onsdag den 4. januar 2012

Postbud går til filmen


Ja, jeg synes jo, at det er en vigtig nyhed - for her hos os bruges det engelske Postman Pat tema hver dag, når der skal pakkes pakker. Når alt er fundet frem og gjort klar, nynner jeg den lille melodi - der er så vældig hyggelig - og så ved min rare mand straks, hvad klokken er slået...

DERFOR er det nu min store fornøjelse at erfare, at Postman Pat går til filmen. Altså ikke min rare mand, der godt nok har visse komiske talenter, men den rigtige Pat. Eller Per på dansk.

Det bliver i 2013. Vi glæder os... ;-)

5 kommentarer:

Megan sagde ...

Hvor hyggeligt! :) Jeg husker den tydeligt fra da jeg boede i Skotland og var babysitter!

God dag til dig og posten.

Madame sagde ...

Ham kender jeg ikke - men det kan sikkert gå hen og blive en succes lige som DSB's Harry eller Bøje og Kaj fra Scandlines :-)

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Ja, jeg har også haft kendskab til den herre i mange år... ;-)

God dag til dig også...

Madame: Han må være et ikon i England. Man kan i hvert fald købe Postman Pat på alt fra tasker til plysdyr og py'er - for slet ikke at snakke om stribevis af bøger og tegnefilm. Den animerede biograffilm kommer i anledningen af Pats 30 års jubilæum... :-)

Deborah sagde ...

Ja det gør vi, glæder os. Elsker den også :-)

Mia Folkmann sagde ...

Deborah: Han er bare så hyggelig, og jeg har set mange af tegneserierne i TV. Biograffilmen her bliver nok noget helt andet - men der skal jo lidt til, når man har 30 års jubilæum... ;-)