mandag den 2. august 2010

Frække egern


I dag har vi fotograferet billeder til magasinerne hele dagen. Det tager altid frygtelig lang tid, for motivet bliver taget om og om og om igen, indtil vi er helt tilfredse.

I frokostpausen satte vi os udenfor med maden. Min rare mand havde smurt et par kartoffelmadder, som han elsker, og mens vi spiste, kiggede vi på egernfamilien. De røde lyn havde travlt med foderbeholderen, som de nu alle er ret ferme til (nå ja, så nogenlunde da), men til gengæld skændes de bravt om adgangsforholdene.

Pludselig kiggede det ene egern intenst på os. Det hoppede ned på havebordet foran os og gik længe frem og tilbage på det, mens det lurede. Så gik det lidt ned på fliserne og iagttog os fra den vinkel.

Puskis lå i den ene stol og stirrede stift på det lille pelsdyr, for magen til frækhed….!

Pludselig hoppede egernet op på vores lille frokostbord og trak den sidste – levnede – rugbrødsmad væk fra kartoflerne. Og så stak den af med munden fuld af mad. Op i rønnebærtræet, hvor det halve stykke rugbrød med skrabet smør kunne nydes i fred.

Man må sige, at de egern tager sig nogle friheder…

17 kommentarer:

Michael sagde ...

Det må være skønt med dyr så tæt på Mia, det lader til at det ikke er noget problem at få dem tamme, med sådan en frækhed, de føler sig jo som medlem af familien.
God dag.

Rasmine sagde ...

Det må da have været ren og skær nysgerrighed. Jeg ville i alt fald foretrække nødder for rugbrød.

Madame sagde ...

Haha, sikke et herligt syn :-)

Det har vi ikke oplevet her, men i går var der egernkapløb oppe i træerne, hvor den vilde jagt gik. Jeg gad vide om det er blodig alvor eller leg ...

Havehyrden sagde ...

Åh hvor herligt, det er nu sjovt at observere naturen.
En aften hvor vi havde venner på besøg sprang det lokale egerne over vores hoveder og rundt på espalieret. Jeg havde nemlig hængt uldtotter op til fuglene (som redemateriale), det kunne den lille slet ikke stå for. Den rendte frem og tilbage mellem uldtotte udleveringen og dens rede, flere gange i løbet af aftenen. Komplet upåvirket af os mennesker.

Mia Folkmann sagde ...

Michael: Ja, jeg tror også, at de 4 egern (er vi nu oppe på) i høj grad føler sig hjemme her... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Den så nu meget veltilfreds ud, mens den gumlede på det halve stykke. Nøddekassen var også optaget!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Her render de også efter hinanden under skrig og hyl - lidt for sjov og lidt for alvor, tror jeg... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrde: Ja, det bliver da også en dejlig blød soverede for et lille egern. Jeg hænger også Puskis afredte hår op i en lille beholder, og det er hurtigt væk... :-)

Ellen sagde ...

Det er da hyggelig frokostunderholdning fra første parket.
Det kunne være sjovt, om de kunne blive næsten helt tamme - det er jo set før :-)

Loppe sagde ...

Jubbiiii....

Jeg har også fået egern !!

Den lille bandit henter de største korn og frø fra fugle-huset...
Må se om jeg kan fange den med kameraet en af dagene...
Den har de sødeste små 'kvaster' på ørerne..

Glade hilsener
fra
Loppe

Bente sagde ...

He he ... imponerende, at Puskis nøjedes med at stirre :-)

mette b sagde ...

Sikke en herlig historie. Imponerende, at Puskis kunne lade være med at indlede en jagt?!?

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg kan godt forestille mig, at de kan blive tamme efterhånden - de er i hvert fald ikke ret nervøse for os. Tværtimod. De brokker sig og skælder os ud, hvis vi ikke sidder pænt stille... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Loppe: Nej, hvor dejligt! Så holder jeg spændt øje med din blog, så jeg kan se, når du præsenterer den lille gæst... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Bente og Mette: Ja, det sitrede også i de små ben, så hun var LIGE ved at hoppe ned. Men jeg tvivler nu på, at hun er hurtig nok... ;-)

Ditte sagde ...

Fantastiske egern i har (og skønt billede). De to, der har huseret i vores have, har vi ikke set længe, men jeg regner med de dukker op når mine valnødder er spiselige. Så skal vi til at slås om høsten igen ;-)

Jens sagde ...

Skøn historie. Ærligt at I ikke lige nåede at gribe kameraet, haha....