onsdag den 29. juni 2011

Onsdagstur


Efter en weekend med temperaturer, der nærmede sig 30 grader, er det nu blevet mere behageligt. Ikke at vi mærkede så meget til varmen, for vi arbejdede igennem med det nye nummer af SKØNNE DAGE, og så er det dejligt med et 400 år gammelt hus med tykke mure. Der var nemlig vidunderligt køligt indendøre...

I dag har vi gået en dejlig lang tur langs vandet i Worcester. Sådan cirka halvvejs på turen ligger der - meget passende - et gammelt hotel med kaffeservering i haven, og så kan man sidde her og nyde det, mens man kigger på alle de sjove, lange "narrowboats", der sejler forbi.

Man kan måske lige ane et glimt af min rare mand, der sidder i forgrunden og ser herligt afslappet ud...

7 kommentarer:

Frk. Anemone sagde ...

Hej Mia, hvor er det dog et typisk engelsk billede, du viser. Man kan helt mærke den dejlige stille stemning, der er ved floden. Jeg elsker disse steder, som man ser mange steder, også omkring Stratford, Banbury etc.

Fortsat god ferie

Ulla

Madame sagde ...

Hvor er det dejligt, at I kan arbejde fra jeres hus i England, Mia! Også at I nu kan rejse begge to samtidig og dele oplevelserne. Når jeg ser vandet på dit billede, tænker jeg på, om der mon sejler husbåde.

REJEN sagde ...

Det ser dejligt ud, og skønt at der er køligere indendørs når det er for varmt at være ude...Hvor ville jeg gerne besøge Sydengland engang..;-D

Megan sagde ...

Dejligt. Ferie i England. Jeg er ved at planlægge et take-off til en destination i Nordsjælland ;)

Ha' en flot dag i det engelske. Knus.

Mia Folkmann sagde ...

Frk. Anemone: Ja, det er nemlig et meget typisk sceneri, og jeg elsker at gå lange ture langs de engelske (og skotske) floder. :-)

Madame: Der sejler ikke bare husbåde; der er lavet en hel lille havn specielt til husbåde i Worcester. Jeg havde taget et billede af nogle af de mest hyggelige med altankasser og alting, men det billede forsvandt desværre sporløst. Det må komme en anden gang... ;-)

Reje: Ja, det må du bestemt. Her er i øvrigt mange motorcyklister herovre, så det var måske en måde at rejse på?? :-)

Megan: God tur til Nordsjælland. Du må selv have en rigtig dejlig dag. Knus :-)

Ellen sagde ...

I hygger jer da heldigvis ind imellem alt jeres arbejde :-)
Vi så godt, at der endelig var kommet godt vejr derovre - nu må I altså ikke tage det med tilbage til DK - vi ankommer jo på onsdag ;-)

Sussi / Sussinghurst sagde ...

Det ser dejligt ud, og en lille kop et eller andet er lige hvad man kunne ønske sig at indtage der ved floden.