fredag den 29. april 2011

En rigtig festdag...


Der er en rigtig herlig stemning i England lige nu. Alle vegne hænger flag - i går så jeg flagguirlander i haverne og masser af flag uden for husvinduerne.

I London har folk sovet udendørs for at få de gode pladser på brudeparrets rute, og det må have været en kold fornøjelse. Men langsomt varmer det op, og man håber på endnu en solskinsdag - især fordi brudeparret skal køre i åben karet. En meget smuk vogn fra 1902, der i sin tid blev fremstillet til kong Edward VII.

Alle er spændte på at se Catherines fine kjole, og der gættes helt vildt på den designer, der har stået for den. Men intet vides endnu, og der er endnu nogle timer til spændingen udløses... ;-)

3 kommentarer:

Madame sagde ...

Det bliver spændende at se - jeg er klar foran skærmen :-)
God solskinsdag til dig, Mia!

mette b sagde ...

Det er sjovt at vi kvinder går så meget op i brudekjolen og alle de andre kjoler. Jeg tror ikke jeg vil sidde inde i dag, men vente til et sammendrag i aften. Solen og naturen kalder på mig!

Klem til dig.

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Jeg er også klar foran skærmen. Glæder mig til at se, hvor fin hun er... ;-)

Go' dag til dig også (jeg synes nu, at solen gemmer sig lidt lige her, hvor jeg er... ;-) )

Mette: Ja, det er kjolen og håret og makeup'en, de snakker om på TV. Jeg kan heldigvis sidde her og kombinere det hele; solen (når den dukker op) og naturen er lige her uden for den åbne dør... ;-)