onsdag den 25. august 2010

Der er noget i luften


Det er stadig varmt nok til at sidde udenfor og skrive; der er nogenlunde læ på terrassen, og hvis det regner, søger jeg bare ind under markisen. Men der er helt sikkert efterår i luften, for rønnebærrenes blade er ved at gulne, og de første æbler er ved at rødme. Bare de kan holde sig fast, indtil de bliver spiselige...

Fuglene svirrer omkring mig, og solsortepigen er nu så frygtløs, at hun bare skælder ud på Puskis, hvis hun ligger i vejen. Jeg ved nu ikke, hvor klogt det er, for den ene dag fandt jeg fjer på tæppet i stuen… det var godt nok skovspurvefjer, men alligevel... Hmmm…

Og lige pludselig bliver man vidne til et af hverdagens dramaer. Alle skovspurvene flyver febrilske op om ørerne på mig, for spurvehøgen slog ned. Det er en hun, og hun sad lige her ved siden af mig. Der var ikke held med jagten denne gang – men det er der ofte, for hun er en dygtig jæger og en hel del bedre end Puskis.

Godt, at der er skovspurve nok at tage af…

15 kommentarer:

Lene Megan sagde ...

Du har været tidligt oppe, Mia! Eller måske er du gået meget sent i seng? ;-)
Der er nemlig noget i luften! Jeg har netop skrevet om årstidsforvirring, og vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro det var efterår. Sådan for alvor!

Sikke et dramatisk jagtscenarie hos dig!

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Det er et fantastisk drama du beskriver Mia, rovfuglene er fantastiske jægere, det er den eneste måde de og deres afkom kan overleve, imponerende som du lige kan definere køn.
God dag.

Kisser sagde ...

Det må være fortryllende at sidde så tæt på naturens dramaer. Det er lige til at falde i staver over...

Madame sagde ...

Dejlig beskrivelse, ja, der er efterår i luften, men jeg håber, vi kan nå at opleve en indian summer i september måned. I går fandt jeg en hel bunke fjer ude på fuglefoderpladsen, og det er altid lidt trist, selv om det er naturens orden. For et par år siden oplevede jeg en rovfugl slå ned lige foran mig for at tage en fugl. Det var virkelig skræmmende hvilken kraft og lynsnar hast, den bevægede sig med ...

Ellen sagde ...

Meget medrivende beskrivelse :-)
Ja... vi ved jo alle, at det er naturens orden, men jeg bryder mig nu alligevel ikke om at få smidt den orden lige i hovedet.
Jeg er nok lidt sart, for jeg nyder at se en rovfugl svæve, og jeg nyder at se film om Afrikas vilde dyr, men jeg bryder mig ikke om at se nogen nedlægge et bytte.

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Jeg synes altså også, at det er lidt for tidligt med det efterår... Forhåbentlig kommer der en indian summer som kompensation. ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Michael: Ja, det var en meget dramatisk oplevelse, men uheldigvis for spurvehøgen fik den ingen mad den dag. Det er nemt at se forskel på han og hun, for hunnen er næsten dobbelt så stor... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Kisser: Jeg har også meget nemt til at falde i staver, når jeg sidder og kigger på mine have-dyr. Det hører absolut til de gratis glæder... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, lad os krydse fingrene for en revance på sommer-fronten senere...

Det er ret fantastisk, så hurtigt en spurvehøg kan reagere. Jeg får et chok hver gang, og nu har den vist fået kig på mit foderbræt. Men det er den vel undt (det kan jeg jo sagtens sige; det er ikke mig, det går ud over...) - for spurvehøgen er jo med til at bevare en sund bestand af småfugle.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Det er heller ikke lige rart, og jeg bryder mig heller ikke om at se en løvedame nedlægge en antilope eller noget i den stil. Men med en rovfugl går det som regel lynhurtigt. Jeg tror dårligt den lille pips når at opfatte, hvad der sker...

Annette sagde ...

Sikke dog vidunderlige oplevelser du har i haven. Jeg har nydt dine historier om egern og nu også spurvehøge. Hvor må det dog være vidunderligt at færdes midt i den dejlige natur.
Sjovt nok, så husker jeg kun en gang at have set spurvehøge i Nordjylland (min veninde døbte den en Juhu-fugl), men her har vi mange. Kun er jeg altid for langsom når de skal fotograferes ☺.

Havehyrden sagde ...

Jamen det må da havde været fantastisk og se en rovfugl så tæt på. Vi havde også engang en på terassen. Den fangede intet men alle i huset blev rimelige overrasket

Mia Folkmann sagde ...

Annette: Jeg må også nøjes med at skrive om den, for jeg tror aldrig, jeg får fotograferet den. Alt sker lynhurtigt, og jeg vil heller ikke forstyrre den, hvis den først HAR fået sit bytte. Det lille skovspurveliv skal da ikke gå til spilde...

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrde: Jeg blev også temmelig overrasket og også ret forskrækket, for jeg var ved at få en opflyvende skovspurv i hovedet... ;-)

Lone sagde ...

Herlig læsning, Mia :)

Du nyder det akkurat, som jeg nød min i går i det dejlige vejr.
Jeg sad med min bærbare på verandaen til 21:30 i går aftes og opdagede at min fingre pludselig var lidt stive på tasterne. Der var vist kun 10 gr varme.

Der ligger vist mangen en fugl i maven på Puskis. Dejlig ser hun ud :)