tirsdag den 7. februar 2012

Lun, lunere, lunest


Da jeg for en del år siden var i Skotland, besøgte jeg en "tartan-maker", der fremstillede kilte og andre skotske specialiteter. Og jeg faldt for et smukt og meget stort mørklilla sjal i uld og cashmere, som kostede en mindre formue, men det har sikkert været koldt den dag. Når jeg fryser, er jeg nem at lokke...

Siden har slaget hængt i skabet det meste af tiden, men ikke på denne årstid! For det er SÅ perfekt, når frostgraderne når derned langt under nul, hvor jeg ikke længere finder det nogen udpræget fornøjelse at gå tur.

Iført flere lag T-shirts, trøjer, fleecejakke og vindtæt oliejakke kan man stadig fryse, men ikke hvis man tager dette kæmpestore sjal ovenpå. Kostumet tilføres halstørklæde, luffer og ørevarmere, og når man således formummet bevæger sig ud, kan ingen frost nå én.

At man så ligner et uldent cirkustelt gør ingenting, for man er samtidig aldeles uigenkendelig... :-)

9 kommentarer:

Rasmine sagde ...

flot ser det ud, men det vil da blæse ind både fra siden og fra neden - ikke?

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Jo, men ikke når man har tyve lag nedenunder... ;-)

Madame sagde ...

Det ser lunt og dejligt ud - god idé at have et stykke overtøj til de allerkoldeste dage :-)

Mormor sagde ...

Så lenge man er VARM, tilgis det meste. Tror jeg.
Ha en varm dag.

Lillian sagde ...

Jeg kunne altså godt tænke mig at se dig i den mundering. Det må være "et syn for guder" :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Jaaahh, det er nemlig rigtig godt. Jeg hader at fryse...! :-)

Mormor: Jeg kan ikke være mere enig. Og i lige måde... :-)

Lillian: Det er det, Lillian. Det er det!

Fruen i Midten sagde ...

Et uldent cirkustelt, ja hvorfor ikke. Jeg ligner selv mest en lyserød udgave af Michelinmanden - og jeg er ligglad, for jeg vil ikke fryse. :-)

Megan sagde ...

Uld er godt i kulden og dit skotske uldtelt lyder bestemt som en skøn ting! Jeg kommer i tanke om et stort gråt uldsjal jeg har. Hvor mon det er henne? Hm. Stadig flyttekasser her og der! :)

Ha' en fin dag.

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: En lyserød Michelinmand; det lyder da nuttet...

Jeg er også helt ligeglad - det vigtigste er at holde varmen... :-)

Megan: Håber du finder det, for der er ikke noget bedre end skotsk uld... :-)