tirsdag den 28. maj 2013

Det regnede da ikke...




Somme tider er jeg fuld af gode ideer, når jeg selv skal sige det. Især når jeg finder på traveture i ukendte områder - for hvis man bare har et lille håndtegnet kort, kan det ikke gå helt galt, vel?!

Min rare mand vånder sig - for erfaringen fortæller ham, at det TIT går helt galt, og selv om jeg påpeger, at man på den måde får set en masse nyt og uventet, så er han ikke helt overbevist...

Men i går fik jeg ham overtalt igen. En yndig lille travetur på små ti kilometer var lige, hvad vi trængte til oven på Malvern Hills, og det var IKKE noget med bjerge. Ganske og aldeles lige ud på den stille og rolige måde.

Starten var lovende. Vi parkerede bilen i en lille nuttet by i nærheden af Evesham, og traskede i højt humør videre til et par andre nuttede byer. Derefter gik vejen ind i landet og ... måske en anelse opad. Nå, men det er jo ikke helt til at undgå en smule stigninger...

Vi gik fortrøstningsfuldt videre... og videre... og videre... opad, indtil mine ben protesterede en smule. Men alle protester blev dog overhørt, for udsigten var fantastisk. Vejret var skønt, og alt var - næsten - perfekt, for der manglede lige en lille café et sted.

På et tidspunkt begyndte vi at blive en smule trætte og tog os et hvil. Og da vi fortsatte turen, begyndte det at blæse op. Som i Stiv Kuling. Inden længe fandt vi ud af, at det håndtegnede kort ikke var det papir værd, det var tegnet på - vi var gået vild! Det var hundekoldt oppe på toppen af den bakketop, vi var havnet på - og der var ingen logik i stisystemet.

I det fjerne kunne vi se den lille landsbykirke, som vi bildte os ind var udgangspunktet. Den lille kirke blev bare ved med at ligge lige langt borte, uanset hvor meget vi gik. Til sidst blev vi lettere desperate og tog den ind over marker og hække til stor fornøjelse for køer og får, der på den måde fik lidt underholdning.

Da vi kom ud på den anden side, var kirken kommet en smule nærmere. Men kun en smule. Og da vi endelig langt om længe nåede frem til kirken, gæt hvad så? Det-var-ikke-den-kirke!!

Nå, men sammenlagt kom turen vel op på små 25 kilometer. Uden en bid, for alle steder havde lukket på grund af Bank Holiday Monday. Jeg er sikker på, at den slags tærer på fedtdepoterne, og det er da en god ting! Og heldigvis regnede det ikke...!

Det håndtegnede kort...? Det kom min rare og lettere sammenbidte mand til at "tabe" i den nærmeste papirkurv...

15 kommentarer:

Madame sagde ...

Hihi - I fik da set en masse nyt og spændende, og sikke nogle skønne billeder der kom ud af den lange travetur ... :-)

Lene sagde ...

Ha ha, tak for grinet, Mia. Taler I sammen ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Lige mine ord! Tænk alt det, vi aldrig havde set, hvis vi ikke var gået vild... ;-)

Lene: Ja, for det er jo heldigvis ikke MIN skyld - men kortets skyld... ;-)

Krearier sagde ...

Ha ha ha ha - og godt det ikke regnede ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Krearier: Det havde nærmest været toppen på kransekagen... ;-)

www.sidsephos.dk sagde ...

Det minder mg om en tur Lene og jeg engang løb eller gik ude ved hendes bror. Vi fór bare vild. Siden da er jeg ikke såååå kålhøgen..

Mia Folkmann sagde ...

sidsephos: Jeg har ikke for fem øre stedsans, og uden et godt kort er man på herrens mark - så jeg har ikke så svært ved at gå vild. Men det er ikke altid lige sjovt; hvis det nu HAVDE regnet, var vi godt nok blevet meget våde og kolde...

Megan sagde ...

Skønt Mia, sådan en tur er guld værd. Det gør godt at fare lidt vild engang i mellem, selvom I vist for meget vild, men pyt!

Din mand er nok ikke enig. Jeg håber, I fik noget godt og fyldigt at spise ovenpå strabadserne. Og du fik da noget at skrive (hjem) om! :)

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Nej, han er ikke helt enig. Han kan bedst lide at vide, hvor han går (og det er nok også det bedste, trods alt). Men du kan tro, at vi fik noget god og dejlig mad efter de udskejelser. Vi syntes li'som vi trængte... ;-)

Inge sagde ...

Hihi,... Sikke da en dejlig tur I fik.. Har I hørt om GPS..??

Mia Folkmann sagde ...

Inge: Mjo, måske skulle man investere i sådan én... ;-)

Pia sagde ...

Det kunne også være sket for os. Vi går tit uden kort, og har også taget nogle marker og grønne sletter hist og pist, vi slæber cykler over grøfter og væltede træer. Vi er jo ude for at opleve og vi får oplevelser vi altid vil huske, som I vil denne tur.

Fruen i Midten sagde ...

Hi hi, sikke en tur! Jeg kunne sagtens have gjort tilsvarende. Men ikke Gemalen, som har en forbløffende - og somme tider ret irriterende - stedsans. Irriterende, fordi han simpelthen ikke altid fatter, at jeg NU IGEN ikke aner, hvor vi er ...

Ellen sagde ...

Puhhhh - respekt, altså, for jeres udholdenhed. Mener du virkelig 25 km???
Den var så aldrig gået her, for min John har en helt ufejlbarlig stedsans, hvorimod jeg kan fare vild i en telefonboks - og jeg tror i øvrigt simpelthen ikke, vi ville kunne gå 25 km på en dag - men godt gået (!) af jer to :-D

Mia Folkmann sagde ...

Pia: Jamen den slags oplevelser er som regel altid sjove... bagefter... ;-)

Fruen i Midten: Min rare mand har som regel også betydeligt mere stedsans end jeg - i hvert fald i naturen. I byer er jeg langt bedre - (jeg husker nemlig butikkerne, vi har passeret...) ;-)

Ellen: Ja, jeg mener virkelig 25 km. Vi har målt efter, og det passer også meget godt på min marchhastighed, der er ca. 5 km i timen. Vi er også lidt stolte af os selv - bagefter altså. Vi var lige ved at opgive ånden, da det stod på... ;-)