søndag den 1. september 2013

Stilhed - og arkitekttegnede møbler

Jeg har været stille nogle dage...! Og det skyldes ikke manglende lyst, men manglende vilje fra den bærbares side - den er nemlig ved at opgive ånden.

Jeg kan få lov til at svare på én mail. Eller åbne ét link. Så nægter maskinen at samarbejde yderligere. Den fryser. Den vil hverken lukke eller foretage sig noget som helst fornuftigt.

Suk! Nu er jeg nødt til at finde mig en anden samarbejdspartner, men indtil da prøver jeg at forlige mig med min rare mands lille Mac. Det er ikke nemt, når man er vant til PC, men nu ser vi, hvad der sker...

Og så var der det med de arkitekttegnede møbler... Jeg har haft tre fine kontorskabe og et mødebord med stole til salg nu i ugevis, og der er bare ikke liv i Den Blå Avis. Prisen er latterlig lav i betragtning af, hvad vi gav for dem i sin tid, men måske er god kvalitet ikke længere in?

Nu viser jeg dem også her. Hvem ved; måske nogen med sans for kvalitet kigger med... :-)


8 kommentarer:

Ellen sagde ...

Det er nok lige som når man ser antikudsendelser: det man kunne få 50000 kroner for for 30 år siden, er der ingen, der gider købe i dag. Vent en generations tid, Mia, så skal du bare se, at der kommer gang i efterspørgslen ;-)
Surt med pc'en, men de lever desværre ikke evigt. Det er bare så besværligt, når man skal skifte.

Madame sagde ...

Øv, hvor er det ærgerligt med din bærbare. At bruge en Mac, når man er vant til pc, kræver koncentration.
Pøj pøj med de fine møbler, som jeg håber, I hurtigt får solgt!

Krearier sagde ...

Har man først prøvet en Mac, går man aldrig tilbage til en fuser a.k.a. PC'er :D

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Problemet er bare HVOR jeg skal opmagasinere møblerne en generations tid... ;-)

Madame: Mac er ikke helt min kop te, men den er fin nok til back up... ;-)

Krearier: He he, jeg kender til begge dele fra min tid på reklamebureau, og jeg er altså mest til PC... ;-)

Krearier sagde ...

Mia - Det KAN du da ikke mene!!!!!!
Men vi ved jo, at din rare mand, i hvert fald, har god smag. Hi hi.

Mia Folkmann sagde ...

Krearier: Jeg HAR en Ipad, som jeg er meget glad for. Jeg vil næsten sige, at den er uundværlig. Så jeg er ikke HELT håbløs, vel?! ;-)

Krearier sagde ...

Aaaaaiiii, der fik du den lige hevet i land igen ....... næsten ...... En MacBook er altså bedre at betjene end en iPad - synes jeg :)

Mia Folkmann sagde ...

Krearier: Alt er en vane, og selvfølgelig kunne jeg vænne mig til en Mac. Jeg synes bare, at den fungerer meget anderledes end en PC, som jeg dog har arbejdet med i (uhyggeligt) mange år nu... ;-)