tirsdag den 11. januar 2011

I biffen med mor



I går fik jeg lyst til at gå i biografen, og til min store overraskelse ville min herboende mor gerne med. Filmen var den italienske Io Sono L’amore, som havde fået særdeles fin kritik - og da jeg holder meget af italienske film, var jeg spændt på den.

Min mor havde ikke været i biografen i årevis, men Gentofte Kino har gode sæder og god plads til benene, så det er næsten altid en fornøjelse. Filmen var... noget melodramatisk. Den handlede om en velhavende, gift kvinde, der får et meget lidenskabeligt forhold til kokken - og den slags får selvfølgelig følger. I dette tilfælde af den tragiske slags.

Lad os bare sige, at jeg har set italienske film, der var bedre, og hvor musikken var mindre larmende. Men smag og behag er som bekendt så forskellig - hvilket kom til udtryk i den film, min rare mand havde set på DVD, mens vi var væk.

Det femte element med Bruce Willis er en gammel kending, som kan ses mere end én gang, og selv jeg - der bestemt ikke er til Science Fiction film - kan lide denne, som er ret underholdende.

Det bedste er dog scenen med Diva-sangen. Vildt fascinerende... ;-)

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Det lyder vel nok hyggeligt, at I var i biografen sammen! Også selv om du vist ikke var helt begejstret for filmen :-) 'Det femte element' kender jeg desværre ikke, men den ville lige være noget for os.

Vi skal i biffen i morgen og se Biutiful (ja, den staves sådan), og jeg glæder mig ...

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Hvis I ikke kender "Det femte element", så skulle I altså se den. Min rare mand er MEGET begejstret for den; faktisk er det en af hans yndlingsfilm.

Jeg kender til gengæld ikke Biutiful - men mon ikke du fortæller om den?? ;-)

Hyacinth Bucket sagde ...

Hvor lyder det hyggeligt, og Gentofte Bio har jeg set mange film. det var så nemt lige at smutte ned fra Søtoften hvor vi bodde, kun nogen huse fra Gentofte Sø..:-o)
Men Italienske og franske film kan jeg ikke lide, så ville jeg heller se Bruce Willis..:-o)
Hvad synes din mor om filmen?

Hej fra Lisbeth

Mia Folkmann sagde ...

Hyacinth: Jeg kender godt Søtoften; det var da et dejligt sted at bo.

Vi har set mange gode italienske film i tidens løb, men denne her var bare for meget. Min mor var faktisk ved at dø af grin på de mest traumatiske tidspunkter af filmen... Jeg er ret sikker på, at hun også foretrækker Bruce Willis... ;-)