tirsdag den 9. oktober 2012

En økologisk gårdbutik



I går var jeg ude med bestillinger fra netbutikken, og på vejen fra Farum opdagede jeg et skilt, jeg ikke havde lagt mærke til før...

Økologiske gårdbutikker står mit hjerte nært, men jeg anede ikke, at der lå sådan én ved Høvelte. Jeg kunne ikke dy mig og drejede af til venstre, selv om navigationen brægede "til højre, til højre". For jeg har forlængst lært, at den slags skal udforskes - man opdager gerne gode ting, når man tager svinkeærinder.

Også denne gang. Gårdbutikken hedder Stengården, og det var nærmest et lille supermarked med små indkøbsvogne og et stort udvalg af gode sager. Det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg kommer her....

Hvordan er det lykkedes mig ikke at få en eneste af de fritgående høns med på billedet....?

8 kommentarer:

Deborah sagde ...

Ja det ved jeg heller ikke Mia, hvordan du kunne undgå det :-) Pyt med det. Det gør du næste gang. Linket til Stengården er lige her. Og de siger så selv, at de bor i Bregnerød. Du skriver ikke, om du købte noget?

Mia Folkmann sagde ...

Deborah: Jeg købte æg fra de fritgående høns, som altså er et sted bagved... ;-) Og nogle utroligt lækre speltboller blandt meget andet. Ja, Bregnerød er det nok nærmere; jeg så bare Høvelte skiltet... ;-)

Madame sagde ...

Tak fordi du fortælle om dette spændene sted, Mia - det må jeg besøge næste gang, jeg er 'sydpå'. Har lige om dig en forkærlighed for økologiske gårdbutikker :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, jeg tror ikke, at du bliver skuffet, hvis du besøger den... :-)

Madame sagde ...

Vi var forbi i går på hjemturen, og du har ret - det er en fantastisk gårdbutik!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: :-)

Stegemüller sagde ...

En af ulemperne ved ikke at have bil er, at man aldrig kan nå gårdbutikkerne. Det ærgrer mig lidt; men når jeg engang imellem er på landet, sørger jeg altid for at købe ind i gårdbutikkerne.

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: Ja, jeg er jo opvokset helt uden bil, så jeg forstår, hvordan du har det... ;-) Før i tiden handlede jeg meget på det økologiske marked i Valby - hver lørdag kom gårdbutikkerne til byen, men jeg ved ikke, om de gør det mere...