mandag den 24. juni 2013

Orden på prioriteterne



Madames indlæg i dag om Gurre fik mig til at tænke på dengang, hvor jeg gik tur netop dér sammen med mine forældre og min rare mand. Vi tog tit på lørdagsudflugt til de Nordsjællandske skove, og det var fast kutyme, at vi lige stoppede ved bageren og tog kager med til den medbragte kaffe.

På et tidspunkt fordelte vi os - jeg husker ikke helt hvorfor, men det var vist noget med, at min far skulle vise min rare mand et godt sted at fotografere - og min mor og jeg gik videre ned mod søen for at finde et godt picnicsted.

Jeg bar på kagerne, og vi gik hyggeligt og snakkede indtil... pludselig.... jeg sank i et hul. Et godt camoufleret mudderhul i kanten af skovstien.

Det gik hurtigt, og jeg sank længere og længere ned som i kviksand. Min mor, det kære væsen, hylede af grin, mens hun skreg: "Kagerne! Pas på kagerne!

Kagerne var ikke det, jeg tænkte mest på i det øjeblik, hvor jeg sekund for sekund gled længere nedad, men det lykkedes hende da at redde dem. Og heldigvis var jeg i stand til at redde mig selv, inden jeg sank i til navlen.

Da de to andre fandt os, sad vi i en lysning med mine cowboybukser hængende fra en gren i solen. Kagerne smagte godt... så det var OK, at de fik førsteprioritet... :-)

15 kommentarer:

Lene sagde ...

Ha, godt at der var tørvejr bagefter. Og kager er vigtige, men måske fordi din mor ikke vidste hvor farligt skoven er/kan være :-)

Mia Folkmann sagde ...

Lene: Ja, det var ret godt, at solen skinnede, så jeg kunne blive varm og tør igen! Og kagerne var en god trøst... ;-)

Madame sagde ...

Det var da en frygtelig oplevelse, Mia - jeg har læst, at man faktisk kan blive helt fanget i sådan et mudderhul, og at en hest med rytter forsvandt på den måde i Rude Skov for nogle år siden.

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det var ikke specielt morsomt.. jo bagefter, selvfølgelig. Og min mors latter skyldtes helt sikkert nervøsitet... ;-)

Kisser sagde ...

En uhyggelig historie - som bagefter er ret morsom.
Du fortjente i den grad kagen :-)

Megan sagde ...

Herligt! Men måske nok mest bagefter. Kagerne må have smagt ekstra godt!

Skøn video! ;)

Mia Folkmann sagde ...

Kisser: Det er altid mest morsomt bagefter. Ja, jeg syntes også, at den smagte bedre end normalt...;-)

Megan: Netop! Ja, er den ikke herlig?! Hvis du ikke kender Vicar of Dibley skulle du se den. Den er ret god og meget engelsk... ;-)

Lene sagde ...

En skrækkelig historie, men godt at det endte lykkeligt for kagerne, men især for dig.

Mia Folkmann sagde ...

Lene: Ti hi, ja det kan man roligt sige... ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Uha! I nuet må det have været en ret fæl oplevelse, men bagefter ret komisk. Godt, I havde kagerne til at sunde jer på :-)

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Jeg har heldigvis aldrig oplevet noget lignende... og ja, selvfølgelig har jeg set ur-komisk ud... ;-)

Ellen sagde ...

Åhnejda - har ikke noget at sige, som ikke er sagt, men jeg kunne altså ikke lade være med at smile af din fortælling :-)

Anette sagde ...

Sikke en skrækkelig, morsom historie. Kan forestille mig, at man går lidt i panik, når man sidder der i hullet. Godt det ikke gik værre.
De må at set noget overraskede ud, da de to herrer sluttede sig til jer og så cowboybukserne hænge fra træet.
KH Anette

Ditte sagde ...

Ja, naturen kan være overraskende! Det må nu have set urkomisk ud, selvom det ikke var spor sjovt for dig. Heldigt at I selv havde medbragt trøstekager og at resten kunne klares af vaskemaskinen ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Det kunne jeg givetvis heller ikke, hvis jeg havde set mig selv... ;-)

Anette: De var meget forundrede! Og det var jeg også - over at der var sådan nogle huller lige ved en skovsti. Jeg har gået så meget rundt i skove, men jeg har aldrig oplevet det før...

Ditte: Ja, og jeg fik en sjov historie ud af oplevelsen... ;-)