søndag den 16. marts 2014

Nogle dage...


Nogle dage går tingene ikke som planlagt. For nogle dage fortæller kroppen, at man skal tage det roligt og ikke pile så meget rundt...

Som nu i dag. Jeg havde regnet med blive færdig med regnskaber, vaske tøj og være praktisk... og i stedet vågnede jeg med ondt i hovedet. Så regnskaber er udelukket, for tankerne vil ikke rigtigt hænge sammen - i stedet sidder jeg i sofaen med tæppe, en kop kaffe og ser ud på fuglene.

Og tænker på, hvordan jeg som ganske ung så tit gjorde det. Bare sad lige så stille. Uden dårlig samvittighed og uden at have noget, jeg skulle nå.

Jeg må indrømme, at jeg glæder mig til de dage igen. For de kommer... det er jeg sikker på. Fordi jeg konsekvent arbejder mig frem imod dem... bid for lille bid.

Bare ikke i dag. I dag er det kroppen, der bestemmer...

11 kommentarer:

Rasmine sagde ...

Vi er sikkert en del, der forstår og føler med dig ...

Unknown sagde ...

At sidde og "bare" glo....Ja, det er noget vi kunne have godt af !
Tror din krop er klog og tvinger dig til at sidde der og "bare" glo, fordi det er det du trænger til.
:)

Madame sagde ...

Det er godt, du lytter til kroppen og tager den med ro. At sidde i sofaen med tæppe, en kop kaffe og kigge på fuglene er jo zen, og noget vi skal øve os i hver dag ...

Mia Folkmann sagde ...

Rasmine: Tak, Rasmine. Ja, jeg tror, at der er en del, der kender til det... ;-)

Miri: Egentlig er det så dejligt, bare og sidde her - med udsigt til de flittige fugle. Gad vide, om de aldrig har ondt i hovedet...?

Madame: Ja, det er zen, og vi har så godt i at øve det... :-)

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Jeg ønsker dig en dag med fred og ro og plads til nydning.

Susanne sagde ...

Det er dejligt at høre, at du lytter til signalerne. Det er der alt for mange, der glemmer. En god og rolig søndag til dig.

Deborah sagde ...

God bedring Mia, den slags dage har jeg alt, alt for mange af. Det kan dog ikke hjælpe at stresse over det, men man må "go with the flow" og så når vi forhåbentlig det "vi skal".

folehave's univers sagde ...

Det at glo huller i luften, kræver faktisk en del. Det er ikke så let, når man er en effektiv og foretagsom person. Det er så sundt og du når helt sikkert det, der skal nås, senere. God fornøjelse.

Annette sagde ...

Jeg håber, at du snart er på toppen igen. Men du har ret, det er dejligt bare at sidde og glo og lade tankerne flyve.
Jeg kan rigtig godt lide din ide om at være spontan, det er så dejligt, at have mulighed for det.
Hvor er det spændende med dit nye tiltag med pakkerejser, al mulig held og lykke med projektet.
Rigtig god bedring.

Lene sagde ...

Håber dit hoved har det bedre i dag. Min ferie består af bare at slappe af, for det meste med en bog eller en serie, men inspireret af dig vil jeg nu sætte mig hen til vinduet og bare se :-)

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Tusind tak; det blev en dejlig rolig dag... :-)

Susanne: Jeg har efterhånden lært, at det ikke kan svare sig at lade være med at lytte. TAK, Susanne :-)

Deborah: Ja, jeg ved, at du også kender til de dage, hvor man bare må trække stikket ud. Sådan er det bare, og vi når nok det, vi skal trods alt... :-)

Folehave: Et skønt udtryk: Glo huller i luften. Det vil jeg huske... ;-)

Annette: Ja, det er rigtig spændende med alle de nye projekter (det er nok alle de tanker og tiltag, der giver mig ondt i hovedet af og til...ti hi)

Jeg glæder mig til den 1. august, hvor vi vender det hele på hovedet og indretter os ret alternativt... ;-)

Lene: Jo tak, meget bedre i dag. Vejret er faktisk (her hos mig) lige til at sidde ved vinduet og bare se. Ikke så dumt, i virkeligheden. Rigtig god ferie... :-)