lørdag den 22. december 2012

Zzzzzzzikken lørdag

Det sker heldigvis sjældent, men selvfølgelig sker det, at jeg sover over mig. Det skete i morges, og hele dagen har jeg været bagud. Hver gang jeg så på klokken, var den meget mere end ventet, og det går jo slet ikke.

Så i morgen sætter jeg vækkeuret til ringning, selv om det er søndag. Jeg vil have en god start, for der er meget, der skal nås - men på den gode, afslappede og hyggelige måde.

Måske lige med undtagelse af flæskestegen fra Grambogaard. Den skal nemlig hentes i den butik, hvor den er bestilt, og vi er blevet advaret om kødannelse. Den slags tager jeg ret afslappet, men jeg er ikke så sikker på mine medmennesker.

I dag var den nemlig rent gal med dyt og stress og arrige blikke, kunne jeg se fra min udsigtspost på 2. sal på Holte Stationsvej. Men måske har de stakkels mennesker også sovet over sig og været bagud fra morgenstunden...

9 kommentarer:

Bettina Holst - om kunst, indretning, kreative ideer o.ma. sagde ...

Det er SÅ træls at være bagud på tid på den måde. Hader når det sker. Men det bliver heldigvis jul alligevel :-)) og håber du får en skøn en af slagsen. Kh

Madame sagde ...

Jeg håber, du får en rolig søndag - at starte dagen med at være bagud er slet ikke rart :-)
Det lyder lækkert med en flæskestegen fra Grambogaard! Vi har bestilt en fra en frilandsgris hos slagteren.
Klem og rigtig glædelig jul, Mia!

Hyacinth Bucket sagde ...

En glad gris er godt..:-)
Vi har også købt vores økosteg i en gårdbutik hvor grisene har det super godt..:-)
Håber at I for en afslappet og dejlig jul, du og dine.

Juleknus fra Lisbeth

Stegemüller sagde ...

Der er nogle, der stresser over hvad som helst, og i realiteten skulle de bare være gået i gang noget tidligere; eller sætte ambitionsniveauet lidt ned. Herregud det bliver jo jul alligevel.

Det er ikke rart at sove for længe; dagen bliver så træls, når det sker.

Rejen sagde ...

Folk ryger helt op i det røde felt, sjovt nok så falder julen altid på samme dag hvert år så der burde jo være tid nok..En rigtig glædelig jul dig og dine..;-D

Mia Folkmann sagde ...

Bettina: Ja, træls er netop udtrykket, og det nytter ikke at prøve at indhente det forsømte. Men jul bliver det heldigvis, og jeg ønsker også dig en rigtig glædelig én... :-)

Madame: Frilandsgris er bedste efter min mening. Jeg elsker at se de steder, hvor de har grise på frit land med små huse. Et ordentligt liv skal de ha'! Knus og glædelig jul til dig også... :)

Hyacinth: Ja, det skal nemlig være glade grise, alt andet er noget griseri. Jeg læste lige hos dig, at I er syge alle sammen, men jeg håber, at det værste er overstået til juleaften, så I kan få en god jul alligevel. Knus

Stegemüller: Ja, stressniveauet var i hvert fald højt, og jeg forstår det heller ikke. Man når det, man når; så vigtigt er det heller ikke med den perfekte jul... ;-)

Rejen: Hi hi, ja du har ret; man burde være forberedt på datoen. Rigtig glædelig jul til dig også - det bliver sjovt med den første jul i jeres nye hus... :-)

Anette sagde ...

Jeg håber du er kommet op i tide i dag og når det hele med hygge og ro. Du og dine ønskes en rigtig glædelig jul.
De lyseblå hjerter bragte stor glæde hos min veninde :0)
KH Anette

Annemor sagde ...

Håper du får en dag uten stress og mas.
Måtte julens ånder gjøre deg glad.
Lykkelig jul til deg go dine.
Mormorklem :)

Lene sagde ...

Glædelig jul til dig og dine, håber at dagen i dag fik en god start :-)