torsdag den 5. januar 2012

Glade amatører


Da jeg i går nævnte min mands komiske talent, fik det mig til at tænke på, at det engang fik lov til at komme til udtryk på en scene.

Jeg var ansat i Byretten dengang, og afdelingens vagtmester (eller retsbetjent, som det vist også hed), var meget interesseret i amatørteater og prøvede at lokke mig med. Forestillingen var Svend, Knud og Valdemar, men jeg havde - og har - aldrig haft lyst til at stå på de skrå brædder.

Til gengæld blev min rare mand fristet, da han hørte om forestillingen - og det endte med en rolle som Ditlevsen. Jeg var ude og se de glade amatørskuespillere optræde, og det var særdeles underholdende...

Jeg vil dog sige, at de gode mennesker aldrig helt kom op på det plan, hvor Jytte Abildstrøm, Jesper Klein og Gotha Andersen med flere nåede, da de indspillede TV-versionen i 1970. Man kan i øvrigt stadig se den på DRs Bonanza. Den kan anbefales!

6 kommentarer:

Madame sagde ...

Åh ja, jeg husker den dejlige udgave med Jytte Abildstrøm, Jesper Klein og Gotha Andersen! Det må være sjovt at spille amatørteater, men jeg har aldrig selv følt mig fristet :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Nej, det har jeg så heller ikke. Men jeg har ellers set DR-udgaven af Svend, Knud og Valdemar så mange gange, at jeg næsten kan teksten udenad... ;-)

Ellen sagde ...

Den er bare SÅ morsom!
Tak for Bonanzatip - den kan ses mange gange, inden den bliver kedelig, tror jeg :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Ork, masser af gange. Min rare mand var lige inde og kigge lidt, og han begyndte at skrupgrine med det samme... ;-)

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Faktisk så jeg TV udgaven sidste efterår, endnu en genudsendelse, men den kunne sagtens ses igen, hi!

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Ja, den var dejlige - og det var/er skuespillerne også.... :-)