lørdag den 22. oktober 2011

En ægte vandrebjørn

Solen skinner fortsat, og Bornholm viser sig fra den allerbedste side. Det passer perfekt til min nye status som ”vandrebjørn”, for det er en interesse, som jeg gerne vil udvikle og forbedre.

I dag gik vi seks kilometer til Aakirkeby, hvor disse smukke figurer står på torvet. Men vi blev hentet af svigerfar, så vi ikke skulle gå seks kilometer tilbage igen – og det var jeg nu meget glad for, for en tå var ved at blive ret øm…

Men nu er jeg kommet godt i gang og har i sinde at holde det ved lige. Lidt plaster på tåen - og så kan man lidt igen. En ægte vandrebjørn stikker ikke op for bollemælk… ;-)

7 kommentarer:

Lillian sagde ...

Hej Vandrebjørn :-)

Det lyder som en rigtig skøn gåtur I har været på!

Det ender jo med at du kommer i så god form, at du kan vandre de 120 km på Caminoen sammen med mig i maj måned :-)

Ralline sagde ...

Oj, godt gået. Sikke en energi. Og tak for et dejligt billede. Fortsat go' week-end

Rejen sagde ...

herligt billede, det er dejligt med vandreture, men ikke ømme tæer..God lørdag aften..;D

Sussi / Sussinghurst sagde ...

Go Girl ! - vi står bag dig
(måske nok langt bag dig, hi hi)

Mia Folkmann sagde ...

Lillian: Øhm, sagde du 120 km...? Det kræver godt nok adskillige meter plaster... ;-)

Ralline: Jeg er nødt til at have noget at stå imod med, når svigerfamilien serverer flæskesteg, kager og alt det andet gode... ;-)

Reje: Nej, de små tæer er ikke, hvad de har været... ;-)

Sussi: Tak, Sussi. Godt at vide at I trods alt står bag mig... ti hi :-)

Benedicte sagde ...

Godt gået, Mia! Fine gæs de har der i Aakirkeby; man kan næsten høre dem brokke sig ;o)

Mia Folkmann sagde ...

Ditte: Ja, er de ikke søde? Jeg elsker den slags figurer, og de her er meget livagtige, som du skriver... ;-)