I går læste jeg i de engelske nyheder om nye undersøgelser i forbindelse med Alzheimers, og jeg kom i tanker om en artikel, som jeg skrev for et livsstilsmagasin i 2007.
Den er stadig aktuel, så jeg bringer den her, selv om den er vældig lang; læs med, hvis du har lyst:
Vores hjerne er en uundværlig og uerstattelig del af os. Og selv om vi til daglig bare bruger hjernen uden at tænke nærmere over det, så er det ikke en selvfølge, at vi får lov til at beholde den – eller rettere dens funktion – hele livet.
I vore dage lever vi længere end nogensinde. Og mens det på den ene side er godt nyt for de allerfleste, så betyder det også, at forholdsmæssigt flere af os kommer til at stifte bekendtskab med en eller anden form for demens - enten selv eller blandt vores nærmeste. Demens er nemlig alders-relateret og forekommer altså hyppigere, jo ældre vi bliver.
Den mest almindelige årsag til demens er Alzheimers sygdom, hvor hjernecellerne lidt efter lidt går til grunde. Dette betyder selvfølgelig, at den syge ikke kan tænke klart og huske, og efterhånden som sygdommen forværres, tiltager problemerne. Alzheimers er en sygdom, der jo ikke kun går ud over patienten selv. For den nærmeste familie er det en smertefuld oplevelse, at den syge rent mentalt forsvinder for øjnene af dem.
Der er altså al mulig grund til at være opmærksom på sygdommen og på at gøre, hvad man kan for at undgå den. Og heldigvis er der rigtig meget man kan gøre. Da disse tiltag samtidig beskytter mod en lang række andre sygdomme og i det hele taget kun gavner vores samlede helbredstilstand, er det jo bare med at komme i gang...
Hjerneføde
Sund kost betyder alverden for en velfungerende hjerne. Især de stærktfarvede frugter og grønsager er spækket med beskyttende stoffer, og hyppig indtagelse af frugt- eller grønsagssaft kan anbefales. En 10-årig undersøgelse, der har været offentliggjort i American Journal of Medicine, viste nemlig, at risikoen for at udvikle Alzheimers blev nedsat med hele 76 %, hvis man drak frugt- eller grønsagssaft mere end tre gange om ugen sammenlignet med dem, der kun drak saft mindre end én gang ugentlig.
I det hele taget er der næppe nogen tvivl om, at vi også styrker hjernen ved at spise naturligt, sundt og varieret. Hold igen med det søde og fede og vælg en bred vifte af sunde fødevarer. Ved at spise alsidigt bliver det mindre ”kedeligt” at spise sundt – og samtidig er der større chance for, at vi kommer hele vejen rundt og får alle de næringsstoffer, vi har brug for. Udover frugt og grønt bør kostplanen indeholde fisk og lidt kød, lidt mejeriprodukter, f.eks. yoghurt, lidt nødder, kerner og bælgfrugter, et æg af og til samt sunde fedtstoffer og fuldkornsprodukter af forskellig slags.
Visse fødevarer er blevet særligt fremhævet i forbindelse med forebyggelse af Alzheimers. Blåbær har et meget højt indhold af antioxidanter, der virker beskyttende på hjernen og samtidig påvirker kommunikationen cellerne imellem. Fiskeolie er ikke bare godt for hjertet, men virker også hæmmende på de forandringer, der sker i hjernen ved Alzheimers. Og lycopen – det røde farvestof i tomater, rød grapefrugt og vandmelon – spiller tilsyneladende også en vigtig rolle.
Rør hjernen
Vi er efterhånden klar over, at motion er vejen til et bedre helbred, men ikke nok med det – hjernen skal også motioneres. Ved fysisk udfoldelse af enhver slags får du ikke bare ilt til hjernen – den bliver automatisk involveret og dermed ”styrketrænet”. Den skal f.eks. vurdere afstanden, når du løber eller hjælpe dig til at holde balancen på cyklen. Det kan også være, at den skal huske danseøvelser eller regne ud, hvordan du bedst får bolden i mål. Hvad du end gør, så gør du det ikke uden hjernen.
Det anbefales gerne at motionere en halv time mindst fem gange om ugen, og for nogle kan det godt virke lidt uoverskueligt. Der er hundrede ting, der skal nås i det daglige, men motionen er altså noget, der bør stå øverst på prioriteringslisten. Det er ikke spild af tid – det er en investering i et bedre liv, som kommer tilbage med renter. Adskillige halve motionstimer kan desuden sagtens indgå i hverdagen, så man næsten ikke tænker over det. Hundeluftning er selvfølgelig perfekt, men for de af os, der ikke er i besiddelse af en firbenet personlig træner, er der andre muligheder.
Rengøring og havearbejde er udmærket motion, for det giver både styrke og udholdenhed at støvsuge, vaske gulve og grave have. Bare det at bære indkøb hjem og tage trapperne i stedet for elevatoren kan være det, der skal til for at nå det daglige motionsmål. Ifølge forskere ved det Karolinska Institut i Sverige har de, der motionerer 20-30 minutter mindst to gange om ugen, 60 % mindre risiko for at udvikle Alzheimers. Motionsformen skal være så ihærdig, at man bliver forpustet og svedig.
Motion skal helst være så sjov, at man har lyst til at fortsætte med det. Hvis du elskede at danse eller løbe på skøjter som barn, er det ret sandsynligt, at du stadig vil være vild med det, så hvorfor ikke prøve igen? Det kan også hjælpe på motivationen at variere motionsformerne, så man måske løber den ene dag, går tur den næste og svømmer den tredje dag. Hvis du er et konkurrence-menneske kan du udfordre dig selv og sætte et mål, som du kan arbejde hen imod over nogle måneder. Det kunne være maratonløb, men mindre kan også gøre det. Hvad med en daglig halv times cykeltræning, der til sidst belønnes med en cykelferie et skønt sted?
Stof til eftertanke
Hvis du ryger, bør du seriøst overveje at holde op, for rygning skader i høj grad også hjernen. Rygere har faktisk mere end dobbelt så stor chance for at udvikle Alzheimers end ikke-rygere, så det er endnu en grund til at lægge smøgerne på hylden og bruge pengene på noget, der er sjovere.
De sparede penge kunne for eksempel bruges på at hygge om venner og familie, for det er vigtigt at være social. Ensomhed, depressioner og mangel på selvværd kan i høj grad være udløsende for Alzheimers, og især i de ældre år kan det være vanskeligt at være udadvendt og bevare den kontakt til omverdenen, som man måske har været vant til. Men selvom man ikke længere har et arbejdsliv og kolleger, er der rige muligheder for at være sammen med andre, når man dyrker sine interesser eller den daglige motion. Det er også vigtigt at holde kontakt med venner, der bor langt væk, og her er både telefon og e-mails selvfølgelig perfekte kontakt-redskaber.
Selvom man er single, kan man sagtens møde nye mennesker. Hvis man er spillefugl, kan man gå til bingo eller kortspil. Hvis man gerne vil gøre noget for andre mennesker eller for dyr, kan man melde sig som indsamler eller frivillig medarbejder for en velgørende forening. På det lokale bibliotek eller på Internettet kan man finde oplysninger om de mange forskellige grupper, der findes i ens område – og hvis man ikke er bekendt med Internettets funktioner, kan det jo så i øvrigt være en glimrende grund til at lære det!
Brug hovedet
Videnskabelige undersøgelser har vist, at udfordringer for hjernen kan være med til at afværge Alzheimers. Det er altså vigtigt at bruge hovedet, som man jo for eksempel gør ved at lære noget nyt eller læse en bog. Man kan sige, at det er en slags mental hjerne-motion. Det er altid sjovt at lære et nyt sprog, som man måske kan bruge på ferierne eller at deltage i et kursus om et emne, der interesserer én. Der er masser af muligheder for at motionere ”de små grå”.
Mesterdetektiven Hercule Poirot holdt som bekendt sine hjerneceller i form ved at løse mordgåder, men mere fredsommelige hovedbrud kan også bruges. Krydsord, Sudoku og lignende opgaver med tal eller bogstaver er som skabt til formålet. Memory og andre huskespil giver hukommelsen noget at arbejde med, og både den daglige avis og en gang quiz med vennerne får på en god måde hjernen i sving.
Vi kan alle sammen være distræte og glemsomme og opleve, at vi står med åben køleskabsdør og spekulerer på, hvad katten vi egentlig lige skulle dér efter. Det har sjældent noget med Alzheimers at gøre og tyder snarere på, at vi har lidt for mange jern i ilden. Omvendt kan et tegn på begyndende Alzheimers være, at man har lagt mobiltelefonen i køleskabet, eller at man går ud uden overtøj om vinteren. Det er i øvrigt værd at vide, at Alzheimers ikke er arvelig som sådan, men man kan være mere disponibel for at få den, hvis ens forældre har haft den.
Hvis du vil gøre noget godt for dig selv, skal du bruge hovedet og undgå passiv underholdning - ja passivitet i det hele taget. Din hjerne skal udfordres, udvikles og udnyttes. Nyere forskning viser, at hjerneceller rent faktisk kan dannes hele livet, så vi behøver ikke at spare på dem. Ved at bevare nysgerrigheden livet igennem og ikke på noget tidspunkt være bange for at kaste os ud i nye hjerne-stimulerende projekter holder vi vores forstand – og dermed også os selv - i tip-top form.
