lørdag den 30. april 2011

Tanker om hatte...


En lille pilleæske... og bag D.B. et af overflødighedshornene...






Jeg kom til at fundere over gårsdagens udbud af hatte. Altså dem, der sad på hovederne af de kvindelige gæster i Westminster Abbey. Mange af dem lignede et overflødighedshorn af blomster, fjer og tingeltangel, mens andre bare var overdådige rent størrelsesmæssigt.

Det er sikkert mig, der ikke har forstand på den slags, men er det ikke meningen, at en hat skal være klædelig? De færreste hatte var netop dét, men de var iøjnefaldende - kan man vist roligt sige.

Sidste år var jeg tilfældigvis i Windsor på en dag med derby, og da så jeg også et engelsk udbud at hovedprydninger, der fik mig til at ryste på hovedet. Det kunne jeg godt, for jeg går jo ikke selv med hat...

Hvad siger I? Hvad er det, jeg ikke fatter - sådan rent hattemæssigt? ;-)

10 kommentarer:

Deborah sagde ...

Hej Mia

Ikke at jeg har en dyt forstand på hatte heller, men nu giver jeg min personlige mening/erfaring.

Jeg vil tro, at det med hatte er som med så meget andet - mode! Nogen forstår at udnytte moden til deres fordel, og nogen bruger den uden skelen til, om den er klædelig for dem rent personligt. Det er jo det, der er kunsten, at klæde sig efter, hvad der klæder EN SELV og ikke lade sig diktere af moden.

Som jeg forstod på mine BBC kommentatorer, var der især en hatteskaber, der var meget populær (ikke at jeg lige kan ryste et navn ud af ærmet), og det var vitterligt nogle fantastiske hatte, men dermed ikke sagt, at de ville klæde alle. Jeg synes afbillede Victoria Beckham's hat, var et eksempel på rigtig god smag til hende. Men hun er typen, der kan bære rigtig meget, men det er ikke altid hun (efter min mening), vælger lige godt. Igår sad den i ige "i skabet".

Til gengæld kan jeg nok tale med om Væddeløbshatte. Det er vist "a breed" helt for sig selv. Nogen går efter det elegante, og nogen går efter det udsædvalige og opsigtsvækkende. Og de er jo ofte tilpasset den hattekonkurrence, der som regel er til store løb. Så lige dem, tror jeg ikke, du kan måle på. My thoughts on hats my dear :-)

Mia Folkmann sagde ...

Deborah: Tak for din gode kommentar! Ja, jeg synes også, at Victorias hat var nydelig, sådan som en hat skal være. Den ville se tåbelig ud på sådan én som mig, men den passede godt til hende.

Selvfølgelig har du ret i, at det netop er konkurrencen, der spiller ind til væddeløbene. Der skal man jo helst overgå hinanden (det gør de så også, damerne...) - men i en kirke og til et bryllup synes jeg bare, at hatte skal være pæne og nydelige; ikke opsigtsvækkende. Man skal jo helst ikke tage opmærksomheden fra bruden, vel? ;-)

Deborah sagde ...

Selvtak! Det sidste har du helt ret i, men der var bestemt nogen, der var lige ved det. Det kan vi godt blive enige om :-)

Netop også, hvad de nævnte i forhbindelse med HM Dronning Elisabeth og hendes påklædning, at hun bestemt ikke ville overstråle bruden. Selvføllgelig har hun også en vis alder, som hun skal tage hensyn til, men jeg synes, hun var meget fin og lige tilpas. Og jo hun holder sig flot.

Mia Folkmann sagde ...

Deborah: Jeg synes altså også, at det er herligt, når en ... man kan vist godt sige ældre dame ... ikke klæder sig i beige og gråt. Påskekyllingegult var forårsagtigt og pænt... ;-)

Gowings sagde ...

Anglofil kvinde som ikke forstår det der med hat - arh, Mia, den må du længere op i the Midlands med :)

Mia Folkmann sagde ...

Gowings: Du har ret; det er en meget britisk ting, som jeg nok burde tage til mig. Jeg må ind og prøve hatte næste gang, jeg kommer til byen... ;-)

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Altså, Uffe Buchard sagde at Victorias "hat" var fantastisk, så det er den vel så.... jeg synes at hun så underlig ud. Men hvad ved jeg.

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Vi er måske bare ikke hattedamer... ;-)

jensdrejer sagde ...

Ih du godeste! Jeg tror du har slået alle blogrekorder i bryllupsindlæg. Eller forsøger du at konkurrere med formiddagsbladene??? Hahahaha...

Jeg synes de fleste hatte var både smarte og klædelige. Også fru Beckhams. Jeg synes egentlig kun det var Beatrice og Eugenie som var rigtig uheldige... nåja, man er vel diplomatisk, haha...

Mia Folkmann sagde ...

Jens: Som repræsentant for ANGLFILIA kan man ikke andet, vel? Især ikke når man (næsten) er på stedet... ;-)

Ja, meget diplomatisk sagt. Jeg vil undlade at sige mere... ;-)