lørdag den 11. juni 2011

En hilsen til Lavendel


I dag vil jeg bare bringe dette digt som en kærlig hilsen til Lavendel:

Do not stand at my grave and weep
I am not there. I do not sleep.
I am a thousand winds that blow.
I am the diamond glints on snow.
I am the sunlight on ripened grain.
I am the gentle autumn rain.
When you awaken in the morning's hush
I am the swift uplifting rush.
Of quiet birds in circled flight.
I am the soft stars that shine at night.
Do not stand at my grave and cry;
I am not there. I did not die.

af Mary Elizabeth Frye

10 kommentarer:

Megan sagde ...

Åh Mia, det er så smukt, det digt. Og så rigtigt. Jeg får altid tårer i øjnene på den gode måde, når jeg læser eller hører det. For sådan tror jeg faktisk det er. ;)

Så jeg tilslutter mig hilsenen til kære Lavendel og siger tak til dig for at bringe de smukke ord.

God Pinse! :)

Michael sagde ...

En vidunderlig hilsen til et dejligt menneske i en svær tid, hvor er det dejlig læsning Mia.
I kærlige tanker, god Lørdag.

Ditte sagde ...

Meget smukt digt, Mia. Den hilsen til Lavendel vil jeg også gerne tilslutte mig. Knus og god pinse.

Helle K. sagde ...

Det digt er så smukt og rigtigt :)

REJEN sagde ...

Det er så smukt og så sandt..Hilsen til Lavendel herfra.

Lavendel sagde ...

Nu græder jeg igen.....tak, søde Mia!

Madame sagde ...

Det er vel nok smukt, Mia! Et digt jeg vil gemme ...
God pinsedag til dig.

Hanne i haven sagde ...

Hvor er digtet smukt, og det var en meget kærlig og sød tanke til Lavendel.
Varme hilsner også herfra.

Ellen sagde ...

Det værste tønkelige af alt er at overleve sine børn, så Lavendel har også været meget i mine tanker i denne tid.
Digtet er et af de smukkeste, jeg kender, og faktisk har jeg for flere år siden bedt Charlotte om at læse netop dette digt op, når jeg engang er væk.

Inge sagde ...

Hvor er det dog et smukt digt, det vil jeg gemme.. Tak