torsdag den 16. september 2010

Underlige drømme


Af og til kunne jeg godt tænke mig at vide noget mere om drømmetydning. Jeg synes altid, jeg har sådan nogle meget mærkelige og ret underholdende drømme, og jeg kan som regel huske dem, når jeg vågner.

I nat drømte jeg først, at min rare mand ”overraskede” mig med en biograftur, og han fortalte mig glædestrålende, mens vi stod i køen efter billetterne, at vi skulle se en modbydelig gyser (som jeg hader). Bagefter indrettede jeg et enormt hus med en hel masse værelser, og til sidst var jeg med til at pynte en gigant lagkage med flere lag flødeskum, og LIGE som jeg skulle til at tage en bid, vågnede jeg.

Hvor var det bare dybt uretfærdigt! Jeg ville jo ikke have taget så meget som et gram på!!!

17 kommentarer:

Madame sagde ...

Det var synd, du ikke nåede at smage lagkagen :-)
Ja, det er virkelig noget mærkeligt noget med vores drømme. Jeg læste fornylig en biografi om Jung, og han skrev hver dag livet igennem sine drømme ned. Det må være spændende at vide en masse om, hvordan drømme kan tydes ...

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, jeg kan i hvert fald sjældent se hoved og hale på mine. Måske skulle man gøre som Jung - det kunne jo være, at der var et mønster... ;-)

Rasmine sagde ...

Tænk, hvis man hver nat kunne spise alt det fedende i drømme, så man vågnede op uden den mindste lyst til dem - alle tiders slankekur!

Men du fik jo ikke en eneste bid. Nu har du forhåbentlig ikke en ubændig lyst til lagkage.

mette b sagde ...

Ja, det er da uretfærdigt, at du ikke kunne få lov at smage på din lagkage...

Jeg synes også, at mine drømme er sære og underholdende. Nogen gange kan jeg huske dem og andre gange glemmer jeg dem hurtigt.

Måske jeg skulle skrive ned?

Klem og god dag til dig :)

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Nej, jeg må indrømme, at den lagkage i drømmen var lidt for voldsom og med et orgie af flødeskum. Men ellers holder jeg meget af netop lagkage... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Mette: Det kunne da godt være, at der var mere logik i drømmene, hvis man skrev dem ned og måske så et mønster? Mmmm, måske værd at prøve... ;-)

Rasmine sagde ...

Måske arbejder din underbevidsthed på at få dig til at holde dig fra lagkage, så du kan holde din nye, slanke linje ;-)

Donald sagde ...

Nej hvor er det uretfærdigt :-)

Jeg tror at drømmen om at indrette et hus svarer til den reelle praktisk lyst til at indrette sig, men kroppen siger "lad os nu sove lidt mere, det trænger jeg til, se på disse billeder imens jeg sover videre ..." Altså m.a.o. at drømmens billeder er en slags besked fra dig-som-krop til dig-som-menneske/eller person eller "jeg": tag den nu med ro!

Mareridt falder i en anden klasse, advarsel mod at sove, tror jeg.

Jens sagde ...

HAHAHA - ja, det var et dumt tidspunkt at vågne på!

Desværre kan jeg sjældent huske mine drømme. Det er lidt ærgerligt, for jeg synes egentlig den slags er spændende. Jeg tror at man kan øve sig og træne..... men når det kommer til stykket, så vil jeg nok hellere sove!

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Det kan meget vel være. Men så synes jeg, at min underbevidsthed skulle gi' mig lov til at smovse i drømmene, så jeg kunne lade være i virkeligheden... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Donald: Det vil sige, at jeg har en klog krop, der prøver at få mig til at falde til ro. Den er godt nok smartere, end jeg selv er - for jeg fistrer altid rundt og har alt for travlt... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Jens: Jeg tror også, at man kan opøve meget i den retning. Da jeg var barn, havde jeg sommetider mareridt - og jeg opøvede faktisk, at jeg kunne knibe mig selv i armen (i drømme) og derved vække mig selv. Meget snedigt... ;-)

Michael sagde ...

Sikke en herlig drøm Mia, og sikke en slankekur, hvis du nu havde nået at spise lagkagen mon så du havde været mæt når du vågnede.
God aften.

Mia Folkmann sagde ...

Michael: Ja, det kunne have været sjovt at prøve, og den så bare så lækker ud den lagkage... ;-)

God aften til dig også...

Bente sagde ...

Freud mente jo, at drømme er dagsrester - gad vide, hvordan det passer med din drøm :-).

Mia Folkmann sagde ...

Bente: Mmmmm, jeg kan ikke lige se, hvordan lagkagen passer ind. Den hører vist nærmere ind under ønsketænkning... ;-)

Donald sagde ...

Dagsrester ... af hovedretten eller desserten (jaja jeg ved godt hvad du mente og jeg synes også at Freud var fantastisk - hans Drømmetydning er iøvrigt oversat af Mogens Boisen som også oversatte Ulysses af Joyce).