lørdag den 21. september 2013

Billeder til salg

Af og til skal der luges ud i ting, og det gælder også de private ejendele. Sidste gang jeg var herovre solgte jeg mit drivhus, fordi jeg ikke brugte det, og denne gang har jeg to malerier til salg.

Jeg købte dem i sin tid, fordi jeg er så begejstret for kunstneren Stephen Darbishires meget engelske og meget hyggelige stil, og det er jeg sandelig stadig. Men på den anden side kniber det efterhånden med pladsen, og i et udlejningshus vil jeg ikke have for dyre ting hængende.

Så disse her kommer med mig hjem, hvis jeg ikke får dem solgt herovre. Nu får vi se...

Jeg skrev på et tidspunkt en artikel om kunstneren - hvis du har lyst til at læse den, kan du se den lige her...

6 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor er det fint - og meget engelsk. Jeg kender ikke Stephen Darbishires, men glæder mig til at læse din artikel ... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Han maler de mest nuttede billeder, som især amerikanerne er vilde med. Men det er de vist ikke ene om... ;-)

Rasmine sagde ...

Hvor nuttet! Det er jo ikke til at stå for, men er jeg alene om at synes, at det ligner noget fra Disney-film?

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Der ER nok lidt Disney over det, men sådan ser min egen engelske stue altså næsten ud... - jeg mangler bare hunden... ;-)

Lene sagde ...

Jeg putter lige lidt Rosamunde Pilcher bøger ind og det hele passer :-)

Mia Folkmann sagde ...

Lene: Ja, de passer vældig fint... ;-)