tirsdag den 14. oktober 2014

Husk glæden

Det er gråt derude lige nu. Og mens det er en stor kontrast til adskillige ugers milde vejr med sol og mulighed for at sidde ude på næsten sommerlig vis, så er det samtidig en glæde.

For årstidernes skiften er med til at give os et rigt og afvekslende liv, og lige nu er tiden inde til andre ting. Vi kan vælge at pakke os ind og traske en lang tur i en skov, der endnu har blade. Vi kan dyrke de indendørs fornøjelser og finde bøger og gode film frem. Vi kan omdanne årstidens grønt og frugt til varme supper og søde safter.

Mindet om lune sensommerdage kan vi leve længe på, men samtidig kan vi glæde os over, at grå efterårsdage har deres egne gode sider...

7 kommentarer:

henriette hald sagde ...

Hvor har du ret Mia, og det var lige hvad jeg trængte til at høre, for netop i dag er jeg heeeelt færdig ved tanken om de kommende mørke måneder. Dem er der trods alt også mange goder ved :-)

Kh Henriette

Mia Folkmann sagde ...

Henriette: Nu ved jeg, at du er en hyggefryns ligesom mig - så det er bare med at udnytte alt det hyggelige på det groveste i den kommende tid... :-) Knus

Madame sagde ...

Sikke et dejligt billede, Mia, og du har jo helt ret :-)

Miri Vandre blandt ege sagde ...

Du har ret ! Jeg læser dit indlæg igen og kigger ud i regnen :)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Smukke roser fra egen have. De er lidt forvoksede efterhånden og trænger til beskæring... men de er villige til at blomstre alligevel... :-)

Miri: Her har det ikke regnet så meget, men bare været gråt. Men ih, det var mildt og dejligt at gå tur... :-)

Camilla møller sagde ...

Hver sæson har nu sin charme.

Mia Folkmann sagde ...

Camilla: Ja, så absolut. Det gælder bare om at se det (også når alt er gråt og regnen siler ned... ;-) )