mandag den 13. februar 2012

Historien om Hvæs


Jeg har mødt mange dejlige dyr i mit liv. Ét af dem, der gjort et dybt indtryk på mig, var katten Hvæs.

Hvæs var en vildkat, der kom på besøg, da vi som unge boede i Helsinge. Han så forfærdelig ud; forreven og fyldt med betændte bylder og øjne, der væskede. Han levede i høj grad op til det navn, jeg gav ham, men han tog alligevel med glæde imod den tilbudte mad.

Han begyndte at komme hver dag for at få sit daglige måltid, men han var umådelig vagtsom. Efterhånden vovede han sig dog lidt nærmere, og en dag var han så nær, at jeg kunne få lov til at rense hans sår. Dag for dag blev han lidt pænere. Øjnene blev badet, de rensede sår helede – men skønt han aldrig langede ud efter mig, så hvæsede han stadig – ganske svagt.

Da det blev vinter, byggede min rare mand et dejligt kattehus til ham. Et stor tyk trækasse blev isoleret, forsynet med vindfang og fyldt med halm, og Hvæs flyttede straks ind, som om han vidste, at det var til ham. Det var en stor glæde at se ham stå op om morgenen og strække sig veltilpas efter en god nats søvn.

Hvæs boede hos os et års tid, men en dag var han væk, og jeg så ham aldrig mere. Jeg tror, at Hvæs var en gammel kat, så måske nåede han sin udløbsdato. Heldigvis nåede han at få den gode pensionisttilværelse, som han fortjente.

12 kommentarer:

Lillian sagde ...

Hvor smukt. Godt at du (og din mand) tog jer af den arme kat og vandt dens tillid. Hvor var det heldigt, at han fandt jer!

Mia Folkmann sagde ...

Lillian: Jeg tror også, at Hvæs var glad for det... :-)

Inge sagde ...

Hvæs var heldig at finde jer og få et godt år.

Mia Folkmann sagde ...

Inge: Hvæs var en dejlig kat og fortjente det... :-)

Madame sagde ...

Åh, så rørende at læse, Mia - og vi oplevelse det samme her med Gamle Jas. En dag var han bare væk ...

Rejen sagde ...

EN skøn historie, og hvor godt at han trods alt fik et godt år med mad, omsorg og varme...;-D

Fruen i Midten sagde ...

Fin historie om et (tror jeg da) lykkeligt otium til en gammel hankat.

Lene sagde ...

En sød historie. Hvor er det dejligt at der findes sådan nogle kattevenner som dig og din mand!

Havehyrden sagde ...

Det minder meget om vores vildkat, Missan. Vi havde den i 1½ år ude i skuret i en isoleret redekasse og den virkede glad og tilfreds. En dag forsvandt den så pludseligt og vi var dybt ulykkelige. Sidenhen trøstede vi os med at den havde haft 1½ gode år. Og det er jo det vigtigste :)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Jeg kan godt huske din historie om Jas, og den minder meget om min... ;-)

Reje: Ja, det var godt. Han var sådan en sød kat.

Fruen i midten: Jeg tror bestemt, at han havde det godt i sit otium. :-)

Lene: Jeg kan slet ikke stå for sådan nogle sølle stakler... ;-)

Havehyrden: Det er helt bestemt det vigtigste; jeg var også helt ulykkelig dengang, for jeg var så glad for Hvæs...

Sussi.Sussinghurst sagde ...

hvor kan du altså mange gode dyre- historier, må jeg kalde dig dr. Dolittle :)

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Ti hi, det har jeg ikke spor imod... ;-)