torsdag den 3. januar 2013

Kattejammerrock

Da min kat, Puskis, levede, var hun lidt af en slagssøster. Hun havde sin egen kattelem og gik ud om natten og vé den, der vovede sig ind på hendes enemærker. Vi vågnede ofte til hyl og skrig fra haven, og vi kendte lyden og vidste straks, når i hvert fald halvdelen af lyden kom fra Puskis.

Midt om natten i buldermørke trak vi hastigt i det nærmeste tøj og styrtede ned for at komme kræet til redning. Det var nu som regel Puskis, der havde overhånden, men alligevel.

I nat hørte jeg - halvt i søvne - katteskrig igen. Jeg for op, styrtede hen til tøjet og begyndte at trække det på, før min hjerne så småt fungerede. Arj, det var da ikke Puskis - og det var heller ikke min mors Rikkekat, for hun kommer ikke ud om natten, men ligger og sover i arm.

Så jeg listede i seng igen og prøvede at lukke ørerne for kattemusikken, der dog snart holdt op.

Gamle vaner forgår ikke så let...

Denne søde kat, der tilhører vores venner, er rar og velopdragen og bestemt ikke nogen slagsbror...

11 kommentarer:

Lene Megan sagde ...

Gamle vaner har det med at hænge ved, ja.

Hvad med en nytårskat? :)

God regnvejrsdag til dig.

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Man kunne nemt fristes... ;-) God dag i lige måde...

Madame sagde ...

Dejligt billede af mislingen og det, du fortæller, kender vi også her :-) Man forestiller sig det værste ...
Nej, gamle vaner forgår ikke så let :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Jeg kan nemt forestille mig, at I kender til det. Jeg læste netop nogle af dine gamle indlæg om Sofus, der kom på sin rette hylde m.m. - så jeg tror, at vi ligner hinanden på det punkt... ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Hihi, jeg ser dig for mig; halvvejs ude af døren i nattøj og overfrakke, før du vågner helt op :-D Sådan en gang natlig kattejammerock kan godt være lidt en plage. Er du forresten sikker på, at det var slagsmål og ikke bare tidlige forårsfornemmelser?

sussi alfidalfi sussinghurst sagde ...

Jeg er ofte blevet vækket af noget jeg troede var et lille barn der kaldte på sin mor.... for at finde ud af at det blot var en kat i særligt humør..... har også været friste til at gribe ind.... måske med en træsko :) :) - men når jeg ser den søde mis på billedet, så fortryder jeg de slemme tanker.

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Det lød meget slagsmålsagtigt, selv om man aldrig kan være helt sikker. Men jeg ved, at der er to nabokatte, der ikke er specielt gode venner, så det er nok dem...

Sussi: Ja, er den ikke sød, den lille mis. Det skal dertil siges, at den ser engleagtig ud, men jeg tror nu ikke på, at den ALTID er det... ;-)

Unknown sagde ...

It all sounds so beautiful out in Denmark Mia. I always love reading your blogs and learning what life is like out there. It sounds so different to England, yet a very nice and friendly country, your very lucky to be able to live in both countries. It's a shame you don't rent properties out in Denmark Mia as we would certainly come if you did :-) Copenhagen is one place I have always wanted to visit as I love the North. Only downside of course is the distance, I don't think I could manage the long drive and I guess it probably takes a fair few days to get there from down here in England, so would probably have to stick to air travel. A safe journey to you both when you leave Denmark to a wet England :-)

Stegemüller sagde ...

Katte er skønne dyr. Jeg har selv haft kat det meste af mit liv og overvejer at få en igen. Problemet er, at man ikke må have kat her hvor jeg bor - og jeg ved ikke om jeg tør trodse love og regler.

Mia Folkmann sagde ...

Nick: It is wonderful to be able to have the best of two worlds. I love Denmark (and Scandinavia) as well as England - and also Belgium, where I lived for two years.

It is a long drive to England, but it only takes a couple of hours by plane, so maybe one day?! ;-)

Oh, I have heard about the wettest year ever, and I hope Worcester hasn't become a great big lake...

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: Jeg ville også meget gerne have kat igen, men nu bor min mor hos os sammen med sin Rikke, så vi har i det mindste en "lånekat".

Jeg forstår godt, at du også savner at have en kat - men jeg ville nok ikke turde trodse love og regler; tænk hvis man fik besked på at aflive katten - det kunne jeg ikke bære...