onsdag den 1. januar 2014

Fredfyldt morgen

Sidder her og nyder min fredfyldte morgen. Den eneste lyd lige nu er en morgenfrisk fugl, der sidder på en gren i haven og synger - jeg er sikker på, at den også sætter pris på den fred, der er faldet over Holte og omegn.

Juletræet står her endnu, og det er første gang nogensinde, tror jeg, at det ikke er fjernet inden nytår. Men det er så lille og så kønt, at jeg ikke har nænnet det - og når englænderne kan vente med at fjerne julepynten til den 6. januar, så kan jeg også...

Om lidt skal jeg se nytårskoncert. Livet er godt!

13 kommentarer:

Madame sagde ...

Godmorgen, Mia, og godt nytår til dig. Her står juletræet også stadigvæk og med bl.a. tre yndige, små stofjuletræer på som pynt :-) Her nyder vi, at genboen sover - han skød fyrværkeri af lige fra klokken 20 til 1 i nat ...

Kisser sagde ...

Godt nytår fra Køge.
Her er også dejlig fredfyldt - med 2 trætte hunde.

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Du godeste; hvor sjovt kan det være? Her var det faktisk ikke helt så slemt som sidste år, så det var trods alt godt.

Lad os alle nyde den fredfyldte morgen og synet af juletræerne lidt endnu... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Kisser: Godt nytår til dig. Ja, jeg kan forestille mig, at hundene er udmattede oven på den omgang...

Miri Vandre blandt ege sagde ...

Lyder som en dejlig måde at begynde et nytår på :)
Her drikkes kaffe og blogges, mens varmeblæseren larmende skaber varme i det lille hus - vi havde besøg af Kong Frost i nat:)

Mia Folkmann sagde ...

Miri: Ja, sådan stille og roligt... og lidt smuk musik til bagefter. Uf, jeg tror også, at Kong Frost har været her, for her er godt nok koldt. Jeg sidder med dyne i sofaen... ;-)

Sidse sagde ...

Uhh det nye 14 kan bruges til alt! Og fred om morgenen. Dejligt.

Mia Folkmann sagde ...

Sidse: Ja, det kan kun blive godt. Fred om morgenen er bare en start... :-)

Stegemüller sagde ...

Det er nemlig rigtigt - julen varer lige til Hellig tre konger. Godt nytår til dig.

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: I lige måde! Ja, julen varer måske ikke lige til påske, men i hvert fald til Hellig tre konger. ;-)

Lene sagde ...

Nu er vi altså flere danskere, som holder traditionen i hævd med juletræ frem til Helligtrekonger ;-) Så du er ikke alene, Godt nytår :-)

Hyacinth Bucket sagde ...

Værste nytårsfyrværkeri vi har oplevet efter at vi flyttet her ud på landet.
En af de nye naboer synes lige at de ville i gang igen kl.03 i nat.
Havde endelig fået vores ene hund der er bange til at falde i søvn.
De andre hunde og katten er ligeglade men kan da godt mærke på dem at de nok har været noget anspændte alligevel for de sover alle sammen dybt lige nu..:-)

Knus fra Lisbeth

Mia Folkmann sagde ...

Lene: Det er godt at høre, Lene. Godt nytår til dig også... :-)

Hyacinth: Hvad skal man dog med med alt det fyrværkeri? Jeg lærer aldrig at forstå det... og det var da synd for din bange hund. Knus