onsdag den 19. februar 2014

Om tiden

Den er en underlig størrelse, tiden. Eller måske er det i virkeligheden os mennesker, der er underlige størrelser, for vi er de eneste væsener på jorden, der tager den højtideligt.

Ingen andre måler den og vejer den; indretter livet efter den og hænger i en tråd. Fuglene i haven er ligeglade - dyrene går ikke sådan og holder øje med, hvad klokken er slået. De indretter sig på anden vis og går mere op i at finde føde, husly og andre nødvendigheder - uanset tidspunktet.

Kun mennesker går op i fødselsdage (nu er der gået et helt år), jubilæer og den slags. Vi ønsker os ure; vi bruger kalendere, og vi laver aftaler på særlige tidspunkter. Ikke meget spontanitet dér.

Og mens det alt sammen er meget praktisk, så er det også med til at måle ud. Vores tid på jorden blandt andet. I stedet for at leve livet intenst og altfavnende - så tænker vi hele tiden på, hvor hurtigt tiden går. Nej, den går ikke - som jeg skrev i går - den flyver afsted.

Sommetider får man lyst til at bremse tiden, men det føles lidt som at bremse et frembrusende tog. Det KAN lade sig gøre at nedsætte hastigheden, men det kræver en omlægning af hverdagen.

Det kræver, at man tager sig tid.

14 kommentarer:

Megan sagde ...

Vi ønsker kontrol. Er det derfor, vi har brug for at måle og veje alting? Men det slår mig tit, at alt det, der virkelig giver glæde og lykke i livet, er alt det, der slet ikke kan måles.

Værd at tænke lidt over! :)

Håber du nyder februar. Knus.

folehave's univers sagde ...

Tid er noget underligt noget. Vi tillader os oven i købet, at lave om på to gange om året. Dyr lever med naturen, og dermed vel også en slags tid, set med menneske øjne.De indretter sig blot efter lyset, dermed årstiden. Jeg tror at mange mennesker ville have det bedre, hvis vi levede mere efter årstid. Der er ikke lige meget lys året rundt, dermed bør man vel skærer ned på aktiviteterne i den mørke tid. Til gengæld er der jo mere overskud i den lyse tid, hvor dagene så kunne udnyttes mere. Alt i naturen hviler sig om vinteren, det burde vi nok også gøre.

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Ja, mennesker kan lide at kontrollere, så du kan meget vel have ret. Ja, de gode ting kan ikke måles og vejes; de er der bare :-) I lige måde, søde Lene. Knus

folehave's univers: Ja, dyr indretter sig efter lyset og årstiderne i langt højere grad end vi - og jeg tror ligesom du, at vi ville få det langt bedre, hvis vi tog ved lære... :-)

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Lyder spændende, ser frem til opskriften på at få tiden til at gå langsomt - jeg føler nogen gange at "Alices hare" står med uret og ser bebrejdende på mig.

Ellen sagde ...

Som Folehave siger, har dyr også en eller anden fornemmelse for tid og (over)lever på den fornemmelse, når de ved, at det er på tide at samle vinterforråd.
Det lyder umiddelbart meget besnærende at kunne leve efter årstiderne og i et evigt roligt tempo, men gjorde vi virkelig det, var vi nok aldrig nået længere end til stenalderen :-)

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Jeg kan godt mærke, hvornår jeg har god tid og hvornår tiden forsvinder for mig som sand mellem fingrene. Jeg er ved at finde opskriften. Tror jeg. :-)

Ellen: Ja, dyrene har en fornemmelse for tid på et andet niveau, men de lever trods alt ikke efter en "time manager".

Ja, det lyder meget besnærende, men måske ikke realistisk i vore dage. Til gengæld behøver vi nok næppe at drøne rundt, sådan som mange af os gør.

Personligt har jeg erfaret, at tiden går langsommere, når jeg ikke har så mange praktiske (læs: unødvendige) gøremål. Så det er én af de ting, jeg personligt vil skære ned på for at få mere tid til alt det, der gør mig glad.

Stegemüller sagde ...

Tid er mærkeligt. Den går og går og imens kan man stå stille ved siden af og undre sig over, hvad der mon foregår?

Jeg tror, det er helt fint med de fire årstider, og jeg fornemmer egentlig, at jeg selv - ligesom dyrene - drosler lidt ned i den mørke tid, for derimod at få fornyet energi, når foråret kommer.

Mia Folkmann sagde ...

Stegemüller: Det er rigtig godt at drosle ned i den mørke tid; jeg kan også mærke på mig selv, at vintermånederne lokker til at sove længe og spise mig lidt mere "huld" til. (Ikke nogen god kombination, når jeg tænker over det... ;-))

Madame sagde ...

Uha ja, hvor har du ret, Mia. Men det er nok især i årene, hvor man arbejder, at tiden føle som et tog, man løber halsende bagefter ... :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, det tror jeg også. Jeg prøver at skære ned på de mere unødvendige arbejdsopgaver og koncentrere mig om de ting, jeg hygger mig med. :-)

Ellen sagde ...

Hehe - min søster blev for mange år siden tvunget til at anvende en Time Manager - og døbte den efter få dage Time Damager, fordi hun følte, at den gjorde mere skade end gavn for tilrettelæggelsen af hendes arbejdsdag :-D
Jeg synes det var et fedt navn, som jeg siden dengang har anvendt.

Marianne sagde ...

Ja, tiden er en underlig størrelse... men jo mindre man egentlig beskæftiger sig med den og blot gør det, man aller helst vil, jo bedre for en selv og meget mere afslappende :)
Tak for alle de bestilte varer og det nye Anglofilia blad - jeg blev meget glad for det hele!

Annette sagde ...

Jeg tror, at man tidligere levede meget mere efter årstiderne, i hvert fald ude på landet, hvor man var nødt til det. Jeg forstår glimrende ønskerne om også at også at leve efter årstiderne i dag, mon det kan lade sig gøre i denne forjagede verden?
I hvert fald en rigtig god og afslappende weekend til jer.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg kunne altså heller ikke leve med en Time Damager... ;-)

Marianne: Ja, du har ret. Det gælder om at gøre det, man allerhelst vil. Hvor er det godt at høre, at du var glad for det hele i pakken... :-)

Annette: Man kan prøve. Og det vil jeg gøre, så godt man nu kan. :-)