbi og fortalte, at hele skoven bag min mindste mark var fyldt med bluebells. Det er en privatskov, og jeg går sjældent derned, fordi der af og til er jagt. Men nu kan jeg jo ikke dy mig, for jeg må da ned og tage billeder. Jeg håber bare ikke, at jeg ligner en fed fasan!

12 kommentarer:

Madame sagde ...

Åh, hvor er den dog sød :-) Dyrebørn er slet ikke til at stå for - jeg så et shetlandsponyføl i går.

Pas nu på nede i skoven, Mia - vi vil gerne have dig hel hjem igen ;) Men jeg glæder mig til billeder ...

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Åh, ponyføl er også aldeles henrivende. Jeg bliver også dybt berørt af dyrebørn... :-)

Helle K. sagde ...

Århhhh hvor er den sød :)
Selvom jeg er en gammel kyniker - født på landet og med et lidt mere "naturligt" forhold til naturen - så kan sådan et dyrebarn gøre mig helt blød i knæene :)

Annette sagde ...

Hvor er den dog skøn, Mia.
Vi glæder os til billeder fra skoven, men pas nu på....
En rigtig dejlig dag til dig.

Havehyrden sagde ...

Hvor er den dog smuk, dit nye barn. Dyrebørn er bare dejlige.Smukke billeder fra huset. Pas nu på når du går ned på din mark. På lang afstand kan du jo ligne noget andet, ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Helle: Ja, den er bare så nuttet... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Annette: Jeg skal nok passe på i skoven. Ifølge naboen skulle jeg bare lige om på den anden side af hegnet, for skovbunden var helt blå alle vegne...

Rigtig dejlig dag til dig også :-)

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrde: Ja, men ved aldrig hvad man kan blive taget for... ;-)

Ellen sagde ...

Så store fasaner har de vist alligevel ikke derovre ;-) Jeg kan anbefale, at du ifører dig en skriggul eller orange selvlysende jakke, som vi gør det på skovturene i Sverige i jagtsæsonen, for så bliver man set - og ikke forvekslet med fasaner, vildsvin eller elge...

Jeg husker godt nok, hvad jeg sagde om kaniner i går, men dyrebørn er aldeles uden undtagelse søde, og det gælder naturligvis også kaniner :-)

Michael sagde ...

For pokker, den er bare ikke til at stå for den lille fyr, få nu nogle gode billeder med hjem men vær forsigtig i skoven, britterne er ikke lige kendt for sigtebrød.
God dag Mia.
Michael

Bente sagde ...

Hvor er det da bare det sødeste lille kaninpus - godt, det fandt sig i at blive fotograferet ;-)

hanneb sagde ...

Hvor er den nuttet:-) Og pas nu på,- på med en neongrøn vest, orange-går ikke, der er jo også lidt gyldent på en fasan:-)