torsdag den 17. juni 2010

Musik skal der til



I nat, hvor jeg pludselig ikke kunne sove, sad jeg og læste blogs og faldt blandt andet over Donalds stille klaverspil. Meget stemningsfuldt i en sen nattetime!

Og jeg kom til at tænke på et musikstykke, som jeg holder utroligt meget af. I kender det sikkert - men her er det alligevel. For selv om det i dag er en dejlig sommerdag, så kan der hurtigt gå en sky for solen, og så er det dejligt at vide, at musikken.... den er der hele tiden! :-)

7 kommentarer:

mette b sagde ...

Jeg elsker dette stykke. Tak!

Loppe sagde ...

Kære Mia
Tak for din lykønskning på min side... og fordi du huskede os på at smuk musik skal der til...

Ha´en dejlig dag
Knus

Madame sagde ...

Ja, hvor er det dog smukt! Jeg har et særligt minde om dette stykke musik, fordi en af drengene i min 4. klasse kunne spille klaver. Vores sanglærer bad ham komme op og spille dette stykke, men Peter var ved at synke i et musehul, fordi det ikke var in, at børn spillede klassisk musik dengang ...
Ha' en dejlig dag, Mia, måske med lidt måneskin :-)

Donald sagde ...

Det var nemlig ikke "in" at spille smukt klassisk i 70'erne. Jeg havde en skoleklasse hvor to af pigerne var med i DR-pigekoret og traf dem også i Radiohuset. I klassen ville de ikke være spydspidser for indsigt i klassisk musik, hvilket jeg overhovedet heller ikke prøvede på - jeg kunne stadig huske, hvordan jeg var blevet "misbrugt", ja, ak!

Megan sagde ...

Så smukt, så smukt Mia!
Det vil jeg lytte til næste gang jeg ikke kan sove ved fuldmåne :-)
Jeg fristes næsten til at sige godnat, men klokken er ikke så mange, så jeg siger bare:
God aften!
:-) fra Megan eller Lene om du vil

Ellen sagde ...

Lige netop her skilles vore veje vist for en gangs skyld, for det stykke musik er lidt for stille til mig - jeg foretrækker et lidt mere dramatisk stykke som det fra The Piano.
Vi er jo heldigvis ikke ens :-)

Til gengæld stornød jeg alle månebillederne på videoen...

Mia Folkmann sagde ...

mette: Det er så smukt, så smukt!

Loppe: Jeg håber, at din fødselsdag stadig er god - der er lidt tid endnu at nyde den i... :-)

Madame: Det er sjovt, jeg kan slet ikke huske, at vi spillede klassisk musik, da jeg gik i skole. Det må vi have gjort; jeg elskede selv Bach, da jeg var seksten (men jeg var måske også lidt underlig... ;-) )

Donald: Som jeg skrev til Madame, så er det forbigået min opmærksomhed, at klassisk musik ikke var "in" dengang. Jeg elskede Bach og andre barok-komponister, da jeg var teenager - men det har sikkert heller ikke været helt normalt... :-)

Megan: Det er noget af det bedste, man kan høre på, når man ikke kan sove... Og NU vil jeg sige godnat, for nu går jeg i seng... :-)

Ellen: Jeg ved godt, at vi musikmæssigt ikke er helt enige - men man kan heller ikke være ens på alle punkter. Og billederne på videoen ER så smukke - jeg skal bare lære at lade være med at beskære dem... (hvordan katten man nu lige gør det... ;-) )