mandag den 11. juli 2011

Spejle er ikke hvad de har været...


Weekenden stod i pakkernes tegn, for der lå mange ordrer og ventede. Men nu er alle ANGLOFILIA pakker sendt og alle nye SKØNNE DAGE magasiner delt ud til dem, der skulle have.

Men der blev også tid til lange traveture i det gode vejr. Den ene dag en lang tur til Lyngby og den næste hele vejen til Ordrup og tilbage igen. I går aftes Bernstorffsparken rundt, mens man ihærdigt undgik at træde på røde skovsnegle (er det bare mig, eller er de blevet større...?).

Årsagen: Mjo - hotellet i Brugge har nogle meget store spejle fra gulv til loft. Og sådan nogle kan i den grad inspirere til at tabe nogle kilo, så nu står den på sukkerfri sommer (igen). Heldigvis har jeg min gode bananis fra sidste sommer, så lækkerier behøver man ikke at undvære...

Hvis du vil have opskriften, så kommer den lige her

7 kommentarer:

Ralline sagde ...

Tak for nogle vidunderlige og stemningsfulde billeder.
Jeg tror lige jeg vil afprøve din opskrift på bananis. Den lyder rigtig lækker.
Fortsat rigtig go' sommer

Inge sagde ...

Pokker tage de elendige spejle.. ;-) gode og skønne gåture er dejlige..

Madame sagde ...

Det lyder som nogle dejlige traveture, Mia! Ja, sneglene er da ekstra store i år - i hvert fald i min have :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ralline: Du kan tro, den er go'! Og når man har DEN, har man slet ikke lyst til alle de sukkerfede is... næsten... ;-)

Inge: Jah, der skal godt nok traves til for at tære af fedtdepoterne, men nu kan jeg heldigvis godt lide at gå... ;-)

Madame: Ja, jeg er også begyndt at overveje, om jeg kan leje et par moskusænder nogle dage... ;-)

Lavendel sagde ...

Uhmm, jeg laver osse - ja egentlig er det smoothies, men man kan jo justere lidt på væskemængden -
hindbær, jordbær - eller andre frosne bær mixes med banan (det giver den søde smag) , hørfrøolie, vanilje, kanel, måske lidt proteinpulver og mælke-sojaprodukt....kort sagt alt lækkert OG sundt, man kunne tænke sig....op i blenderen og snurre- - snurre-vupti - soft-ice. Mmmmmmm - hav en dejlig aften!

Mia Folkmann sagde ...

Lavendel: Uhm, det lyder også godt! Smoothies er jo nærmest slik, så det var lige noget for en slikmund som mig... :-) Go' aften til dig også...

Annette sagde ...

Godt, at der endelig er tid til lidt afslapning.
Mia, jeg kan kun give dig ret, spejle er ikke hvad de har været ☺.