lørdag den 23. november 2013

The heat is on... og en overraskelse i Gloucester

Efter at have frosset som hunde i toenhalv dag kom varmen tilbage - sjældent har jeg været så glad for at have besøg af en oliefyrsmand og for at høre oliefyrets rumlen.

Efter optøning af tæer, fingre og alt det andet tog vi på tur til Gloucester. Normalt tager vi til Cheltenham, som vi holder meget af, men Gloucester ligger lige ved siden af - så bare for forandringens skyld blev det denne by denne gang.

Vi besluttede os for at køre ned i den historiske havn, for det var da nok et rigtig smart sted at parkere. Herfra er der ikke forfærdeligt langt til centrum, og vi har ikke noget imod at gå.

Meget heldigt! Det var nemlig håbløst at finde en parkeringsplads, for det viste sig, at der var victoriansk julemarked i havnekvarteret. Aha! Det vidste vi ikke, men det var selvfølgelig forklaringen på de ulideligt lange bilkøer. Og de ret sammenbidte medtrafikanter...

Parkeringspladser var der meget få af, og vi gad ikke slås om dem, der var. I stedet kørte vi en bid længere væk og fandt en fin plads i et roligt villakvarter - og så snørede vi vandreskoene og tog turen ned til havnen, der var fyldt op med gammeldags boder og victoriansk klædte skikkelser...

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

So glad you got the heat back in the end. It has been quite horrendous hasn't it. However must of been far worse for you both than it was for us as it has been much colder recently. I am sure the lovely heat at Hollymount is much enjoyed :-)

Rejen sagde ...

Dejligt at I fik varmen tilbage, det må da have været spændende med det lidt anderledes julemarked. ;-D

Madame sagde ...

Det lyder vel nok spændende! Håber du viser flere billeder fra et victorianske marked :-) Pyha, godt at I fik varme i huset igen!

Mia Folkmann sagde ...

Nick: It was an experience I would liked to have been without... but now all is fine and Hollymount is back to it's old cosy self... :-)

Reje: Åh ja, det var godt - jeg viser flere billeder fra julemarkedet senere i dag... :-)

Madame: Ja, det var jeg særdeles glad for. Jeg skal lige have sorteret lidt i billederne, og så kommer der flere senere i dag... :-)

Lene sagde ...

Varme må der til, om man så skal drikke sig til den ;-) Glæder mig til at se flere billeder fra markedet

Mia Folkmann sagde ...

Lene: Det var godt nok hundekoldt, så det må have været en frisk fornøjelse at stå dér hele dagen... ;-)