lørdag den 11. februar 2012

Tiderne skifter


Nogle gange føler jeg mig meget gammel! Især når jeg tænker på alle de forandringer, der er sket på relativt  få år. Mon ikke andre har det som jeg?

Da jeg var færdig med skolen, kom jeg i lære på et advokatkontor. Det var efter min tid i Havnegade, hvor det gik op for mig, at det nok var en god idé med en uddannelse. Så det blev altså handelsskole og en elevstilling på et mindre advokatkontor ved Nikolaj Plads.

Jeg fik med det samme at vide, at lange bukser ikke var tilladt. Man skulle gå i pæn, mørkeblå nederdel, og man måtte ikke gå med bare ben om sommeren. Alt det fik jeg ikke fortalt af chefen, men af en kollega - og det var derfor ikke rigtigt muligt at protestere. Det var vinter, og det var koldt som nu, og jeg skulle rende ærinder med jævne mellemrum, og hver gang måtte jeg skifte fra nederdel til lange bukser for ikke at fryse. Det varede ikke længe, før jeg blev træt af det, og mine tøjskift trak ud. Jeg så chefens løftede øjenbryn, men ingen sagde noget... og ganske langsomt vænnede kontoret sig til tanken. Tror jeg. Jeg fik godt nok at høre mange gange senere, at jeg var "den unge dame, der ændrede kutymen på kontoret...".

Men bortset fra det med tøjskiftet elskede jeg mine ærinder. Jeg skulle gå i banken og på posthuset, og jeg skulle aflevere dokumenter hos gamle damer, der boede i kæmpestore Københavnerlejligheder. Somme tider blev jeg vist rundt hos de søde damer, og det var en helt anden verden med møbler af plys og fløjl. Jeg kom også til at møde i retten og tage med på fogedforretninger. Jeg lærte København at kende som min egen bukselomme, og jeg opdagede, at der lå mange sjove steder gemt rundt omkring.

Et af dem var Otto B. Wroblewski, der lå på Nytorv - lige ved det domhus, hvor jeg senere blev ansat. Her købte man fine gamle papirvarer og bøger til at skrive i, og her fik man stemplet dokumenter. Det var en smuk forretning, og jeg elskede, når jeg skulle stå og vente - for så var der tid til at kigge på alt det fine. Forretningen ligger der desværre ikke mere, og det er synd og skam. Vi burde bevare flere af de gamle butikker - alene fordi det er en del af vores historie.

Foto:  Venligst udlånt af www.boghandlereidanmark.dk

10 kommentarer:

Madame sagde ...

Ja, det er sjovt at tænke på, hvor meget tiderne har forandret sig. Når jeg tænker tilbage på mine første år i DR, kan jeg huske, man sagde De til alle, der var ældre end en selv. Vi er blevet omvandrende historie :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Åh ja, det er vi. Det er rigtigt; vi sagde da også De - og det gjorde jeg i mange år. Gad vide, hvornår man holdt op med det?

PS. Jeg gør det stadig en gang i mellem, når jeg tænker over det, for jeg har et par ældre og meget fine kunder i butikken, som altid så venligt siger De til mig... ;-)

Gowings sagde ...

Jeg tror, 'De' er på vej ind igen langsomt. Som der er flere der har været inde på rundt omkring, kan det være rart med muligheden for at skabe høflig afstand...

- Men De har så selv været noget af en rebel, kan jeg forstå :)

Mia Folkmann sagde ...

Gowings: Først vil jeg sige: Tusind tak for Deres kommentar. Og så vil jeg sige: Ja, det kan du tro! :-)

Marianne sagde ...

Sikke en skøn, gammel boghandel - ærgerligt at den måtte lukke..
Jeg giver dig fuldstændig ret; der burde være flere af de smukke, gamle butikker bevaret i København.
Heldigvis er "La Glace" der endnu,som det altid er en stor fornøjelse at besøge, ikke mindst p.g.a det fine interiør :)
Jeg savner også Jordbærkælderen - det var altid en oplevelse at komme der med min mor, da jeg var barn ;)

Mia Folkmann sagde ...

Marianne: Ja, jeg holder så meget af de gamle butikker. La Glace holder heldigvis ud, og det er på alle måder en nydelse at komme derind (man skal bare ikke tage BÅDE lagkage og varm chokolade med flødeskum, har jeg lært... ti hi).

Jaaah, jordbærkælderen kan jeg da også huske. Uhm, de havde mange gode ting... :-)

Ditte sagde ...

De gamle butikker er vidunderlige. Jeg synes der var mange flere dufte i butikkerne dengang (men måske er min duftesans blevet dårligere).
Papirvarer er meget inspirerende, alle de tomme sider der kan fyldes ud... Mon det overhovedet er muligt at købe en 'protokol' mere? ;o)

Marianne sagde ...

Nej det skal man bestemt ikke! Hihi.. (Bestille både lagkage og varm chokolade med flødeskum på samme tid på La Glace) - jeg har gjort det engang og var nær aldrig kommet op fra stolen igen; SÅ mæt var jeg! :D

Mia Folkmann sagde ...

Ditte: Jeg elsker også de gamle butikker. Der VAR nemlig så mange skønne dufte. Papirvarer er meget inspirerende, og jeg kan også blive helt salig i sådan en butik. Der ligger stadig nogle få rundt omkring, men man skal vide, at de er der.

Marianne: Jeg gjorde det engang, hvor jeg var sammen med min mor. Vi skulle på bytur BAGEFTER, og det var næsten umuligt. Vi kunne dårligt trække os afsted og tænkte egentlig kun på at komme hjem til en blød lænestol og afslapning. ;-)

Marianne sagde ...

Hahaha..ja jeg ved præcis hvad du mener Mia! ;)