tirsdag den 10. august 2010

Villa Vitalis


I går besøgte jeg Villa Vitalis, der er en fin, gammel villa midt inde i en gård mellem beboelsesejendomme på Ordrupvej. Her er forskellige former for behandling samlet: Zoneterapi, kraniosakralterapi, kosmetologi, parterapi og alle mulige andre 'pi'er.

Stemningen er så dejlig afslappet, og man mærker tydeligt, at her skal man bare nusses om og plejes. Jeg elsker at komme her, og som regel er det zoneterapi, jeg nyder godt af. Der er ikke noget så velgørende og samtidig så afstressende og afslappende. Jeg falder næsten altid i søvn, når jeg ligger dér og lytter til musikken.

Ups, var der nogen, der snorkede...? ;-)

15 kommentarer:

Madame sagde ...

Det lyder vel nok spændende, Mia - jeg har tidligere læst om Villa Vitalis hos to bloggere, der var meget begejstret. Jeg har også selv de allerbedste erfaringer med zoneterapi her i mit nærområde :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, der er nok andre end mig, der har opdaget det sted... ;-)

Jeg har prøvet en masse forskellige former for behandling - bare for nysgerrighedens skyld - men jeg vender altid tilbage til zoneterapi, som passer bedst til mig. Tror jeg...

Loppe sagde ...

Hej Mia,
kom sør´me til at grine...

Har prøvet både zoneterapi og akkupunktur, men det er efterhånden længe siden.. mon ikke man skulle forkæle sig selv med lidt zoneterapi igen.. jo, det tror jeg.. tak fordi du bragte det på banen..

Jeg kender faktisk godt villaen.. Det er jo mit gamle område. Har f.x gået på Ordrup Gymnasium ,;o)

Ha en dejlig dag.. Vejret er jo pragtfuldt..

Knus
Loppe

Megan sagde ...

Lyder som en velgørende villa! :-) Zoneterapi er godt, ja, og man bliver utroligt afslappet.

God solskinsdag!

Mia Folkmann sagde ...

Loppe: Akupunktur har jeg også prøvet, men jeg syntes ikke, at det havde den store virkning på mig. Sådan er det så forskelligt, og zoneterapi elsker jeg!

Ha' en god dag i lige måde... Dejligt med lidt sol ovenpå al den regn... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Det er en dejlig villa, og jeg er glad for, at jeg fandt den dengang.

Rigtig god dag til dig også... :-)

Ellen sagde ...

Zoneterapi og ikke mindst massage er yderst afslappende - jeg falder også gerne i søvn, men synes det er en anelse pinligt at gøre det, netop fordi jeg er bange for at komme til at snorke ;-)

Jeg håber da bare, at det er forebyggende, at du lige skulle have dig en omgang (det behøver du ikke at svare på - det er kun et fromt ønske...)

Sussi / Sussinghurst sagde ...

mmmmmmmm, en smule forkælelse...lyder ikke dårligt - og hvis det så også hjælper på dårligdommene, så er det da helt perfekt.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg har gået til zoneterapi i årevis, men kun forebyggende - og det har jeg det bare så godt med... Jeg tror heldigvis, at zoneterapeuten er vant til en "let" damesnorken... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Ja, kombinationen er helt perfekt og kan anbefales... ;-)

Bente sagde ...

Uh ja, kender godt fornemmelsen! Den der lige ved og næsten-soven oplevede jeg også jævnligt, da jeg gik til afspændingspædagog sidste år.

Mia Folkmann sagde ...

Bente: Jeg syntes, at det var frygteligt pinligt, da jeg var yngre - men nu tager jeg det ret afslappet (ha ha!) Jeg har også prøvet at være til afspænding engang, og det var langt værre. Jeg SOV som en sten! Jeg må være god til at slappe af... ;-)

Rasmine sagde ...

Det er åbenbart noget helt galt med mig. Falde i søvn under zoneterapi??? Det gør jo ONDT.

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Ja, det kan godt gøre lidt ondt, men åbenbart ikke mere end at jeg godt kan småslumre... ;-)

Rasmine sagde ...

LIDT???!!!