mandag den 8. november 2010

Lykke er...

Når Puskis kommer og lægger sig til rette i min venstre arm ved sengetid. Inden længe lyder en stille snorken fra kattepigen, og når jeg har lagt bogen fra mig og forsigtigt kantet mig længere ned i sengen, får jeg lov til at hvile hovedet mod hendes varme ryg.

Hun dufter rent og dejligt af kattepels og teddybjørn og alt muligt godt; og hun sukker tilfreds, mens hun borer sit lille hoved ind i min hånd.

Sådan ligger hun det meste af natten – kun afbrudt af små pauser, hvor hun lige lister ud og drikker lidt vand og spiser en bid eller to. Fem minutter efter er den lille varmedunk på plads igen….

10 kommentarer:

Annette's space sagde ...

Se, den beskrivelse bliver jeg ganske misundelig på :-))
Sov dejligt......

Rejen sagde ...

ja lykken er at sove med en kat i armen, eller som jeg gør med Trunte rullet rundt om mit hoved som en levende nathue....og hun snorker også lidt...:-D

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Det lyder som en rigtig lægger natte overenskomst, dejligt med en gang gensidig varme.
God dag Mia.

Madame sagde ...

Det lyder vel nok hyggeligt, Mia - sådan er det også her, hvor det er Monsieur, der har varmedunke :-)

Lene Megan sagde ...

Åhr, hvor lyder det dejligt. Hyggeligt. Jeg elsker dyr! Katte er skønne, har ingen selv, her hersker hundene, men der nu noget fantastisk, beroligende og enddog magisk over katte.

Håber du har sovet godt og får en dejlig dag i dag! :)

mette b sagde ...

Åh, hvor er det dejligt! En god aftale, I har der.

Dengang jeg havde kat, lå han rundt om mit hovede på puden. Det var også skønt :)

Inge sagde ...

Åhhh hvor er hun sød, og hvor lyder det dejligt. Når vi har Bumle med i Sverige, sover hun også hos mig, men i DK er døren lukekt til soveværelset.. :-) Om vinteren er det ok med en varmedunk, men resten af året er hun for varm at have i sengen.

Helle K. sagde ...

Hvor skønt :) Min lykke er som din, så jeg forstår, hvad du mener :)

Kirsten sagde ...

Hvor dejligt.
Mine flytter som regel ned i fodenden efter en tid lige oven på mig.

Anonym sagde ...

JAJAJA - jeg sover på samme måde og jeg elsker det! Det er så hyggeligt, når missen begynder at snorke stille og roligt! :D