lørdag den 8. marts 2014

Nyt til havestuen

Jeg har længe været på udkig efter nogle nye møbler til havestuen i Hollymount. De, der står der, er en arv fra de tidligere ejere, og de (altså stolene!) er vist ved at opgive ånden.

Nye bambusmøbler koster pænt meget - og brugte har den bagdel, at de næsten altid skal hentes. Lidt upraktisk, når de fylder så meget, at der kun kan være én stol i bilen ad gangen - og meget upraktisk, hvis sælgeren bor i Skotland eller et lignende fjernt sted.

Så jeg måtte tænke i alternative baner. I stedet for "rigtige" havestuemøbler har jeg købt to små, lette kurvestole i den blå avis, og to Ikea-stole med blomstret betræk.

Jeg havde stole af denne type i mit gamle sommerhus, så jeg ved, at de er gode at sidde i. Og de passer da fint mellem planterne i en havestue...

7 kommentarer:

Madame sagde ...

Den er let og fin og med et yndigt betræk! Ikea har mange skønne ting. Håber vi må se et billede af havestuen med de nye møbler :-)

Stegemüller sagde ...

Jeg har også haft den type af stole fra Ikea, og man sidder ganske rigtigt godt i dem.

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, det kan du tro. Jeg er selv så spændt på, hvordan det kommer til at se ud - men helt sikkert mere let og luftigt end nu... :-)

Stegemüller: Ja, vi var altid ved at komme op og slås om den ene, vi havde - men nu er der to... ;-)

Ellen sagde ...

Hehe, de Ikeastole har i også haft her i Sverige; dog med hvidt stof ... det du viser, passer flot til en havestue. Nu er vores dog erstattet af nogle andre stole ...
Jeg har lovet mig selv, at jeg VIL have et sæt af de superflotte bambusmøbler, jeg har set flere steder i UK, og nu, hvor grannyflat'en er ved at være en realitet, bliver de møbler forhåbentlig det samme :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have de flotte bambusmøbler; det ville jeg også gerne, men jeg sparer jo op til noget meget vigtigt, ved du nok... så alternative løsninger er på sin plads... ;-)

PS. Min computer drillede og blev renset for cookies m.m. - siden har jeg ikke fået lov til at kommentere hos dig, så det er altså ikke manglende lyst. Men jeg finder vel ud af det snart. ;-)

Donald sagde ...

Bambus, er som regel Rattan, palmetræs-møbler, som hvis de er lavet rigtigt ikke knirker :)

Min computer driller også somme tider. Alle computere "driller", selv Apple, og Apple iPhone dimser!

Mia Folkmann sagde ...

Donald: Jeg kan huske min barndoms kurvestol, der altid stod og knirkede om natten... ;-) Ja computere er en velsignelse - og en forbandelse. Det er sådan lidt op og ned... ;-)