onsdag den 28. december 2011

Skriverier

Mit livs eneste 13-tal fik jeg i skrivning. Det ville man ikke tro i dag, hvis man så min håndskrift, for den blev desværre helt ødelagt i løbet af mine år som skriver i retten. Her skulle man nemlig skrive hurtigt, for man måtte ikke stenografere og ikke bruge forkortelser, som andre ikke senere kunne læse.

Men det var en helt anden historie. Da jeg gik i realklassen, elskede jeg at skrive store, smukke bogstaver med min meget fine fyldepen, og glæden over en fyldepen har jeg stadig. Jeg bliver nærmest helt andægtig, når jeg finder den frem, fylder den med blæk og henter noget smukt brevpapir fra gemmerne. Så sætter jeg mig til rette og skriver ganske langsomt, nydefuldt og nydeligt.

Der skal i virkeligheden ikke ret meget til at glæde mig... ;-)

10 kommentarer:

Donald sagde ...

Det var interessant læsning! Har man haft "skrivere" i retten, det anede jeg ikke! Jeg troede faktisk at man brugte stenografi. Jeg ved dog, at Folketinget i 70'erne foretog båndoptagelse af forhandlingerne og redaktører, som skrev talesproget lidt om, de rettede ting, som ville være vanskelige at forstå på tryk.

Jeg har tjent penge med blæk og pen som nodeskriver for et forlag, som lejede orkestermaterialer ud til bl.a. Radiosymfoniorkesteret.

Mia Folkmann sagde ...

Donald: Jeg vidste til gengæld ikke, at der var noget, der hed nodeskrivere... ;-) Men selvfølgelig gjorde der det, når jeg tænker over det...

Jo, jeg har været skriver i retten i mange år, men det kan jeg jo lave et lille indlæg om... ;-)

Madame sagde ...

Min håndskrift er desværre blevet nærmest ulæselig, nu hvor jeg ikke skriver meget andet end julekort og huskesedler. Men jeg genkender glæden ved dejlige skriveredskaber :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, jeg skal også virkelig anstrenge mig for at skrive pænt nu. Men jeg kan gå helt i selvsving, når jeg ser sådan en fin trææske med blæk i forskellige farver, gammeldags lak og al den slags... :-)

Kisser sagde ...

Mia, tusind tak for tippet med at skrive med fyldepen. Jeg har en fin gammel en, jeg har arvet fra min far, og et par stykker, der kan skrive kalligrafi. Jeg er ved at skrive breve til pennevennerne, og selvfølgelig skal jeg da skrive med fyldepen.
Ih, jeg fyldes med lige så meget glæde over en smuk håndskrift som du gør.
Dejlig læsning - dit indlæg.

Mia Folkmann sagde ...

Kisser: Ja, selvfølgelig skal du da det. Man får helt automatisk en smuk - eller i hvert fald smukkere - skrift med en fyldepen, synes jeg. God fornøjelse med brevskrivningen... :-)

Balsfjord og Malangen historielag sagde ...

Jeg har faktisk aldri skrevet med ordentlig, gammeldags blekkpenn. Men det er en ting jeg drømmer om å gjøre! Det ser så vakkert ut!

Skrifta mi er dessverre ødelagt, etter år som journalist. Da skal også alt skrives fortest mulig, og helst i stikkordsform! Forferdelig!

God klem til deg. Takk for dine fine ord inne hos meg. :)

Mia Folkmann sagde ...

Lill-Karin: Du skulle prøve; det er virkelig noget helt andet end en kuglepen...

Selv tak; jeg har lige kigget ind hos dig igen... :-)

Pia sagde ...

Jeg kommer til at tænke på de penneskafter vi brugte i skolen. Blækhuset stod altid på skrivepulten, og så var der det uundværlige trækpapir :-)
Jeg holdt meget af både blækregning og anden skrivning med pen og blæk. Jeg blev dog alligevel meget glad den dag jeg fik en "rigtig" fyldepen. Nu ligger de alle bare i en skuffe og keder sig.

Mia Folkmann sagde ...

Pia: Du må da ha' dem frem igen; min fyldepen ligger fremme på skrivebordet, så jeg husker at bruge den...

Jeg kan også huske penneskafterne - jeg kan også huske, at jeg fik blæk over det hele... ;-)