lørdag den 15. januar 2011

Vi må ikke glemme...



I går sad jeg og arbejdede, mens min rare mand så en film om Rudyard Kipling. Jeg havde læst om den og set traileren og vidste, at jeg slet ikke kunne klare at se den. Jeg bliver altid dybt berørt og grebet i en grad, der grænser til det pinlige.

Men alligevel vil jeg nævne filmen her, for den er så bestemt værd at se. Den er baseret på virkelige hændelser - på Kiplings eget liv - og jeg har fået min egen private gæsteskribent til at skrive kort om den:

My boy Jack handler kort fortalt om forfatteren Rudyard Kiplings søn John, som efter en meget kort uddannelse på Sandhurst - den engelske officersskole - sendes til fronten i Frankrig under 1. verdenskrig. Filmen er gribende og skuespillet så godt, at det hele bliver meget virkeligt. Selv på en laptop, med høretelefoner og en kop te ved siden af.

Dette er en film, som man ikke med glæde kan fortælle andre om, at man har set. Den er ikke anbefalelsesværdig, fordi den god. Egentlig vil man helst glemme, at man har set den. Og alligevel sad jeg dér og græd som pisket.

For sådan en film får tankerne til at løbe løbsk. Det kunne jo have været mig, min familie, det kunne jo have været vores tid...

Det kræver kun en smule fantasi. Fantasi til at se virkeligheden og forstå det komplekse sammentræf, at jeg er lige her - lige nu. Tryg og heldig.

Og vi må aldrig glemme dem, som ikke var så heldige...

12 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er vel nok gribende at læse - og at se filmklippet. Jeg tror, jeg bliver for berørt, hvis jeg ser hele filmen, men hvor er det dejligt, at der laves stor filmkunst over en historie som denne her. Tak fordi du fortæller og ha' en dejlig lørdag aften, Mia!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Åh ja, jeg kunne dårligt holde til at se det lille filmklip, så jeg kan slet ikke klare hele filmen. Men det er godt, at den er der! Knus og god lørdag aften til dig også... ;-)

Bente sagde ...

Måske er jeg ikke let nok at gribe ;-) - men jeg synes, det lyder og ser ud som en meget seværdig film!

Men nu vil jeg skynde mig hen og tænde for den franske film Sommertid på DRK ;-)

Benedicte sagde ...

Den film fravalgte jeg af præcis samme grund som du, selvom jeg ved at det er den slags film alle 'burde se'.
Jeg fravælger tit film af den type, for de påvirker mig alt for meget og rumler rundt inden i mig i lange tider.
Men jeg føler mig som en kujon :-(

Mia Folkmann sagde ...

Bente: Det er utvivlsomt en seværdig film. En film at blive klog af - og taknemmelig af. Jeg forstår præcis, hvad min rare mand mener...

Mia Folkmann sagde ...

Ditte: Jeg har det helt ligesom dig.... ;-)

Kate sagde ...

nu har jeg gjort det... 'bestilt' filmen på biblioteket. Det må komme an på en prøve om jeg kan se den.
1. gang jeg så 'Schindlers liste' måtte den deles op i flere akter...

God søndag til dig og din husbond

mette b sagde ...

Det er bestemt ikke en film, jeg skal se!
Selvom tiden er en anden, får den mig til at tænke på vores nevø, som lige nu er i Afghanistan. Lige der, hvor tingene sker. Ude på patrulje og med vejsidebomber og geværskud som daglige trusler.

God søndag fra
mette

Mia Folkmann sagde ...

Kate: Jeg burde egentlig også se den; især fordi jeg har planer om at skrive en artikel om Kipling på et tidspunkt. Måske tager jeg mig sammen - men det kræver en hel æske Kleenex... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Mette: Nej, jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at tænke alt for meget på den slags lige nu. Knus

Michael Seeger Hanmann sagde ...

En dejlig tanke Mia, fordi vi er "heldige" har vi formodentligt også resurserne til at tænke på andre.
God Søndag.

Annette's space sagde ...

Den er jeg bare nødt til at se....men herhjemme i sofaen for jeg tuder også fuldstændigt ubehersket og det vil jeg ikke byde andre biografgængere.