Jeg listede ind til byen, for jeg skulle desværre købe ind - og jeg ved af erfaring, at sådan en bank holiday weekend kan være lidt... skal vi kalde det overvældende. Mennesker - og biler - alle vegne, og det er ikke lige min kop te.
Det lykkedes mig at komme tidligt afsted, og det var heldigvis ikke så slemt på det tidspunkt. Men derfor var det alligevel rart at komme hjem til freden og roen i Hollymount. Her er en masse fuglesang og fårebrægen, men det er bare sød musik i mine ører, og her er dejlige dufte fra alle de træer, der er sprunget ud. Nogle har faktisk allerede overstået det med blomstringen, og jeg som troede, at mine blomme- og æbletræer stod i flor.
I eftermiddag fik jeg besøg af naboerne nede fra skoven, så jeg blev lige opdateret med det, der er sket på egnen. Ikke at der sker så meget, heldigvis. Der var gået en bid af husets sokkel, og mens vi slentrede rundt i haven, opdagede vi, at nogle af mine buske er gået til i den froststrenge vinter, men vi blev enige om, at der stadig var liv. Hvor der er liv, er der håb... :-)
