onsdag den 19. januar 2011

En helt anden tid

Da jeg var teenager, besøgte jeg ofte min venindes mormor, der boede i en lille sydsjællandsk landsby. Som ”Københavnertøs” var det som at komme på en rejse tilbage i tiden, for her var alting stadig som i ”de gode gamle dage”.

Jeg elskede at besøge min venindes families dernede, for det var ikke kun mormor, der boede her, men også flere andre familiemedlemmer. Selve byen bestod kun en gammeldags kro, en købmand og en bager – og så smeden, som vi tit besøgte for at se ham smede hestesko eller sko de store heste. Når jeg skulle ringe hjem, skete det fra ”centralen” – et lille beboelseshus på hovedgaden, hvor indehaveren stod for telefonforbindelsen.

Mormor boede i et lille hus ved gadekæret. Her var ingen moderne bekvemmeligheder af nogen slags, og selv om jeg på det tidspunkt havde prøvet lidt af hvert – sådan rent feriehusmæssigt – så havde jeg dog aldrig oplevet et udendørs ”das”. Sådan ét med tønde og låg og hjerte i døren. Og en Guds velsignelse af kæmpestore edderkopper. Argh!

Nå, men man bliver trods alt hærdet, og efter et par dage havde jeg lært, hvor de store edderkoppebamser sad, og jeg stirrede intenst på dem, mens jeg… ordnede det, jeg skulle ordne. Det værste var, når man skulle besøge det lille hus efter mørkets frembrud. DET kom jeg aldrig til at vænne mig til.

Mormor var en sej dame; hun kunne sagtens klare sig selv, og hun havde sine meget bestemte meninger om alting. Jeg fik fra begyndelsen at vide, at den, der glemte at lukke døren til spisekammeret, ville blive særdeles upopulær. Jeg forstod snart hvorfor. Da der lå en stor bondegård lige i nærheden, vrimlede det med fluer, og de skulle selvfølgelig holdes væk fra maden.

Jeg kan huske, da jeg ankom allerførste gang – og der blev serveret eftermiddagste med brød og hjemmelavet hindbærsyltetøj. Jeg har ALDRIG – hverken før eller siden - smagt noget så vidunderligt. Men lige som jeg sad dér i den syvende himmel og gumlede, tog mormor sin udtjente fluesmækker og KLASK smækkede en flue lige ved siden af brødet. Og KLASK én til ved siden af sukkerskålen. Og KLASK, KLASK, KLASK… Jeg kan stadig se scenen for mig, hvor mormor fuldstændig upåvirket klaskede fluer til højre og venstre, mens hun drak te og sludrede fornøjet.

Livet på landet var altså lettere rustikt, og det blev ikke mindre rustikt, da det gik op for mig, at den dér tønde inde fra dasset… den skulle altså tømmes med mellemrum. Vi to piger lærte hurtigt at blive totalt usynlige, så snart vi fornemmede, at en tømning var forestående. Jeg havde nu ret dårlig samvittighed, når jeg så den gamle, senede mormor slæbe af sted med fyldt spand – og jeg fandt snart ud af, at indholdet altid havnede nede ved bærbuskene. Gad vide, om det var derfor, hindbærmarmeladen smagte så godt…? ;-)

16 kommentarer:

Kate sagde ...

dejligt erindringsbillede - der har jeg også været... og nu igen i tankerne. Tak fordi du delte

Kirsten sagde ...

Skøn historie.
Jeg kan også huske min mormors bærbuske, især de store gule stikkelsbær med hår på. De var skønne når de var helt modne og varme af solen.
Jeg kan - heldigvis - ikke huske da de havde das :-)

Inge sagde ...

Dejligt at blive mindet om barndommen hjemme på Fyn hos mormor og morfar.. Heldigvis fik de lagt vand ind og bygget badeværelse med rigtig toilet, i min meget tidlige barndom.. Jeg kan huske dasset var der, men vi brugte det ikke mere.. :-)

Madame sagde ...

Haha, sikke en skøn pointe - ja, det var da sikkert derfor, hindbærmarmeladen var så lækker og fuld af smag :-)

Det lyder som et dejligt minde, du har om jeres besøg hos 'mormor'!
Jeg kom også en del på landet som barn, fordi min mors veninde boede på en gård. Og stanken i grisestalden kan jeg endnu her mange år efter fornemme - det var ganske forfærdeligt, når man ikke var vant til den slags :-)

Pia sagde ...

Det er sådan jeg er opvokset i min barndom :-) Du kan tro vi 3 tøser kunne holde sammen når det blev mørkt, for der var langt vej til dasset. Jeg husker dog at det "fine" toilet flyttede ind sidst i 60´erne.

Sussi / Sussinghurst sagde ...

hi-hi, vores nærmeste nabo i mit barndomshjem havde verdens flotteste rabarber..... gæt hvorfor.

Ellen sagde ...

Ohh for en skøn fortælling, Mia :-D
Man skal bestemt ikke underkende naturlig gødnings effekt på råvarerne - sådan er det jo, og det går trods alt ikke direkte op i bærrene ;-)

Det kunne have været min egen mormor, det handlede om - de fik aldrig indlagt badeværelse eller bare et toilet, men brugte det gammeldags das, til sygdom tvang dem til at flytte fra det lille bitte hus, de havde boet i hele deres liv. Med otte børn og et barnebarn. Dog aldrig alle på én gang.
Jeg har aldrig overnattet hos min mormor...

Charlotte Hyldgaard sagde ...

Kære Mia, du fortæller så man næsten føler, man har været der selv :-) og ender med et smil på læben, tak for den historie Kh Charlotte

Donald sagde ...

Min latter kommer helt nede fra mellemgulvet - sikken en dejlig historie. Jeg kan ikke forestille mig at mormor var forbavset over at I ikke var begejstrede for tanken om at tømme spanden!

Benedicte sagde ...

Det var det helt sikkert (altså at marmeladen smagte så godt). Jeg mindes at der pludselig voksede tomater på et sådant tidligere tømningssted (nogle frø holder fint til en tur gennem det menneskelige fordøjelsessystem). De var også rigtig gode og blev spist med stor fornøjelse-

Lisbeth sagde ...

Herlig og nostalgisk historie..:-)
Jeg bor på landet så den med flueklaskeriet kender vi godt...:-)
Og lugten af gylle når bonden går igang. Vi har marker helt op til vores grund. Jeg voksede op hos min mormor og morfar. Og vi var de eneste på blindvejen med 13 huse der havde træk og slip. Det var utroligt populært blandt mine legekammerater. Det var nok det mest besøgte WC i hele Oslo...:-o)
Men jeg huske når dobilen (do=das)
kom på vejen for at tømme de andres toiletter. Puha hvor det stank. Men hos Oldemors søster på landet har jeg tilbragt mange sommere med udedaz....:-o)
Der behøvede de ikke tømme spandene for det var hul ud til mødningen...eller ned skal jeg sige for huset lå sådan lidt op ad fjellvæggen. Kan huske at min mormor altid gik med mig for hun var så bange jeg skulle falde ned i hullet...:-)
Når jeg tænker tilbage så smagte Oldemors søster's syltetøj også vidunderligt og vi fikk altid glas méd hjem til byen...:-o)
Dejlig historie Mia, der fik du os til at rejse tilbage til barndommen.

Hej fra Lisbeth

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Dejlig beretning Mia, nej det var ikke på den tid at man læste dagens nyheder imens man gjorde det "nødvendige", jeg havde også en moster og onkel der boede på Lolland under samme forhold.
God dag.

Helle K. sagde ...

Jeg er heldigvis lidt for "ung" til at have prøvet et das, men fluesmækkeren er vist stadig uundværlig på landet.

Frøken Anker sagde ...

Hej Mia
En rigtig sød histore :-)
Mine bedsteforældre boede også langt ude på landet, og havde også gammeldaws das. Der var hundekoldt om vinteren, og min bedstefar var en mådeholdende mand. Så toiletpapir var 00, eller gamle Familie Journal, der var skåret i passende stykker!
Vinduet i das'et vendte ud mod hønsegården, og en enkelt rude var itu - så kom der frisk luft ind.

Der var ikke meget hyggelæsning, det var bare med at blive færdig og komme ud. Først pga. lugt, men også det hårde - og ''lækre'' bræt.
Om min bedstefar tømte spanden mellem bærene skal være usagt :-)

Tak for minderne
Birgitte

Lene Megan sagde ...

Se det var en fin historie! Dejlige minder. Tak for det :)

Kisser sagde ...

En skøn og dejlig historie, jeg har læst med stor fornøjelse.
tak for fortællingen.