Bank Holiday

Af og til får jeg stikord fra de emner, som folk har søgt på, når de lander hos mig. Et af dem er Bank Holiday, som er en officiel fridag i England. 

Da vi i sin tid begyndte at rejse i England, lærte vi begrebet at kende på den hårde måde. Jeg havde nemlig ikke opdaget, at uger med denne fridag (der ligger på en mandag, så englænderne får en god, forlænget weekend) var dyrere end andre uger, når der skulle lejes hus. 

Det betød selvfølgelig også, at der var bilkøer på landevejen, og jeg husker især engang, hvor vi skulle helt til Cornwall, og hvor vi på grund af netop denne fridag lå i kø det meste af vejen. Der er meget langt fra Heathrow lufthavn til Cornwalls yderste spids, når man kun kører med 40 km i timen…

Senere lærte vi behændigt at undgå disse dage – og uger. Med enkelte undtagelser ligger fridagen på den første og den sidste mandag i maj og den sidste mandag i august (medmindre man er i Skotland, hvor det er den første mandag i august). 

Bare et lille tip, hvis nogen skal til England næste år…. :-)

Masser af tegneserier

Vi er stadig i gang med den store oprydning, for den er tilsyneladende endeløs. Men hvor er det dejligt, at bunkerne ganske, ganske langsomt bliver mindre. Forhåbentlig kommer vi ud på den anden side i en "slankere" og mere let udgave - sådan i overført betydning...

Selv om det gør godt, så gør det også lidt ondt, som jeg tidligere skrev. Og nogle af de ting, som vi ville have forsvoret, at vi nogensinde ville skille os af med, ryger alligevel. Det gælder blandt andet de tegneserier, som min rare mand samlede på i sine yngre dage. Asterix, Natacha, Splint & Co., Tin Tin og mange andre. En stor del af dem købte jeg i min store forelskelse til ham, og andre fandt han selv, når vi var på besøg i de listige tegneserie-butikker inde i København.

De har stået i skabet i årevis, og nu ryger de lidt efter lidt. Får nye hjem hos andre, der sætter pris på dem. Lidt vemodigt, men vi tænker frem - og glæder os til planerne lykkes... :-)

En klog andemor

Da vi var i Hollymount sidste gang, sad vi en dag og drak eftermiddagskaffe på græsplænen. Pludselig hørte vi en meget vedholdende rappen bag os. Lyden kom fra det store, gamle egetræ, og jeg listede mig forsigtigt nærmere. Hvad i alverden gjorde en and dér?

Nede ved foden af det hule træ stod en hunand og så meget beslutsom ud. Og pludselig opdagede jeg, at en bittelille ælling hoppede ud fra et hul højt oppe i træet. Bums! Så landede den på den tykke hæk. Og bums igen! Så hoppede den ned på jorden til sin mor. Bagefter hoppede endnu en ælling. Og nok én. Inden længe var hele flokken samlet, og hunnen begyndte at traske afsted med dem.

Da hun var gået, gik jeg forsigtigt helt hen til træet for at sikre mig, at der ikke var flere ællinger, og at der ikke var nogle, der sad fast i hækken. Man er vel en hønemor! Så satte jeg mig hen til kaffen igen.

Lidt efter kom hunnen marcherende med sine ti dunbolde i hælene. Hun gik hele vejen rundt om rundkørslen, hen til fuglefoderstedet og hen til vandkarret, som om hun viste sine små, at her kunne man få lidt, hvis man trængte. Så stillede hun sig op og så så intenst på mig, som kun en and kan gøre det. Længe. Så drejede hun om på hælen og gik tilbage til lågen og ud over marken. Ned til de søer, der ligger et godt stykke fra os.

Måske ville hun sige tak for denne gang og på gensyn. Eller måske ville hun sige, at det var en skam med den manglende sø hos mig, for hun ville hellere blive. Hvem ved?

Bagefter gik jeg en aftentur for at se, om de alle var kommet godt over marken. Det så sådan ud, heldigvis. Men hvis jeg kommer til penge, så står en andedam meget højt på min ønskeseddel!

Ting og sager

Dette engelske får skal IKKE sælges... :-)

Hele lørdagen pakkede jeg kasser med ting til loppemarked, og da jeg vågnede klokken seks, styrtede det ned. I tove! Igen! Det så bestemt ikke ud til at holde op lige med det samme, men selvfølgelig gjorde det det alligevel, da jeg havde meldt fra! Altså!

Så ingen loppemarked til mig i dag, men til gengæld har jeg meldt mig til endnu en dag på Travbanen. Det er indendørs, så her kan jeg vel få lov til at stå tørskoet med mine ting...

A pro pos ting - så er det overraskende svært at sælge ud. Har du det også sådan? Selv om det er noget, der har stået i et skab i ti år, så har man alligevel ondt ved at skille sig af med det. En lille sparegris i keramik blev mødt med ordene "arj, vil du sælge den? Den er da så sød..." Ikke desto mindre har den henslæbt det sidste årti i det øverste køkkenskab. Eller mig selv - flere gange - da min rare mand fandt nogle film frem: "Nej, lige den film må du da ikke sælge. Den var bare så god!"

Det gælder om at sortere og prioritere. Vi gemmer alle de rigtig gode ting, og det har intet med værdi at gøre. Det kan sagtens være billige ting, men det er de ting, der får os til at trække på smilebåndet og giver os hverdagsglæde. Det er den musik, der giver os gåsehud, og det er de film, som vi ikke kan leve uden. Men hvem har egentlig sagt, at det skal være nemt at vælge...?  ;-)

Torden og lynild

Jeg bliver altid påvirket af vejret, sådan rent fysisk, og derfor var der ikke noget at sige til, at jeg vågnede klokken fem. Lyset uden for var underligt orangerødt, og jeg tændte for min tro ven; den lille bærbare.

Vejrudsigten varslede et massivt tordenvejr, så jeg skyndte mig op, trak alle stik ud til computere og den slags, bryggede en potte te og vækkede min rare mand. Ti minutter efter gik det løs med bulder og brag, og vi sad i stuen med hver vores krus te og så på lyn, mens vi skævede til det animerede vejrkort.

Det er godt at være forberedt! Vi har engang mistet én computer (og alt arbejdet på den) i tordenvejr, så vi har fået respekt for den slags. Og nu tror jeg, at jeg tager en lille ekstra lur, inden lørdagspligterne kalder.. ;-)  Go' weekend!

Hjemme igen

Hjemme igen - og nu er det min tur til at gå på marked. Nærmere bestemt loppemarked - for vi er i gang med en større oprydning i skabe og gemmer. Første gang bliver på søndag, hvis ellers vejret vil, for her er det udendørs. Vi står bag Charlottenlund station fra 8.00 - 14.00.

Næste gang er det på Charlottenlund Travbane, hvor der bliver holdt (indendørs) loppemarked lørdag den 17. september. Her har jeg aldrig været før, så det er lidt spændende.

Hvad jeg skal sælge? Ja, det bliver blandt andet musik og lydbøger, porcelæn fra England, bøger, tegneserier og alt muligt. Vi lægger på flere måder an til en "lettere" tilværelse... ;-)

Markedsdag

Bornholmer-vejret er ret så omskifteligt lige nu, men heldigvis var der søndags-sol over Gudhjem og kræmmermarkedet. Bilerne blev kørt ned på havnen, og så blev bagagerummet åbnet og borde stillet op, så man kunne sælge af de hjemmefremstillede ting.

Jeg troede ikke, at man kendte til car boot sales i Danmark, men det gør man åbenbart. I England er det den store weekendfornøjelse, og jeg har tit været på det lokale for at købe bøger og ting til huset. Men på de danske loppemarkeder - i hvert fald her hvor jeg bor - må man ikke have bilen med, og det er ellers så smart og meget nemmere.

Nå, men der blev solgt smykker, trøjer, sten, pileflet og malede ting, selv om det vist gik lidt trægt - måske var vejret for fint og isene for gode? Det var dog hyggeligt alligevel; for bare det at sidde i den friske luft og sludre med folk var søndagsturen værd. Og i dag er der atter en kræmmerdag...

En lille strik

Min svigermor er superdygtig til at strikke, og det er jeg ikke! Men hver gang jeg besøger hende, ser jeg med slet skjult misundelse på bunkerne med strikkegarn, for det lokker nu lidt.

Håndarbejde har aldrig været min stærke side. Jeg husker tydeligt, at jeg som regel kun nåede den ene af et par handsker eller sokker i skolen, og når årsafslutningens udstilling oprandt, blev min ene handske gemt af vejen omme bag de andres pragteksemplarer. Eller året efter, hvor jeg skulle sy en badejakke med hætte, og knapperne og lommerne manglede. Jamen, der var jo ikke så meget tid - og bortset fra de små detaljer var jakken skam fin, og jeg brugte den selv...

Som nygift dukkede strikkelysten op igen, og på det tidspunkt fik jeg endda gjort projekterne færdige. De var måske ikke så fantastisk kønne, men de var klar til brug - og de var dejligt varme. Jeg sled adskillige sweatre op, for de var gode i haven og herlige under en vinterjakke, og dér kunne de jo heller ikke ses. Som regel blev de nemlig lidt for store og lidt for skæve i sømmene, men pyt - hvorfor hænge sig i den slags petitesser...

Men nu dukker lysten altså lidt frem igen. Det skal ikke være noget med yndigt babytøj eller noget med hulmønstre til mig - den slags er svigermors gebet. Men en nem sweater eller endnu bedre en cardigan med lutter ret- eller glatstrik; det kan jeg da finde ud af. Og så har jeg noget at pusle med de næste 3-4 år... ;-)

Sommerdag og gråvejrsdag

I går skinnede solen fra en skyfri himmel, og mens min rare mand arbejdede, kørte svigermor og jeg en tur til Svaneke, hvor jeg havde et lille ærinde. Bagefter luntede vi ned i havnen og købte en isvaffel, som vi delte med de lokale hvepse, og mens vi sad og smæskede os, sejlede det smukkeste skib forbi. Jeg fik selvfølgelig ikke fotograferet det, fordi jeg var indsmurt i valnødde- og bananis, men det lignede næsten Svanen, som jeg netop har skrevet om i Skønne Dage:

I 1856 bestilte skibsreder Peter F. Heering et tremastet barkskib hos købmand Jens Müller Nansen, og Henrik Hansens skibsbyggeri i Svaneke stod for byggeriet. To år efter løb Svanen af stabelen, og det var det største og smukkeste skib, der nogensinde blev bygget i Svaneke.  

Man er ved at bygge en tro kopi af skibet i Nexø, men det varer endnu nogle år, før det er færdigt...

I dag har vejret været helt anderledes - gråt, blæsende og kedeligt. Men ikke så kedeligt, at det ikke er godt for noget andet - nemlig kortspil, hjemmehygge og flæskesteg... :-)

Det er da Bornholm...

Ralline, Lavendel og Sherlock alias Sussi/Sussinghurst havde regnet den ud - det er da Bornholm. Og, som Ralline ganske rigtigt skriver, så har Bornholm altså andet end runde kirker. Den på billedet i det forrige indlæg er fra Rønne - ligesom det smukke hus her.

Vejret har været skønt, men i dag har det nu mest være hjemmedag, havedag, arbejdsdag og familiedag. Der bliver tid til ture og andet sjov, for vejrudsigten lover fortsat god opførsel... sådan nogenlunde...

Der bliver forhåbentlig også mulighed for lidt kræmmermarked på bornholmsk manér, for min søde svigermor er blevet bidt af en kreativ kræmmer og sælger hjemmestrik til turisterne. Og jeg skal helt sikkert med... ;-)

På farten

De næste dage vil Deres Udsendte blogge fra.... ja, hvorfra mon??

Kort og godt

Mit indlæg i går fik mig til at tænke på en anden måde at spare på. I England er det nemlig meget udbredt med kort af forskellig slags - de såkaldte "loyaltycards". Nogle butikskæder stoppede med dem under krisen, blandt andet W H Smith, som er en kombineret kiosk/boghandel, men andre kører ufortrødent videre.

Det er også meget brugt med "køb tre, betal for to", og det benytter jeg mig flittigt af, når det drejer sig om ting som tandpasta, hårshampoo, vitaminpiller og den slags, som man alligevel køber. Netop Boots, der er Englands svar på Matas (eller omvendt), har meget tit den slags tilbud, og de kan udvikle sig til det lettere komiske...

På et tidspunkt gik jeg ind i en stor Boots for at købe noget creme. Jeg købte også et par andre småting og gik hen til kassen for at betale mine indkøb, der vel løb op i små 80 kr. Jeg gav ekspeditricen mit kort, og så begyndte hun: Der er egentlig tre for to af de dér cremer. Og det behøver ikke at være cremer; det er tre for to af hele serien. Om ikke jeg ville have en ting mere, for jeg havde købt to ting fra serien? Det ville jo ikke koste mig noget...

Meget venligt og meget logisk! Heldigvis var der ikke andre mennesker i kø bag mig, så jeg skyndte mig hen og fandt en anden ting, som jeg også brugte.

Så fandt ekspeditricen en ny ting i kurven: Lige netop denne her er der to for samme pris på i denne uge. Vil du ikke have én mere? Det koster jo ikke ekstra...

Jeg pilede hen og fandt en tandpasta mere...

Se, denne her udløser en voucher, som du kan bruge, når du køber shampo af det mærke næste gang. Men hvis du nu betaler disse her ting, så kan du bruge voucheren til shampooen bagefter. Det må bare ikke være i samme ekspedition...

Jamen, indlysende. Meget smart tænkt! Selvfølgelig betalte jeg bare i to omgange...

Kunne du tænke dig at bruge de point, der er sparet op på kortet?

Øhm, jo tak. Hvor meget står der?

Det dækker fint dine indkøb her. Nu tager vi lige den igennem først...

Bagefter betalte jeg med voucheren for shampooen - hvilket udløste en ny voucher til senere brug...

Jeg endte altså med en posefuld af ting, som jeg ikke skulle betale for. Jeg kan godt huske min rare mands meget forundrede ansigt, da jeg kom bærende ud med den og samtidig gav ham de ti pund tilbage, som han havde givet mig at handle for...  :-)

En sparegris

Min far var en meget økonomisk person, og jeg ville sommetider ønske, at jeg havde arvet lidt mere af hans sparsommelighed. Man kan dog ikke sige, at han ikke prøvede - for jeg husker tydeligt, at jeg som ret lille blev taget med over i den lokale afdeling af Bikuben, hvor jeg fik min allerførste bankbog. En fin gul én, som jeg var meget stolt over!

Samtidig blev jeg introduceret for begrebet "sparemærker". Det var en herlig opfindelse - især for sådan én som mig, der elsker den slags samlerier. Man kunne forvandle sine sparsomme sparepenge til frimærker, der så blev sat ind i et hæfte - og når hæftet var fuldt, kunne det indsættes på bankbogen. Typisk var værdien vist 10 kr., og jeg nød at se, at tallene i den gule bog blev større og større.

Senere opdagede jeg, at man kunne købe sparemærker på skolen også, og jeg udviklede mig i den grad til en nærigpind. Hver en ti-øre blev omsat til sparemærker, og jeg var meget innovativ, når det drejede sig om at skrabe penge sammen. Hvis ikke der var opgaver, der udløste lommepenge i hjemmet, så opfandt jeg nogle!!

Gad vide, om min far nogensinde fortrød sit initiativ... ;-)

Rund fødselsdag

For 30 år siden så den personlige computer dagens lys, og man må nok sige, at de 30 år har vendt op og ned på meget.

Da vi startede min rare mands grafiske virksomhed, måtte vi først ud og købe den PC, der skulle være grundlaget for det hele. Det blev en Dell, der dengang kostede over 50.000 kr. - og den var ved Gud ikke noget at skrive hjem om.

Andre computere kom til med tiden, og det var hver gang en dyb indånding og en stor udskrivning - men heldigvis blev de da både billigere og bedre.

 Det er underligt at tænke på, at der på så få år er sket så store forandringer. Da vi startede for 16-17 år siden, blev brochurer og annoncer stadig opsat med klippe/klistre teknik, og der blev fremstillet præsentationer, farvelagt med spritpenne, der fik hele huset til at lugte. Bagefter blev illustrationerne opsat på pap med en spraylim, som altid blev påført udenfor - i kælderskakten. Af samme grund klistrede vi altid fast til trapperne, når vi gik ind gennem kælderen...

Man må sige, at ting er blevet væsentlig nemmere - og billigere. I dag foregår alt på computere, og vi kan ikke forestille os noget andet. Jeg var grædefærdig, da jeg måtte skrotte min store, elektriske skrivemaskine, som var så avanceret og så skøn at skrive på, men jeg ville godt nok ikke bytte i dag. Når jeg tænker på, hvor besværligt det var med rettelak og -papir...

Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer. For - som artiklen slutter - de forandringer, som den personlige computer satte i gang, er kun lige begyndt...

Engelske serier

I øjeblikket ser vi to meget forskellige engelske serier, som jeg har haft med hjem. Den ene handler om arkitekturhistorie, hvor der aflægges besøg i nogle historiske huse, der ellers ikke er åbne for publikum. Vi får historien bag, og den bliver fortalt af en meget entusiastisk historiker, Dan Cruickshank, som jeg har stiftet bekendtskab med i lignende serier. Meget interessant - hvis man altså kan lide den slags.

Den anden serie må siges at være noget helt, helt andet. Det er en komedieserie - Miranda - som jeg så første gang sidste år, og det er en meget anderledes, lettere rustik serie med en voksen pige, der ikke altid er lige heldig. Hun er også lidt for stor og kommer gerne galt afsted, og hendes mor finder det umådeligt pinligt, at hun stadig er single. Herlig serie...

Så sammenlagt giver de to serier den perfekte aftenunderholdning - og da det hævdes, at vi danskere ser mere TV end nogensinde lige nu på grund af den regnfulde sommer, så passer det jo fint. :-)

Regnfuld torsdag - og smuk musik

Grå regnvejrstorsdage kan kun bruges til én ting: Pandekager, hygge, gode bøger og smuk musik.

Så efter en kedelig tur på værkstedet med bilen og en pjasket gåtur hjem er tiden nu inde til netop dét. Og efter pandekager, hygge og et par kapitler i en god bog vil jeg arbejde på mit nyhedsbrev, så det kan blive sendt ud i aften - denne gang meget passende med smuk musik som præmie i konkurrencen.

Man trænger sådan til skøn musik på en regnfuld torsdag... :-)

PS. Du er selvfølgelig velkommen til at melde dig til på www.anglofilia.dk, hvis du vil være med i konkurrencen om en CD med Concerto Copenhagen.

ANGLOFILIA på vej

Så har jeg sluppet det nye ANGLOFILIA - efterår - og sendt det til tryk, så det kan udkomme i næste uge.

Nu vil jeg hygge mig lidt med regnskaber (man har mange glæder som selvstændigt erhvervsdrivende...), og bagefter vil jeg gå en god tur i blæsevejret. God vind!

LØFTET (Delfin-sangen)

Jeg blev altid rørt, når jeg hørte denne Olivia Newton John sang. Og selv om den er fra begyndelsen af 80'erne, er den lige aktuel - og jeg bliver stadig berørt.

Teksten - og delfinerne - siger alt det, jeg gerne vil sige...

Fjedrede venner

Modelfoto

Jeg har altid elsket dyr, men da jeg var barn, måtte vi kun holde fugle i vores lejlighed, så vi fik en undulat. En smuk blå fyr, der blev kaldt MIK. Han blev meget tam, drønede rundt som en jetjager mellem værelserne og elskede at hviske ”sweet nothings” i vores ører, så man fik gåsehud helt ned i tæerne.

Sådan gik det fint et par år, indtil mine forældre syntes, at han skulle have sig en kone. De købte en barmfager hun, Bibi, og Mik var begejstret! Det var Bibi ikke! Hun kylede ham ned i bunden, hvor han kunne hygge sig med sit spejl, og selv om hun blev tam, så kunne hun ikke fordrage, at man stak fingeren ind mellem tremmerne til hende. Hun bed noget så læsterligt, og jeg lærte mine første bandeord (Av for Sa…).

Men selv om Mik blev holdt på afstand, så lykkedes det dem alligevel at producere afkom i form af tre små unger, to hunner og en han. Mik var begejstret! Det var Bibi ikke. Hun kylede ham ned på bunden, hvor han kunne hygge sig med sit spejl, mens hun tog sig af ungerne - men det tog Mik nu i stiv vinge. Han var jo også vant til at være dernede…

Trille var en hvid han, Bølle og Perle to lyseblå piger. Bølle fik noget spænding i tilværelsen, da det lykkedes hende at snige sig ud mellem tremmerne et ubevogtet øjeblik og flyve en tur rundt på Frederiksberg. Heldigvis kom hun hurtigt hjem igen ved hjælp af en rar nabo.

Resten af familien levede i nogenlunde fred og fordragelighed til en høj alder. Selv som pensionist fløj Mik rundt som jetjager i værelserne, men alderen mildnede desværre ikke Bibi nævneværdigt.

Morale:
1. Det er nok ikke så tosset at være ungkarl.
2. Hvis der er noget, der ikke passer dig, så bid fra dig.

En kilde til viden

Når man besøger historiske huse i England, står der gerne kustoder i hvert eneste rum. De står der selvfølgelig for at holde øje med tingene og for at dele de informationsark ud, der er knyttet til det pågældende værelse. Men de vil også meget gerne fortælle, og det bør man benytte sig af.

Hver gang vi besøger de huse, der er åbne for offentligheden, kommer vi i snak med adskillige af disse mennesker, der gerne helt frivilligt stiller op, og det er en fornøjelse. Mange af dem er lokale og har måske kendt den familie, der bor eller boede i huset. Andre har en anden form for tilknytning til stedet - men alle har noget at fortælle, og det er ofte historier, man ellers ikke ville have hørt.

Så hvis vejen kommer forbi England og et af de mange skønne steder - så giv dig tid til at snakke med kustoderne. De er en kilde til viden.

Nyt spil for detektivspirer

Jeg ved det! Jeg er lidt af en spillefugl! Men kun lidt, for jeg spiller mest om vinteren og især i juleferien...

Men det er så lige før, jeg glæder mig til jul - for der er kommet et nyt Nancy Drew spil til computeren. Hør bare her:

Nancy skal til Tyskland for at undersøge nogle mystiske observationer af et uhyre, der har terroriseret et øde beliggende slot i Bayern. Lokale legender fortæller om et væsen, der hærgede området nogle århundreder tidligere og endda var årsag til en ung kvindes død, før uhyret forsvandt uden spor. Kan du, som Nancy Drew, afsløre uhyret, før du selv lider samme frygtelige skæbne? 

Ja ja, jeg ved godt, at jeg på et eller andet tidspunkt for ret mange år siden indtrådte i de voksnes rækker, men  jeg er altså barn endnu... i hvert fald hvad spil angår... :-)

På ønskesedlen...

Lige præcis sådan én står på min ønskeseddel. Er den ikke hyggelig?

Seniorarbejde.dk

Det har altid undret mig, at der snakkes så meget om "det grå guld", når man samtidig hører, hvor svært det er for voksne mennesker på 60+ at få et job. Derfor synes jeg, at det er en glimrende idé, at der nu er oprettet nok en portal for seniorarbejde. I dette tilfælde er det vist primært småjobs, der er tale om - men den kan være med til at sætte skub til tingene.

Som tidligere arbejdsgiver ville jeg ikke selv have det mindste imod at ansætte ældre personer, og det undrer mig virkelig, at så mange arbejdsgivere ikke kan se lyset. En ældre ansat vil givetvis være trofast, loyal og arbejdsom, og jeg holder på, at ethvert firma kun vil nyde godt af at have ansatte i forskellige aldersgrupper.

Så glem berøringsangsten, kære arbejdsgivere. Gå efter guldet!  :-)