torsdag den 2. januar 2014

Min første Irma

Jeg sidder og arbejder lidt med nogle gamle ting og kom til at tænke på dengang, da det allerførste Irma kom til vores område. Det lå pænt langt væk fra os, så vi travede hele vejen ud ad Finsensvej og passede på ikke at købe mere end vi kunne slæbe tilbage. Men det var vildt fascinerende, at man sådan kunne gå og komme tingene i kurv – man følte sig næsten som en butikstyv, når man bare tog selv - og varerne var meget anderledes end vi var vant til. 

Dengang tænkte man ikke på, at alt det nye og smarte betød, at mange små købmænd måtte lukke ned inden længe…

12 kommentarer:

Donald sagde ...

Du har vist fået en spam-kommentar! Måske vil det hjælpe at bruge Akismet eller lignende.

Jeg kan også huske den første selv-betjeningsbutik, en HB, Hovedstadens Brugsforening, i en høj stuebutik, som var udvidet med baglokalet, der har vel været omkring 70 m². Det var første gang jeg så en plastic-pose!

Jeg ved at der var mange små købmænd, der måtte lukke, nogle var mere ulykkelige over det end andre; de tjente ikke meget.

Donald sagde ...

Nå nu er spam-kommentaren allerede væk :) Godt Nytår!

Rasmine sagde ...

Ikke desto mindre er jeg tilhænger af Irma. Butikkerne er flere tænder mere spændende end de fleste supermarkeder. - En af mine venner omtalte konsekvent Irma som Købmand Olsen :-)

Madame sagde ...

Ja 'Irma Olsen' var dygtig til at indrette sig efter, hvad han forudså ville blive en ny trend.
Lysreklamen med hønen, der lagde æg, kan jeg huske, jeg holdt meget af som barn :-)

Mia Folkmann sagde ...

Donald: Jeg har faktisk et spam-filter, men det virker ikke altid... desværre. Ja, HB kom snart efter (hos mig i hvert fald), og jeg kan også huske det med plastikposerne. Man tog ellers altid net med dengang; der hang altid adskillige på køkkenhåndtaget, så man huskede automatisk at gribe ét i farten... ;-) Godt nytår til dig også, Donald...

Rasmine: Jeg er også mest til Irma, og allerede dengang (det er jo efterhånden mange år siden... host...) var vareudvalget mere spændende... ;-)

Madame: Ja, som Rasmine nævner det: Irma VAR købmand Olsen. Lysreklamen kan jeg også huske; kiggede altid fascineret på den, når man stod og ventede på bussen... ;-)

Egedia´s Collage sagde ...

Jeg blev da også helt nostalgisk da jeg så billedet :o)Når jeg skulle besøge min mormor på Fælledvej gik vi altid turen til/fra Nørreport st. i stedet for at tage bussen, bare for at se Irma reklamen :o)Hyggelige minder :o) Tak for det...
Kh Jannie

Miri Vandre blandt ege sagde ...

Irma !
Jeg elsker Irma :)
Her hvor jeg bor nu, er der ingen Irma :(
Hurra for søde børn og veninder, der gerne handler i Irma og slæber med :)
Og ja, jeg har også købt via nettet.
Som sagt, jeg elsker Irma :)

Mia Folkmann sagde ...

Jannie: Selv tak; ja, der er noget hyggeligt ved den slags gamle reklamer... bringer mange andre gode tanker frem... :-)

Miri: Jeg holder også meget af Irma og foretrækker langt den frem for "de andre"... ;-)

Sidse sagde ...

Som Miri skriver, Irma ligger laaangt væk herfra. Heldigvis er jeg ind imellem i Næstved, (Miri, skriv en huskeseddel til mig, så ordner jeg det), og Irma er i Næstved. Håbede at vi ville få en i Vordingborg, men nej, det er desværre ved at være en rigtigt død by med dyre butiksadresser og mange lukkede vinduer. Præstø har fået MadMarkedet, og mon ikke der også kommer et MadMarled til Vordingborg!?

Mia Folkmann sagde ...

Sidse: Jeg har hørt om det dér MadMarked, og det lyder spændende. Er også blevet ret betaget af Torvehallerne i København; hvor ER der meget lækkert. Måske kun meget godt, at jeg sjældent kommer til København... ;-)

Stegemüller sagde ...

Jeg er vild med Irma, og deres flotte og ordentlige butikker, og deres lækre varer. Desværre er der ikke en Irma i mit område, og det er jeg meget ærgerlig over. Af og til kører jeg så imidlertid til Rødovre Centrum, hvor der er en stor og lækker Irma, og så køber jeg lidt vildt ind. I min studietid arbejdede jeg hos Irma, og det var en god og velordnet arbejdsplads. Bl.a. stod jeg et årstid for Frugt og Grøntafdelingen på Søborg Hovedgade, så jeg har losset nogle tons kartofler i vognene under hylderne. Jeg var meget glad for jobbet.

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: Hvor lyder det sjovt, at du har arbejdet hos Irma. Ja, der er desværre ikke Irma alle steder - og vores her i Holte er lukket nu på ubestemt tid, for der er mange problemer med bygningen, de ligger i. Jeg kender godt Rødovre Centrums Irma, hvor jeg også har handlet af og til... :-)