torsdag den 30. december 2010

JULEFERIEKONKURRENCE - nr. 5


Her kommer så den sidste opgave i denne omgang, og denne gang er det en billedquiz.

Hvert svar leder igennem en dør, og den sidste dør fører til et kodeord. Det er dette kodeord, I skal finde.

Tænk jer godt om, inden I svarer - for selvfølgelig er der fælder og falskheder og dril involveret.

Men først gentager jeg lige de kedelige regler - der kunne jo være nye deltagere...:

Min juleferiekonkurrence strækker sig over flere dage, og man kan gætte med, når man har lyst. Der er altså ikke noget til hinder for, at man gætter på samtlige 5 opgaver den sidste dag - hvis man ikke har tid før.

Det er heller ikke noget krav, at man skal have en blog - alle kan være med.

Der kan sendes ét svar pr. opgave - og rigtig svar udløser ét lod i lodtrækningen. Man kan altså opnå 5 lodder ialt.

MEN: Svarene må IKKE skrives i kommentarfeltet. Alle svar skal sendes pr. mail til mig. Altså til: miafolkmann@hotmail.com

Der er EN præmie, som jeg tidligere har præsenteret - og vinderen trækkes fra en krukke med RIGTIGE SVAR nytårsaften kl. 24.00. Konkurrencen er altså slut - og alle svar skal være indgået - når det nye år begynder.

Hvis I har spørgsmål til reglerne, er I velkomne til at skrive en kommentar - eller sende mig en mail.

Hermed er julelegen slut for denne omgang. Nytårsaften klokken midnat trækker vi en vinder og skåler det nye år ind... ;-)

Tryk HER - eller på billedet - for at få den sidste opgave, når I er klar til at gå i gang...

18 kommentarer:

Madame sagde ...

Så fik jeg åbnet døre :-) Det var været rigtig sjovt at være med, Mia, tak for den sjove leg!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Selv tak! Det må vi gøre igen en anden gang... ;-)

Søren sagde ...

Mia - din konkurrende har været en stor fornøjelse at deltage i.
Efter opgave nr.1 var jeg spændt på, hvad din næste opgave ville blive og så fremdeles.
Billederne du har vist i opgaverne har være fantastisk kreative.

Lidt mere feedback: Bogreolen i opgave nr.3 var helt genial! Det er faktisk dig, der bør have en præmie!

Håber du vil skrive løsningerne, når du har udtrukket vinderen. Det vil nemlig være sjovt at se, hvor god en detektiv man egentlig har været :)

Tusind tak for din kreativitet og Godt Nytår til dig og dine :)

Mia Folkmann sagde ...

Søren: Tak for dine søde kommentarer. Jeg har nu ikke været helt alene om det, men har fået hjælp af min hjælpenisse (min rare mand). Vi har hygget os meget med at finde på, så det gør vi bestemt igen en anden gang... ;-)

Ja, jeg skal nok skrive løsningerne, når vi er kommet ind i det nye år. Godt nytår i lige måde... ;-)

Megan sagde ...

Kære Mia, jeg har slet ikke nået at være med, for jeg har været begravet i tanker, filosoferen, læsning, feng shui rundt i huset og nytårsindkøb! Men jeg er sikker på, at du har lavet en genial og drilsk quiz, som jeg så ikke bliver vinder af ... :)

Hvis vi ikke skrives ved, må du og dine have en god nytårsaften i morgen. Ønsker dig et lykkebringende nytår og glæder mig til at følge lidt med på sidelinjen i 2011. Og tusind tak for gode kommentarer hos mig! :)

Mia Folkmann sagde ...

Kære Megan. Hvis du har overskud mellem alle dine gøremål, kan du jo stadig nå at være med - bare inden midnat i morgen... ;-)

Men ellers vil jeg bare sige godt nytår til dig også. Jeg er spændt på, hvad 2011 bringer os begge - men det KAN kun blive godt, ikke?! Knus fra Mia

Havehyrden sagde ...

Rigtig sjov konkurennce, dem er du velkomme til at lave flere af i det nye år.
Godt nytår herfra:-)

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrde: Det er en aftale! Godt nytår til dig også... ;-)

Margrethe sagde ...

Herlig konkurrence - supersjovt at være med :-)
Rigtig godt Nytår :-)

Mia Folkmann sagde ...

Margrethe: Det lyder dejligt. Håber du vil være med en anden gang...

Rigtig godt nytår til dig også... ;-)

Inge sagde ...

Jeg har åbnet døre.. og håber selvfølgelig det er de rigtige.. Det er en super god ide du har fået her.. Hvis du har haft det bare halvt så sjovt som jeg har, så har du moret dig godt.. :-)
Jeg er med, hvis du gider gøre det igen.. og det er helt 100.
TAK for nogle rigtig gode gåder.
Kh Inge

Mia Folkmann sagde ...

Inge: Hvor er det dejligt at høre, at du har moret dig! Og jo, det har vi også - vi elsker at finde på (og være drillenisser lidt også).

Vi har besluttet, at det skal være en fast ting med en årlig juleferiekonkurrence og en påskeferie-do. Så hold øje med detektiv-kyllingen, når den tid nærmer sig... ;-)

Pia sagde ...

Jeg er imponeret over hvad du/I har disket op med af spændende konkurrencer. Jeg har også hygget mig, men har en opgave jeg ikke kan knække ;-(
Godt nytår til dig

Mia Folkmann sagde ...

Pia: Du kan nå det endnu... ;-)

Godt nytår i lige måde...

Kate sagde ...

Rigtig, rigtig god konkurrence - hvor har jeg hygget mig her på den allersidste dag i 2010 - det har givet mig energi til at byde 2011 velkommen - tak for dig søde Mia

Mia Folkmann sagde ...

Kate: Hvor lyder det godt, at du har hygget dig med konkurrencen. Rigtig godt nytår - jeg håber, at 2011 bliver et dejligt år for dig... ;-)

Rimkogeren sagde ...

Tak for dine dejlige kommentarer året igennem og Godt Nytår til jer fra os:-)

Mia Folkmann sagde ...

Rimkoger: Tak - og i lige måde... :-)