søndag den 9. december 2012

Kat på gåtur

Man skulle være kat i dette hus!

For det første sover det lille luksuskræ længe, dybt puttende i den endnu varme dyne, mens moderen - hendes og min - står op, polstrer sig med uld, og trækker tykke støvler på for at fodre fugle og grave sneen væk på havens dyreveksler og katte-gangarealer.

Katten Rikke er klog nok til at vide, at man ikke skal ud sammen med kattemor, for så får man kolde og våde poter, uf da.

Efter en tid strækker hun sig og lunter op i vinduet, så man kan holde øje med fremskridtet. Og når "havenissen" kommer ind med røde kinder og mere eller mindre snedækket, SÅ ved Rikke, at der bogstavelig talt er fri bane i haven.

Jeg er bange for, at den lille kat bliver snydt i dag, for gangene bliver fyget til med sne lige så hurtigt, som de bliver ryddede...

8 kommentarer:

Madame sagde ...

Ja, sikke et vejr vi har i dag - her står himmel og jord i ét, og det kan vist ikke betale sig at rydde sne allerede nu, for det hele vil fyge til igen :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, det kan jeg se - vi har mest ondt af de små fugle, der sidder og skutter sig. Men i det mindste er der mad at få, og vi går ud og rydder sneen væk fra den med jævne mellemrum. :-)

Stegemüller sagde ...

Hvor er det godt, at I er gode ved dyrene. Katte hader jo generelt at blive våde, så det er en utrolig fornem service du yder hende ved at grave veksler; men jeg er sikker på, at hun bliver inde så længe som overhovedet muligt.

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: Ha! Du skulle have set hende i morges: Gik ud med højt løftet hale og styrtede ind igen så hurtigt de små ben kunne bære... ;-)

Rejen sagde ...

Hihi, sikke da en kat, vores gider slet ikke når det er så koldt de står bare og glor i havedøren og lunter så tilbage til den lune sofa..;-D

Krearier sagde ...

Ha ha klog kat ;-)

Donald sagde ...

Den er sød, den lille beskrivelse af et liv som kat :)

Lene sagde ...

Man skal være god ved dyrene :)
Her i huset bliver der også banet en vej til de to katte, så de kan gå nogenlunde tørskoet ud og sk... midt på græsplænen :)
Glæder mig ikke til det bliver tøvejr igen!