fredag den 29. november 2013

Hiya

Visse ting har det med at snige sig ind på én - og det gælder blandt andet sprog.

I alle de år vi har rejst rundt i England, er vi blevet mødt med et venligt "hello" eller "good afternoon" eller hvad det nu har været. Og lige pludselig hører vi ordet "hiya" alle vegne...

Sidste gang spurgte min rare mand mig forundret: "Hvad er det, de er begyndt at sige"? Jeg havde slet ikke tænkt over det, men denne gang har jeg selvfølgelig bidt mærke i det.

Og nu siger de næsten alle sammen "Hiya". Vi vil selvfølgelig ikke stå tilbage, så vi har udviklet et meget iørefaldende "Hiya", der kan siges varmt og hjerteligt. Synes vi selv!

Hiya...!

5 kommentarer:

Susanne sagde ...

Hiya. Det lyder da egentlig ret hyggeligt. Sproget er jo i bevægelse hele tiden. God weekend hos jer...

Madame sagde ...

Det har jeg aldrig hørt min engelske familie sige, men måske lille Estrid siger hiya, når hun rigtigt begynder at snakke :-)

Mia Folkmann sagde ...

Susanne: Ja det lyder såmænd hyggeligt - bare nyt. Vi er ved at vænne os til det... ;-) God weekend til dig også!

Madame: Det vil jeg tro, hun gør. Det er nok især de yngre, der har taget ordet til sig, men vi "ældre" er ved at komme efter det... ;-)

Bara brittiskt sagde ...

Hiya har länge varit vanligt i Nordengland men kanske inte så mycket annars.

Mia Folkmann sagde ...

Bare brittisk: Jeg har godt nok aldrig hørt det før, men nu hører jeg ikke andet... ;-)