søndag den 1. maj 2011

Den første verdensudstilling


Også i dag er Googles "doodle" så fin, så fin. I dag er det nemlig 160-året for den allerførste verdensudstilling, der blev afholdt i London i 1851. Og så kom jeg i tanker om, at jeg engang skrev en artikel om Crystal Palace, som jeg i dagens anledning vil bringe her:

Når man besøger London og går tur i den store Hyde Park, kan det godt være svært at forestille sig, at der her har ligget et enormt glashus…

The Great Exhibition i midten af 1800-tallet var på mange måder en drøm, der gik i opfyldelse, og det elegante glasbyggeri The Crystal Palace blev skabt for at huse den. De to idémænd til udstillingen var Prins Albert og Henry Cole (det var ham, der opfandt det allerførste julekort), og regeringen nedsatte en kongelig kommission til at tage sig af alt det praktiske.

Forslagene til udstillingsbygningen strømmede ind, men kommissionen forkastede dem alle, og det var ved at blive et problem. Joseph Paxton, der var overgartner på Chatsworth, hørte tilfældigvis om kommissionens vanskeligheder og ridsede hurtigt et forslag ned på klatpapir.

Paxton havde tidligere designet drivhuse, og hans forslag var et enormt bygningsværk af jern og glas – en slags overdimensioneret drivhus. Det kunne fremstilles relativt hurtigt og var relativt nemt af demontere og flytte efter brugen. Der var mange modstandere af projektet, for Paxton var jo ikke nogen ”rigtig” arkitekt, men han fik støtte af prins Albert, og man endte med at vælge hans design.

Glashuset blev hele 563 meter langt og 139 meter bredt, og taget i tværskibet var så højt, at det kunne gå hen over parkens store træer uden at beskadige dem. Der var 300.000 glaspaneler – alle glasstykker blev individuelt fremstillet af glasblæsere – og alle støbejernsdelene til bygningens bærende konstruktion blev fremstillet i Birmingham. Derefter blev de præfabrikerede dele transporteret til London og samlet på byggepladsen i Hyde Park.

Den 1. maj 1851 åbnede verdens første internationale udstilling som planlagt, og det blev en stor succes. Der kom besøgende langvejs fra, og 14.000 udstillere fra hele verden fremviste over 100.000 genstande. Over halvdelen af udstillerne var engelske, men England var jo også på det tidspunkt verdens største industrination.

Det var en præsentation af det ypperste, de respektive lande kunne fremstille: Smykker, vævede stoffer, statuer, møbler, maskiner af alle slags, værktøj, arkitektur, våben, musik- og lægeinstrumenter og ufatteligt meget mere. En af de allermest populære afdelinger var den indiske, hvor man kunne se dronning Victorias berømte Koh-i-noor diamant.

Selve det imponerende glasbyggeri og dets indretning var også værd at se på. Et springvand af glas i midten af det krydsformede bygning sørgede for frisk vand til de tørstige, der var siddeområder, hvor man kunne hvile sig og få noget at spise, og der var offentlige toiletter – noget helt nyt på det tidspunkt.

Da udstillingen lukkede 6 måneder efter, havde den været besøgt af over 6 millioner mennesker. Det store overskud fra udstillingen på £ 200.000 blev blandt andet brugt til etableringen af Victoria and Albert Museum, hvor Henry Cole senere blev direktør.

Joseph Paxton blev slået til ridder, men selv om der var mange, der ønskede, at glasbygningen skulle blive liggende, var der flertal for det modsatte. Crystal Palace blev demonteret og flyttet til udkanten af London, hvor det kom til at fungere som museum og udstillingscenter. Her lå det flotte glashus indtil 1936, hvor en stor brand satte et endeligt punktum for den victorianske drøm.

8 kommentarer:

Loppe sagde ...

Kære Mia

Tak for historien..

Jeg har engang i gynmasiet skrevet opgave om verdensudstillingen, og der læste vi noget om at dele af konstruktionen var reddet og nu står i et museum med tilbygning af nye dele fra de gamle tegninger... Ved du hvor ?? Jeg kan ikke huske det ...

Og ja, super sjov googledoodle idag... med forstørrelsesglas...

Ha´en dejlig 1. maj !!

Knus

Havehyrden sagde ...

hvor lyder det spændende. De store glashuse har jeg altid fundet fascinerende. Måske findes der en bog om det?
Og sikken du har været grebet af den royale feber;-)
Tv2 og DR kappedes om at sende, jeg tror det blev til 13 timer på hver kanal.

Mia Folkmann sagde ...

Loppe: Mon ikke det er Crystal Palace Museum i London, du tænker på? Jeg har aldrig været der, men jeg ved, at man blandt andet kan se billeder og souvenirs fra dengang.

Hvor sjovt, at du også skrev om verdensudstillingen. Den må have været vildt fascinerende dengang, hvor man slet ikke kendte til de ting, der blev udstillet. og Crystal Palace ville jeg gerne have set i virkeligheden... :-)

Du må også have en rigtig dejlig 1. maj-dag...

Mia Folkmann sagde ...

Havehyrde: Herovre har de sendt og genudsendt bryllupsdagen utallige gange... ;-) Selv er jeg faktisk utroligt lidt royal, men et engelsk kongeligt bryllup ville jeg nu ikke gå glip af... :-)

Anonym sagde ...

Det var spændende at læse. Selvfølgelig har jeg hørt om krystalpaladset og set billeder af det. Men jeg har aldrig kendt hele historien.

Mia Folkmann sagde ...

Jens: Sådan bliver man så klog af at læse blogs... ti hi... ;-)

Sussi / Sussinghurst sagde ...

ja, det er da de mest forskellig artede ting - man får indblik i - tak for det, blogging beriger mit liv.

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Selv tak, Sussi... Blogging er en herlig ting... ;-)